Salmerne

141 Jehova, jeg har kaldt på dig.+

Kom hurtigt til mig.+

Lyt til min røst når jeg kalder på dig.+

 2 Måtte min bøn beredes som røgelse+ for dit ansigt,+

mine løftede hænder som aftenkornofferet.+

 3 Jehova, sæt vagt for min mund;+

værn mine læbers dør.+

 4 Bøj ikke mit hjerte til noget ondt,+

til at fremture i ugudelige handlinger+

sammen med mænd* der øver fortræd,+

at jeg ikke smager på deres lækre retter.+

 5 Slår den retfærdige mig, er det loyal hengivenhed;+

og retleder han mig, er det olie for hovedet;+

[den] afviser mit hoved ikke.+

For min bøn er der endnu under deres ulykker.+

 6 Deres dommere er blevet styrtet ned ad klippebjergets sider,+

men de har hørt at mine ord er liflige.+

 7 Som når man kløver og flækker på jorden,

er vore knogler blevet splittet ad ved Sheʹols gab.+

 8 Men mod dig, Jehova, suveræne Herre,+ er mine øjne rettet.+

Hos dig har jeg søgt tilflugt.+

Udgyd ikke min sjæl.+

 9 Vogt mig mod den klapfælde de har sat for mig+

og [mod] de snarer [som lægges] af dem der øver fortræd.+

10 De ugudelige skal sammen falde i deres egne net,+

mens jeg kommer [uskadt] forbi.