Apostlenes Gerninger

19 Mens Apollos+ var i Korinth, rejste Paulus gennem det indre af landet og kom ned til Efesos.+ Der fandt han nogle disciple 2 og sagde til dem: “Modtog I hellig ånd da I fik tro?”+ De svarede: “Vi har ikke engang hørt at der er en hellig ånd.” 3 Så spurgte han: “Hvilken dåb blev I døbt med?” De sagde: “Med Johannes’ dåb.”+ 4 Til det sagde Paulus: “Johannes døbte med den dåb der er et symbol på anger,+ og han sagde til folket at de skulle tro på den der kom efter ham,+ det vil sige Jesus.” 5 Da de hørte det, blev de døbt i Herren Jesus’ navn. 6 Og da Paulus lagde hænderne på dem, kom den hellige ånd over dem,+ og de begyndte at tale på fremmede sprog og at profetere.+ 7 Der var 12 mænd i alt.

8 Han gik ind i synagogen,+ og i tre måneder talte han frimodigt, og han holdt foredrag og fremholdt overbevisende ræsonnementer om Guds rige.+ 9 Men da nogle stædigt nægtede at tro* og talte nedsættende om Vejen+ mens alle hørte på det, trak han sig tilbage fra dem+ og tog disciplene med, og hver dag holdt han foredrag i Tyrannos’ skolesal. 10 Det fortsatte i to år, og alle der boede i provinsen Asien, hørte Herrens ord, både jøder og grækere.

11 Og Gud blev ved med at udføre utrolige mirakler* gennem Paulus,+ 12 ja, selv tøjstykker og forklæder som han havde haft på, bragte man hen til de syge,+ og sygdommene forsvandt, og de onde ånder kom ud.+ 13 Men nogle af de jøder som rejste rundt og uddrev dæmoner, forsøgte også at bruge Herren Jesus’ navn når de uddrev onde ånder af folk. De sagde: “Ved den Jesus som Paulus forkynder, befaler jeg jer at komme ud.”+ 14 Det gjorde for eksempel syv sønner af en af de øverste jødiske præster der hed Skeuas. 15 Men den onde ånd sagde til dem: “Jeg kender Jesus,+ og jeg ved hvem Paulus er,+ men hvem er I?” 16 Og så fór manden med den onde ånd løs på dem, overmandede dem en efter en og mishandlede dem så de nøgne og forslåede flygtede ud af huset. 17 Det blev kendt af alle der boede i Efesos, både jøder og grækere, og de blev alle grebet af frygt, og man fortsatte med at ophøje Herren Jesus’ navn. 18 Og mange af dem der havde fået tro, kom og bekendte åbent deres synder. 19 En del af dem der havde øvet magi, samlede deres bøger sammen og brændte dem mens alle så på det.+ Og de regnede ud at de var 50.000 sølvstykker værd. 20 Altså nåede Jehovas ord ud til flere og flere og virkede med større og større kraft.+

21 Herefter besluttede Paulus* at rejse gennem Makedonien+ og Akaja og videre til Jerusalem.+ Han sagde: “Når jeg har været dér, skal jeg også til Rom.”+ 22 Han sendte så to af sine medhjælpere, Timotheus+ og Erastos,+ til Makedonien, men selv blev han et stykke tid i provinsen Asien.

23 På det tidspunkt opstod der stor tumult+ på grund af Vejen.+ 24 For Demetrios, en sølvsmed der fremstillede miniatureudgaver af Artemistemplet i sølv, skaffede håndværkerne store indtægter.+ 25 Han samlede dem og andre der arbejdede med lignende ting, og sagde: “Venner, I ved at vi tjener godt på denne forretning. 26 Og nu kan I se og høre at denne Paulus, ikke bare i Efesos+ men i næsten hele provinsen Asien, har overbevist mange og fået dem til at tro på det han siger, nemlig at guder der er fremstillet af mennesker, ikke er rigtige guder.+ 27 Der er ikke alene risiko for at man vil tale dårligt om vores forretning, men også for at den store gudinde Artemis’ tempel vil miste sin betydning, og at gudinden selv, der bliver tilbedt i hele provinsen Asien, ja, i hele verden, vil miste sin storhed.” 28 Da mændene hørte det, blev de rasende og begyndte at råbe: “Stor er efesernes Artemis!”

29 Så bredte urolighederne sig til hele byen, og samlet stormede de ind i teatret, og de slæbte Gajus og Aristark,+ Paulus’ makedoniske rejsefæller, med ind.+ 30 Paulus var villig til selv at gå ind til folkemængden, men det gav disciplene ham ikke lov til. 31 Selv nogle fra komitéen for fester og idrætslege som var venligt stemt over for ham, sendte bud til ham og bad ham indtrængende om ikke at vove sig ind i teatret. 32 Nogle råbte ét, og andre noget andet. Folk var nemlig forvirrede, og de fleste vidste ikke hvorfor de var kommet. 33 Nogle fik nu Alexander ud af folkemængden, og jøderne skubbede ham fremad. Alexander gjorde så tegn med hånden, for han ville forklare situationen for folket. 34 Men da de blev klar over at han var jøde, gav de sig alle til at råbe i kor: “Stor er efesernes Artemis!” – og det fortsatte de med i omkring to timer.

35 Langt om længe fik byskriveren* beroliget folkemængden. Han sagde: “Mænd i Efesos, er der mon nogen som ikke ved at det er efesernes by der vogter den store Artemis’ tempel og den gudestatue der faldt ned fra himlen? 36 Når nu det ikke kan modsiges, skal I forholde jer rolige og ikke gøre noget overilet, 37 for de mænd I har ført herind, er ikke tempelrøvere, og de taler heller ikke blasfemisk om vores gudinde. 38 Så hvis Demetrios+ og håndværkerne sammen med ham vil anklage nogen, er der dage med retsmøder, og vi har prokonsuler. Lad dem sagsøge hinanden. 39 Men hvis I er ude efter noget mere end det, skal det afgøres* i den ordinære folkeforsamling. 40 Vi risikerer jo at blive anklaget for oprør på grund af det der er sket i dag, for vi kan ikke give nogen gyldig grund til disse uroligheder.” 41 Og efter at han havde sagt det, fik han forsamlingen opløst.