Amos*

1 De ord som Aʹmos, der var blandt fåreavlerne fra Tekoʹa,+ fik i syner angående Israel+ i Judas konge Uzziʹjas+ dage og Israels konge Jeroʹboams,+ Joʹasj’+ søns, dage, to år før jordskælvet.+ 2 Og han sagde:

„Jehova brøler fra Zion, og fra Jerusalem lader han sin røst lyde;+ og hyrdernes græsgange skal sørge og Karʹmels top tørre ud.“+

3 „Således har Jehova sagt: ’„På grund af tre oprørske handlinger begået af Damaskus,+ ja på grund af fire, tager jeg det ikke tilbage; for de tærskede Giʹlead med tærskeslæder af jern.+ 4 Og jeg vil sende ild+ mod Haʹzaels+ hus, og den skal fortære Ben-Haʹdads tårnborge.+ 5 Og jeg sprænger Damaskus’+ portslå og udrydder den der bor i Biʹkat-Aʹven,* og den der holder scepteret i Bet-Eʹden;* og Aʹrams* befolkning skal vandre i landflygtighed til Kir,“+ har Jehova sagt.’

6 Således har Jehova sagt: ’„På grund af tre oprørske handlinger begået af Gaʹza,+ ja på grund af fire, tager jeg det ikke tilbage; for de førte en hel skare landflygtige bort+ for at overgive den til Eʹdom.+ 7 Og jeg sender ild mod Gaʹzas mur,+ og den skal fortære dens tårnborge. 8 Og jeg udrydder den der bor i Asʹdod,+ og den der holder scepteret i Aʹskalon;+ og jeg vender min hånd+ mod Eʹkron,+ og de der er tilbage* af filistrene skal gå til grunde,“+ har den suveræne Herre Jehova sagt.’

9 Således har Jehova sagt: ’På grund af tre oprørske handlinger begået af Tyʹrus,+ ja på grund af fire, tager jeg det ikke tilbage; for de overgav en hel skare landflygtige til Eʹdom og huskede ikke pagten mellem brødre.+ 10 Og jeg sender ild mod Tyʹrus’ mur, og den skal fortære dens tårnborge.’+

11 Således har Jehova sagt: ’På grund af tre oprørske handlinger begået af Eʹdom,+ ja på grund af fire, tager jeg det ikke tilbage; for han forfulgte sin broder med sværdet+ og kvalte sin barmhjertighed,+ og hans vrede sønderriver til stadighed, og sit raseri har han bestandig holdt ved lige.+ 12 Og jeg sender ild mod Teʹman,+ og den skal fortære Bozʹras tårnborge.’+

13 Således har Jehova sagt: ’„På grund af tre oprørske handlinger begået af Amʹmons sønner,*+ ja på grund af fire, tager jeg det ikke tilbage;+ for de sprættede Giʹleads gravide kvinder op for at udvide deres grænser.+ 14 Og jeg vil sætte ild til Rabʹbas mur,+ og den skal fortære dens tårnborge, under krigsråb på kampens dag, under storm på stormvejrets dag.+ 15 Og deres konge skal vandre i landflygtighed sammen med sine fyrster,“+ har Jehova sagt.’

2 Således har Jehova sagt: ’„På grund af tre oprørske handlinger begået af Moʹab,+ ja på grund af fire, tager jeg det ikke tilbage; for han brændte Eʹdoms konges ben til kalk.+ 2 Og jeg sender ild mod Moʹab, og den skal fortære Keʹrijots+ tårnborge; og Moʹab skal dø under larm, under krigsråb, under hornets* klang.+ 3 Og jeg udrydder dommeren af dets midte, og alle dets fyrster dræber jeg sammen med ham,“+ har Jehova sagt.’

4 Således har Jehova sagt: ’På grund af tre oprørske handlinger begået af Juda,+ ja på grund af fire, tager jeg det ikke tilbage; for de vragede Jehovas lov,+ og hans forordninger holdt de ikke; men deres løgne,+ som deres forfædre havde vandret efter, fik dem til at fare vild.+ 5 Og jeg sender ild mod Juda, og den skal fortære Jerusalems tårnborge.’+

6 Således har Jehova sagt: ’På grund af tre oprørske handlinger begået af Israel,+ ja på grund af fire, tager jeg det ikke tilbage; for de sælger en retfærdig for sølv, og en fattig for et par sandaler.+ 7 De higer begærligt efter [at se] jordens støv på de ringes hoved,+ og de bøjer sagtmodiges vej;+ og en mand* og hans fader går til [samme] pige+ for at vanhellige mit hellige navn.+ 8 Og på klæder der er taget som pant, strækker de sig+ ved siden af hvert alter;+ og vin [købt for penge] fra dem som blev idømt bøde, drikker de i deres guders* hus.’+

9 ’Dog var det mig som for deres skyld tilintetgjorde amoritten,+ hvis højde var som cedrenes, og som var kraftfuld som de vældige træer;+ og jeg tilintetgjorde hans frugt foroven og hans rødder forneden.+ 10 Og det var mig der førte jer op fra Ægyptens land+ og førte jer gennem ørkenen i fyrre år,+ for at I kunne tage amorittens land* i besiddelse.+ 11 Og jeg oprejste nogle af jeres sønner som profeter+ og nogle af jeres unge mænd som nasiræere.+ Var det ikke sådan, Israels sønner?’ lyder Jehovas udsagn.

12 ’Men I gav nasiræerne vin at drikke,+ og profeterne gav I påbudet: „I må ikke profetere.“+ 13 Se, jeg lader det svaje under jer, som vognen der er fuld af nyhøstet korn svajer. 14 Og et tilflugtssted skal gå til grunde for den hurtige,+ og den stærke skal ikke styrke sin kraft og den vældige kriger ikke bringe sin sjæl* i sikkerhed.+ 15 Og den der griber om buen skal ikke holde stand, og den der er hurtig på fødderne skal ikke undslippe, og den der rider på hesten skal ikke bringe sin sjæl i sikkerhed.+ 16 Og den blandt de vældige krigere der er stærk i sit hjerte, skal flygte nøgen på den dag,’+ lyder Jehovas udsagn.“

3 „Hør dette ord som Jehova har udtalt om jer,+ Israels sønner, om hele den slægt som jeg førte op fra Ægyptens land,+ idet jeg sagde: 2 ’Jer alene kendes jeg ved+ af alle jordens slægter.+ Det er derfor jeg vil hjemsøge jer for alle jeres misgerninger.+

3 Mon to vandrer sammen uden at de har aftalt det?+ 4 Mon en løve brøler i skoven når den intet bytte har?+ Mon en ungløve lader røsten lyde fra sit bo hvis den intet har fanget? 5 Mon en fugl falder i en fælde på jorden når der ingen snare er til den?+ Springer en fælde op fra jorden uden at den fanger noget som helst? 6 Hvis der blæses i horn i en by, vil folket da ikke skælve?+ Hvis der sker en ulykke i en by, er det da ikke Jehova der har grebet ind? 7 Den suveræne Herre Jehova gør nemlig intet uden at han har åbenbaret sin fortrolige sag* for sine tjenere profeterne.+ 8 En løve brøler!+ Hvem frygter da ikke? Den suveræne Herre Jehova taler! Hvem profeterer da ikke?’+

9 ’Forkynd det på tårnborgene i Asʹdod og på tårnborgene i Ægyptens land+ og sig: „Saml jer på Samaʹrias bjerge+ og se den megen forvirring i dets midte og undertrykkelsen deri.+ 10 De ved ikke hvordan man handler redeligt,“+ lyder Jehovas udsagn, „de som oplagrer vold+ og hærgen i deres tårnborge.“’

11 Derfor, således har den suveræne Herre Jehova sagt: ’Der er en modstander, ja, rundt om landet,+ og han skal nedstyrte din* styrke fra dig, og dine tårnborge skal plyndres.’+

12 Således har Jehova sagt: ’Som hyrden river to skinneben eller en ørelap ud af løvens gab,+ sådan vil Israels sønner blive revet bort, de som i Samaʹria sidder på et prægtigt leje+ og på divaner fra Damaskus.’+

13 ’Hør og aflæg vidnesbyrd*+ i Jakobs hus,’ lyder den suveræne Herre Jehovas, Hærstyrkernes Guds,* udsagn. 14 ’For den dag jeg hjemsøger Israel for dets oprørske handlinger,+ hjemsøger jeg også Beʹtels altre;+ og alterets horn skal afhugges og falde til jorden.+ 15 Og jeg sønderslår vinterhus+ og sommerhus.’+

’Og elfenbenshusene skal gå til grunde+ og mange huse styrte om,’+ lyder Jehovas udsagn.“

4 „Hør dette ord, I Baʹsans køer,+ som er på Samaʹrias Bjerg,+ som udbytter de ringe,+ undertrykker de fattige, siger til jeres herrer: ’Kom med [vin] og lad os drikke!’ 2 Den suveræne Herre Jehova har svoret ved sin hellighed:+ ’„Se! Der kommer dage over jer da man skal løfte jer op med slagterkroge og de sidste af jer med fiskekroge.+ 3 Og gennem brud i muren skal I gå ud,+ hver* lige frem for sig,* og I skal kastes ud* til Harʹmon,“ lyder Jehovas udsagn.’

4 ’Kom til Beʹtel og overtræd [loven]!+ Til Gilʹgal [og] gør overtrædelsen større,+ og bring jeres slagtofre om morgenen, på tredjedagen jeres tiender.+ 5 Og bring røgoffer af det syrede som takoffer+ og udråb frivilligofre;+ forkynd [det], for sådan elsker I det jo, Israels sønner,’+ lyder den suveræne Herre Jehovas udsagn.

6 ’Og dog gav jeg jer rene tænder+ i alle jeres byer og mangel på brød alle steder hvor I er;+ men I vendte ikke om til mig,’+ lyder Jehovas udsagn.

7 ’Og jeg holdt også skylregnen tilbage fra jer da der endnu var tre måneder til høsten,+ og jeg lod det regne over én by, men lod det ikke regne over en anden by. Der var én jordlod det regnede på; men en [anden] jordlod som jeg ikke lod det regne på,* tørrede ud.+ 8 Og to-tre byer ravede til én by for at drikke vand+ og fik ikke nok; men I vendte ikke om til mig,’+ lyder Jehovas udsagn.

9 ’Jeg slog jer med afsvidning [af kornet] og meldug.+ Størstedelen af jeres haver og vingårde og jeres figentræer og jeres oliventræer fortærede larven;+ men I vendte ikke om til mig,’+ lyder Jehovas udsagn.

10 ’Jeg sendte iblandt jer en pest som den i Ægypten.+ Med sværdet dræbte jeg jeres unge mænd,+ mens jeres heste blev bortført.+ Og jeg lod stanken fra jeres lejre stige op i jeres næsebor;+ men I vendte ikke om til mig,’+ lyder Jehovas udsagn.

11 ’Jeg forårsagede en omstyrtning iblandt jer, som da Gud* omstyrtede Soʹdoma og Gomorʹra.+ Og I var som en brand der rives ud af bålet;+ men I vendte ikke om til mig,’+ lyder Jehovas udsagn.

12 Derfor vil jeg gøre sådan ved dig, Israel. Eftersom jeg vil gøre dette ved dig, gør dig da rede til at møde din Gud,*+ Israel. 13 For se! han som har dannet bjergene+ og som har skabt vinden,+ og han som fortæller mennesket* hvilke tanker det har,*+ han som gør daggry til tusmørke,+ og som træder på jordens høje,+ Jehova, Hærstyrkers Gud,* er hans navn.“+

5 „Hør dette ord som jeg opløfter over jer som en klagesang,+ Israels hus:

3 For således har den suveræne Herre Jehova sagt: ’Den by der drager ud med tusind, vil have hundrede tilbage; og den der drager ud med hundrede, vil have ti tilbage, til Israels hus.’+

4 For således har Jehova sagt til Israels hus: ’Søg mig+ og bevar livet.+ 5 Og søg ikke til Beʹtel+ og gå ikke til Gilʹgal+ og gå ikke over til Beʹer-Sjeʹba;+ for Gilʹgal skal visselig vandre i landflygtighed,+ og Beʹtel skal blive et sted for onde magter.+ 6 Søg Jehova og bevar livet,+ Josefs hus,+ at han ikke skal virke som ild+ og den skal fortære uden at Beʹtel* har nogen til at slukke [den],+ 7 I som forvandler ret til malurt+ og som kaster retfærdighed til jorden.+ 8 Den der har frembragt stjernebillederne Kiʹma*+ og Keʹsil*+ og forvandler dystert mørke+ til morgenen selv, og den der gør dagen mørk som natten,+ den der tilkalder havets vande, så han kan udgyde dem over jordens flade+ — Jehova er hans navn;+ 9 den der lader en hærgen bryde løs mod den stærke, så en hærgen kommer over den befæstede by.

10 I porten hader de den der retleder,+ og den der taler uangribeligt, afskyr de.+ 11 Derfor — fordi I kræver forpagtningsafgift af den ringe og tager kornafgift af ham+ — skal I ikke blive boende i de huse af kvadersten I har bygget,+ og skal I ikke fortsat drikke vinen fra de dejlige vingårde I har plantet.+ 12 For jeg ved at jeres oprørske handlinger er mange,+ og at jeres synder er talrige,+ I som modstår den retfærdige,+ tager imod stikpenge*+ og skubber de fattige+ til side i porten.+ 13 Derfor vil den der har indsigt forholde sig tavs på den tid, for det er en ond tid.+

14 Søg det gode og ikke det onde,+ for at I kan blive i live+ og Jehova, Hærstyrkers Gud,* kan være med jer, sådan som I siger [han er].+ 15 Had det onde og elsk det gode+ og giv retten en plads i porten.+ Måske Jehova, Hærstyrkers Gud, vil være Josefs rest+ gunstigt stemt.’+

16 Derfor, således har Jehova, Hærstyrkers Gud, Jehova,* sagt: ’På alle torve vil der være klage,+ og på alle gader vil man sige: „Åh! Åh!“ Og man skal kalde agerdyrkeren til sorg,+ og til klage dem der er kyndige i at holde klage.’+ 17 ’Og i alle vingårde vil der være klage;+ for jeg vil gå midt igennem dig,’+ har Jehova sagt.

18 ’Ve dem der længes efter Jehovas dag!+ Hvad vil Jehovas dag da betyde for jer?+ Den vil være mørke og ikke lys;+ 19 [det vil gå jer] som når en mand* flygter for en løve og han møder en bjørn, og han går ind i huset og støtter hånden mod væggen og bliver bidt af en slange.+ 20 Visselig, Jehovas dag vil være mørke og ikke lys! Der vil være mulm og ikke klart lys på den!+ 21 Jeg hader, forkaster jeres højtider,+ og jeg vil ikke nyde duften af jeres højtidsstævner.+ 22 For om end I ofrer brændofre til mig,+ bryder jeg mig ikke om jeres offergaver,+ og jeg vil ikke se til jeres fællesskabsofre af fedekvæg.+ 23 Fjern larmen af dine sange fra mig, og lad mig ikke høre dit harpespil.+ 24 Og lad ret rulle frem som vandene,+ og retfærdighed som en stedserindende strøm.+ 25 Var det slagtofre og kornofre I frembar for mig i ørkenen i fyrre år, Israels hus?+ 26 Men I skal bære Sakʹkut,* jeres konge,*+ og Keʹvan,* jeres billeder, bort,* jeres guds* stjerne som I lavede jer.+ 27 Og jeg vil lade jer vandre i landflygtighed på den anden side af Damaskus,’+ har han hvis navn er Jehova, Hærstyrkers Gud, sagt.“+

6 „Ve de ubekymrede+ på Zion og de trygge på Samaʹrias Bjerg, de fornemste af den ypperste af nationerne, og dem som Israels hus er kommet til! 2 Gå over til Kalʹne og se, og gå derfra til det folkerige Haʹmat,+ og gå ned til filistrenes Gat.+ Er de bedre end disse riger, eller er deres område større end jeres?+ 3 Skyder [I] tanken om ulykkesdagen fra [jer]+ og bringer voldsherredømmets sæde nær?+ 4 De som ligger på elfenbenslejer+ og slænger sig mageligt på divaner, som spiser væddere fra hjorden og kalve fra fedestalden,+ 5 som improviserer til harpens klang,*+ der som David har udtænkt musikinstrumenter til sig selv,+ 6 som drikker af vinskåle+ og salver sig med de bedste olier+ og ikke føler sig syge over Josefs sammenbrud!+

7 Derfor må de nu gå i landflygtighed i spidsen for de landflygtige,+ og de mageligt henslængtes lystige gilde er forbi.

8 ’Den suveræne Herre Jehova har svoret ved sin sjæl,’+ lyder Jehovas, Hærstyrkers Guds, udsagn: ’„Jeg afskyr Jakobs stolthed,+ og hans tårnborge hader jeg,+ og jeg overgiver byen og det der fylder den.+ 9 Og det skal ske at hvis ti mænd* er tilbage i ét hus, skal de dog dø.+ 10 Og en farbroder skal bære dem bort, en efter en, og brænde dem, en efter en, for at bringe benene ud af huset.+ Og han skal sige til den der er i husets inderste rum: ’Er der flere hos dig?’ Og han skal sige: ’Ingen!’ Og han skal sige: ’Tys! For det går ikke an at nævne Jehovas navn.’“+

11 For se, Jehova giver befaling,+ og han vil slå det store hus til murbrokker og det lille hus til skærver.+

12 Løber heste på klippebjerge eller pløjer man [dér] med kvæg? I har jo forvandlet ret til en giftplante,+ og retfærdigheds frugt til malurt, 13 [I] som fryder jer over noget som intet er,+ som siger: „Har vi ikke ved vor styrke taget os horn?“+ 14 Se! Jeg oprejser en nation+ imod jer, Israels hus,’ lyder Jehovas, Hærstyrkers Guds, udsagn, ’og den skal undertrykke jer fra indgangen til Haʹmat*+ indtil Aʹrabas* Regnflodsdal.’“

7 Dette er hvad den suveræne Herre Jehova lod mig se; og se, han var ved at danne en græshoppesværm da efterslætten var begyndt at komme op,*+ og se, det var efterslætten efter kongens høhøst.* 2 Og da den var færdig med at fortære planterne i landet,* sagde jeg: „Suveræne Herre Jehova, tilgiv dog!+ Hvordan kan Jakob bestå? Han er jo så lille!“+

3 Jehova fortrød dette.+ „Det skal ikke ske,“ sagde Jehova.

4 Dette er hvad den suveræne Herre Jehova lod mig se; og se, den suveræne Herre Jehova var i færd med at kalde til et retsopgør ved ild;+ og den gav sig til at fortære det vidtstrakte dyb,* og den fortærede jordlodden. 5 Så sagde jeg: „Suveræne Herre Jehova, hold dog inde!+ Hvordan kan Jakob bestå? Han er jo så lille!“+

6 Jehova fortrød dette.+ „Heller ikke dette skal ske,“ sagde den suveræne Herre Jehova.

7 Dette er hvad han lod mig se; og se, Jehova* stod på en mur [lavet efter] et blylod,+ og han havde et blylod i hånden. 8 Så sagde Jehova til mig: „Hvad ser du, Aʹmos?“* hvortil jeg sagde: „Et blylod.“ Og Jehova* sagde videre: „Se, jeg anbringer et blylod midt i mit folk Israel.+ Jeg vil ikke længere bære over med det.+ 9 Og Isaks* høje+ skal lægges øde, og Israels helligdomme+ afsvides,+ og jeg vil rejse mig med et sværd mod Jeroʹboams* hus.“+

10 Da sendte Amazʹja, præsten i Beʹtel,+ bud til Jeroʹboam,+ Israels konge, idet han sagde: „Aʹmos har dannet en sammensværgelse mod dig midt i Israels hus.+ Landet* kan ikke udholde alle hans ord.+ 11 For sådan har Aʹmos sagt: ’Jeroʹboam skal dø for sværdet, og Israel skal visselig gå i landflygtighed, bort fra sin jord.’“+

12 Derpå sagde Amazʹja til Aʹmos: „Seer,+ gå din vej, forføj dig bort til Judas land; dér kan du spise [dit] brød, og dér kan du profetere. 13 Men i Beʹtel må du ikke profetere mere,+ for dette er en kongelig helligdom+ og et kongeriges hus.“

14 Da svarede Aʹmos og sagde til Amazʹja: „Jeg var ikke profet og jeg var heller ikke profetsøn,*+ men jeg passede kvæg+ og prikkede morbærfigner. 15 Og Jehova tog mig fra min plads bag hjorden, og Jehova sagde til mig: ’Gå hen og profetér for mit folk Israel.’+ 16 Og hør nu Jehovas ord: ’Du siger: „Du må ikke profetere mod Israel,+ og du må ikke prædike+ mod Isaks* hus!“ 17 Derfor har Jehova sagt således: „Din hustru skal blive skøge i byen.+ Og dine sønner og døtre skal falde for sværdet. Og din jord skal deles ud efter målesnoren. Og du selv skal dø på uren jord;+ og Israel skal visselig gå i landflygtighed, bort fra sin jord.“’“+

8 Dette er hvad den suveræne Herre Jehova lod mig se; og se, der var en kurv med sommerfrugt.+ 2 Så sagde han: „Hvad ser du,+ Aʹmos?“ Og jeg sagde: „En kurv med sommerfrugt.“*+ Og Jehova sagde videre til mig: „Enden* er kommet for mit folk Israel.+ Jeg vil ikke længere bære over med det.+ 3 ’Og tempelsangene skal på den dag blive en hylen,’+ lyder den suveræne Herre Jehovas udsagn. ’Der vil blive mange døde kroppe.+ Alle steder skal man kaste [dem] ud — tys!’

4 Hør dette, I der snapper efter den fattige,+ ja, i den hensigt at fjerne jordens sagtmodige,*+ 5 idet I siger: ’Hvor længe varer det inden nymånen er ovre,+ så vi kan sælge kornvarer?+ Og sabbatten,+ så vi kan åbne for salget af korn og gøre efaen lille+ og sekelen stor og forfalske svigagtighedens vægtskåle,+ 6 købe de ringe for sølv og den fattige for et par sandaler og sælge kornaffaldet?’+

7 Jehova har svoret ved Jakobs Stolthed:*+ ’Jeg vil aldrig glemme nogen af deres gerninger.+ 8 Skal landet* ikke derfor bæve+ og enhver der bor deri sørge?+ Ja, det hele skal stige som Nilen og oprøres og synke som Ægyptens Nil.’+

9 ’Og det skal ske på den dag,’ lyder den suveræne Herre Jehovas udsagn, ’at jeg vil lade solen gå ned ved middagstid,+ og jeg vil lade det blive mørkt i landet ved højlys dag. 10 Og jeg vil forvandle jeres højtider til sorg+ og alle jeres sange til klagesange, og jeg vil hænge sæk om alle hofter og rage hvert hoved skaldet;+ og jeg vil lade det blive som sørgefesten for en eneste [søn],+ og enden på det som en bitterhedens dag.’

11 ’Se! Der kommer dage,’ lyder den suveræne Herre Jehovas udsagn, ’da jeg sender hunger i landet, ikke hunger efter brød* og ikke tørst efter vand, men efter at høre Jehovas ord.+ 12 Og de skal rave fra hav til hav, og fra nord til øst. De vil strejfe om for at søge efter Jehovas ord, men vil ikke finde [det].+ 13 På den dag vil de smukke jomfruer — også de unge mænd — besvime af tørst,+ 14 de som sværger ved Samaʹrias skyld+ og som siger: „Så sandt din gud lever,* Dan!“+ og: „Så sandt vejen til Beʹer-Sjeʹba+ lever!“ Ja, de skal falde, og de skal ikke rejse sig mere.’“+

9 Jeg så Jehova* stå ved alteret,+ og han sagde: „Slå til søjlehovederne, så dørtærsklerne ryster. Hug dem af ved hovedet, dem alle sammen.+ Og de sidste af dem dræber jeg med sværdet. Ingen som flygter af dem, skal det lykkes at flygte, og ingen som undslipper af dem, skal slippe bort.+ 2 Hvis de bryder ind i Sheʹol,* skal min hånd hente dem dér;+ og hvis de stiger op til himmelen, bringer jeg dem ned derfra.+ 3 Og hvis de gemmer sig på Karʹmels top, vil jeg søge efter dem og hente dem dér.+ Og hvis de skjuler sig for mig på havets bund,+ giver jeg slangen befaling dér, og den skal bide dem. 4 Og hvis de vandrer i fangenskab foran deres fjender, giver jeg sværdet befaling dér, og det skal dræbe dem;+ og jeg vil rette mine øjne mod dem til det onde, og ikke til det gode.+ 5 Og den suveræne Herre, Hærstyrkernes* Jehova, er den som rører landet* så det smelter;+ og alle der bor deri, skal sørge;+ og det hele skal stige som Nilen og synke som Ægyptens Nil.+

6 ’Den som bygger sin trappe i himmelen+ og som har grundlagt sin bygning over jorden,+ den som tilkalder havets vande,+ så han kan udgyde dem over jordens flade+ — Jehova er hans navn.’+

7 ’Er I ikke som kusjitternes* sønner for mig, Israels sønner?’ lyder Jehovas udsagn. ’Har jeg ikke ført Israel op fra Ægyptens land,+ og filistrene+ fra Kafʹtor* og Aʹram* fra Kir?’*+

8 ’Se! Den suveræne Herre Jehovas øjne hviler på det syndige rige,+ og han vil tilintetgøre det [og fjerne det] fra jordens flade.+ Dog vil jeg ikke fuldstændig tilintetgøre Jakobs hus,’+ lyder Jehovas udsagn. 9 ’For se! jeg giver befaling, og jeg vil ryste Israels hus blandt alle nationerne,+ som man ryster med et sold, uden at den mindste sten falder til jorden. 10 Ved sværdet skal de dø, alle synderne i mit folk,+ de som siger: „Ulykken vil ikke nærme sig eller nå helt hen til os.“’+

11 ’På den dag rejser jeg Davids faldne hytte*+ og istandsætter deres murbrud. Og jeg rejser dens ruiner og genopbygger den som i fortids dage,+ 12 for at de kan tage Eʹdoms rest i eje+ og alle nationerne* som mit navn er nævnt over,’+ lyder det fra Jehova, som gør dette.*

13 ’Se! Der kommer dage,’ lyder Jehovas udsagn, ’da den der pløjer skal indhente* den der høster,+ og den der træder druerne, den der sår* sæden;+ og bjergene skal dryppe af sød vin+ og alle højene blive bløde.+ 14 Og jeg vil føre mit folk Israels fangne tilbage,+ og de skal bygge [de] ødelagte byer og bo i [dem],+ og plante vingårde og drikke deres vin, og anlægge haver og spise deres frugt.’+

15 ’Og jeg vil plante dem på deres jord, og de skal ikke mere rykkes op fra deres jord som jeg har givet dem,’+ har Jehova din Gud* sagt.“