Malakias*

1 Et budskab:

Jehovas ord+ om Israel ved Malakiʹas:*

2 „Jeg elsker jer,“+ siger Jehova.

Og I siger: „Hvordan har du vist at du elsker os?“+

„Var Esau ikke Jakobs broder?“+ lyder Jehovas udsagn. „Men jeg elskede Jakob+ 3 og hadede Esau,+ og til sidst lagde jeg hans bjergland øde+ og [gav] hans arvelod til ørkenens sjakaler.“+

4 „Fordi Eʹdom* siger: ’Vi er blevet ødelagt, men vi vender tilbage og genopbygger ruinerne,’ siger Hærstyrkers Jehova* således: ’De vil bygge, men jeg river ned.+ Og man skal kalde dem „ugudelighedens område“* og „det folk som Jehova har fordømt+ til fjerne tider“. 5 Og jeres egne øjne skal se det, og I vil sige: „Måtte Jehova i sin storhed være ophøjet over Israels område.“’“+

6 „’En søn ærer [sin] fader,+ og en tjener sin herre.*+ Hvis jeg er fader,+ hvor er da min ære?+ Og hvis jeg er herre,* hvor er da frygten+ for mig?’ siger Hærstyrkers Jehova til jer, I præster som viser foragt for mit navn.+

’Og I siger: „Hvordan har vi vist foragt for dit navn?“’

7 ’[Ved at] frembære besmittet brød på mit alter.’+

’Og I siger: „Hvordan har vi besmittet dig?“’

’Ved at I siger: „Jehovas bord+ er foragteligt.“+ 8 Og når I frembærer et blindt [dyr] som offer: „Det er ikke galt.“ Og når I frembærer et halt eller et sygt [dyr]: „Det er ikke galt.“’“+

„Bring det engang hen til din landshøvding. Vil han bryde sig om dig, eller vil han tage venligt imod dig?“ siger Hærstyrkers Jehova.

9 „Og nu, stem dog Gud* mildere,+ så han kan vise os sin gunst.+ Ved jeres hånd har dette fundet sted. Vil han tage venligt imod nogen af jer?“ siger Hærstyrkers Jehova.

10 „Hvem er der vel iblandt jer som vil lukke dørene?+ Og I vil ikke tænde op på mit alter for ingenting.+ Jeg har ikke behag i jer,“ siger Hærstyrkers Jehova, „og jeg bryder mig ikke om nogen offergave fra jeres hånd.“+

11 „Fra det sted hvor solen står op til det sted hvor den går ned vil mit navn nemlig blive stort blandt nationerne,+ og alle steder vil man bringe røgofre,+ frembære [ofre] til mit navn, ja, rene offergaver;+ for mit navn skal blive stort blandt nationerne,“+ siger Hærstyrkers Jehova.

12 „Men I vanhelliger+ mig* når I siger: ’Jehovas* bord er besmittet, og dets frugt — maden på det — er foragtelig.’+ 13 Og I siger: ’Se! Hvor trættende!’+ og fnyser ad det,“* siger Hærstyrkers Jehova. „Og I bringer noget der er røvet og noget der er halt og noget der er sygt;+ ja, I bringer [det] som gave. Skulle jeg bryde mig om [at modtage] det fra jeres hånd?“+ siger Jehova.

14 „Og forbandet være den der handler lusket når der i hans flok findes et handyr og han aflægger et løfte men ofrer et mangelfuldt [dyr] til Jehova.*+ For jeg er en stor konge,“+ siger Hærstyrkers Jehova, „og mit navn vil indgyde frygt blandt nationerne.“+

2 „Og nu, dette påbud er til jer, I præster.+ 2 Hvis I ikke hører,+ og hvis I ikke tager det til hjerte+ at give mit navn ære,“+ siger Hærstyrkers Jehova, „vil jeg sende forbandelsen over jer,+ og jeg vil forbande jeres velsignelser.+ Ja, jeg har allerede forbandet [velsignelsen]* fordi I ikke tager det til hjerte.“

3 „Se, jeg taler strengt til såsæden på grund af jer,+ og jeg spreder skarn* på jeres ansigter, skarnet fra jeres højtider; og man vil bære jer hen i det. 4 Og I skal vide at jeg har sendt dette påbud til jer+ for at min pagt+ med Leʹvi* kan vare ved,“+ siger Hærstyrkers Jehova.

5 „Min pagt med ham var om liv og fred,+ og det gav jeg ham; om frygt, og han frygtede mig,+ ja, han var fyldt med rædsel for mit navn.+ 6 Sandhedens* lov var i hans mund,+ og der fandtes ikke uretfærdighed på hans læber. Han vandrede med mig i fred og retskaffenhed,+ og mange fik han til at vende om fra brøde.+ 7 For præstens læber bør vogte på kundskab, og loven bør man søge af hans mund,+ for han er Hærstyrkers Jehovas sendebud.*+

8 Men I er veget bort fra vejen.+ I har fået mange til at snuble over loven.+ I har ødelagt pagten med Leʹvi,“+ siger Hærstyrkers Jehova. 9 „Og jeg vil til gengæld gøre jer foragtede og fornedrede for hele folket,+ eftersom I ikke har holdt jer til mine veje men har vist personsanseelse i forbindelse med loven.“+

10 „Har vi ikke alle én fader?+ Er det ikke én Gud* der har skabt os?+ Hvorfor handler vi da troløst mod hinanden+ og vanhelliger vore forfædres pagt?+ 11 Juda har handlet troløst, og man har øvet en vederstyggelighed i Israel og Jerusalem;+ for Juda har vanhelliget Jehovas hellighed,+ som Han elsker, og giftet sig med en fremmed guds* datter.+ 12 Jehova vil udrydde enhver der gør det fra Jakobs telte,+ både den som våger og den som svarer, og den som frembærer offergave+ for Hærstyrkers Jehova.“

13 „Og dette er det andet I gør, så Jehovas alter dækkes med tårer, med gråd og stønnen, så [Han] ikke længere vender sig mod offergaverne eller med velvilje tager imod noget fra jeres hånd.+ 14 Og I siger: ’Af hvilken grund?’+ Af den grund at Jehova selv har vidnet mellem dig og din ungdoms hustru+ som du har handlet troløst imod, skønt hun er din medforbundne* og din pagtshustru.+ 15 Men én gjorde ikke sådan, for han havde en rest* af ånden. Og hvad søgte denne ene? Guds* afkom.+ Så I skal give agt på den ånd der er i jer,+ så ingen handler troløst mod sin ungdoms hustru.+ 16 For han hader skilsmisse,“*+ siger Jehova, Israels Gud, „og den som dækker sin klædning med vold,“+ siger Hærstyrkers Jehova. „Og I skal give agt på den ånd der er i jer og ikke handle troløst.+

17 I har trættet Jehova med jeres ord,+ og I siger: ’Hvordan har vi trættet [ham]?’ Ved at I siger: ’Alle som gør det onde, er gode i Jehovas øjne, og dem synes han om;’+ eller: ’Hvor er rettens Gud?’“*+

3 „Se, jeg sender mit sendebud,*+ og han skal rydde en vej foran mig.+ Og pludselig vil den [sande] Herre* som I søger, komme til sit tempel,*+ og pagtens+ sendebud*+ som I ønsker [skal komme].+ Se, han kommer,“ siger Hærstyrkers Jehova.+

2 „Men hvem kan udholde den dag han kommer,+ og hvem kan stå når han viser sig?+ For han er som smelterens ild+ og som vaskerimændenes lud,+ 3 og han skal sidde som en der smelter og renser sølv+ og rense Leʹvis* sønner;+ og han skal lutre dem som guld+ og sølv, og de skal for Jehova være nogle der frembærer offergave+ i retfærdighed. 4 Og Judas og Jerusalems offergave skal være Jehova til behag+ som i svundne tiders dage og som i fortids år.+

5 Og jeg vil nærme mig jer til dom+ og være et hastigt vidne+ mod troldmændene+ og mod ægteskabsbryderne*+ og mod dem der sværger falsk+ og mod dem der besviger daglejeren for hans løn,+ ja enken+ og den faderløse,+ og [mod] dem der skubber den fastboende udlænding til side+ og ikke frygter mig,“+ siger Hærstyrkers Jehova.

6 „For jeg er Jehova; jeg har ikke forandret mig.+ Og I er jakobssønner; I har ikke mødt jeres endeligt.+ 7 Siden jeres forfædres dage er I veget bort fra mine forordninger og har ikke holdt [dem].+ Vend tilbage til mig, så vil jeg vende tilbage til jer,“+ siger Hærstyrkers Jehova.

Men I siger: „Hvordan skal vi vende tilbage?“

8 „Skal et menneske* rane fra Gud?* Men I raner fra mig.“

Og I siger: „I forbindelse med hvad raner vi fra dig?“

„I forbindelse med tienden og bidraget. 9 Med forbandelsen forbander+ I [mig],* og mig raner I fra — hele nationen. 10 Bring hele tienden+ til forrådshuset, så der kan være mad i mit hus,+ ja, sæt mig dog på prøve på denne måde,“+ siger Hærstyrkers Jehova, „om jeg så ikke åbner himmelens sluser for jer+ og tømmer velsignelse i overmål ud over jer.“+

11 „Og jeg vil tale strengt til æderen*+ for jer så den ikke ødelægger agerjordens frugt hos jer, og vinstokken på marken vil ikke blive uden frugt hos jer,“+ siger Hærstyrkers Jehova.

12 „Og alle nationer skal prise jer lykkelige,+ for I bliver et land man har behag i,“+ siger Hærstyrkers Jehova.

13 „Jeres ord imod mig har været stærke,“+ siger Jehova.

Og I siger: „Hvordan har vi talt med hinanden imod dig?“+

14 „I har sagt: ’Det er nytteløst at tjene Gud.+ Og hvad vinding har vi haft af at overholde vores forpligtelse over for ham og af at vandre bedrøvede for Hærstyrkers Jehovas skyld?+ 15 Nej, lige nu priser vi de overmodige lykkelige;+ selv de som handler ugudeligt bygges op.+ De sætter endog Gud* på prøve og slipper godt fra det.’“+

16 Da talte de som frygter Jehova med hinanden,+ og Jehova gav agt og hørte efter,+ hvorpå der i hans nærværelse blev skrevet en bog+ til minde om dem som frygter Jehova og har hans navn i tanke.+

17 „Og de skal tilhøre mig,“+ siger Hærstyrkers Jehova, „den dag da jeg frembringer en særlig ejendom.+ Og jeg vil have medfølelse med dem, ligesom en mand* har medfølelse med sin søn der tjener ham.+ 18 Og I skal igen se* forskel på en retfærdig og en ugudelig,+ på en der tjener Gud og en der ikke tjener ham.“+

4* „For se, dagen kommer, brændende som en ovn,+ og alle overmodige og alle der handler ugudeligt skal blive som halmstrå,+ og dagen der kommer skal fortære dem,“ siger Hærstyrkers Jehova, „så den hverken efterlader rod eller gren hos dem.+ 2 Men for jer som frygter mit navn skal retfærdighedens sol skinne+ med lægedom i sine vinger,+ og I skal gå ud og stampe som staldkåde fedekalve.“+

3 „Og I skal træde de ugudelige ned, for de vil blive som støv under jeres fodsåler den dag da jeg griber ind,“+ siger Hærstyrkers Jehova.

4 „Husk min tjener Moses’ lov som jeg pålagde ham på Hoʹreb for hele Israel, med forordninger og lovbud.*+

5 Se, jeg sender jer profeten Elias*+ før Jehovas store og frygtindgydende dag kommer.+ 6 Og han skal vende fædres hjerte til sønner, og sønners hjerte til fædre, for at jeg ikke skal komme og slå jorden* så den bliver viet til udslettelse.“*+

(Hermed slutter oversættelsen af De Hebraiske og Aramaiske Skrifter. Oversættelsen af De Kristne Græske Skrifter følger herefter.)