Zakarias*

1 I den ottende måned i Dariʹus’ andet år+ kom Jehovas ord til Zakariʹas,+ søn af Berekʹja,* søn af profeten Idʹdo,+ og det lød: 2 „Jehova fyldtes med harme over jeres fædre.+

3 Og du skal sige til dem: ’Således har Hærstyrkers Jehova* sagt: „’Vend om til mig,’+ lyder Hærstyrkers Jehovas* udsagn, ’så vil jeg vende om til jer,’+ har Hærstyrkers Jehova* sagt.“’

4 ’Bliv ikke som jeres fædre,+ hvem de tidligere profeter råbte til+ og sagde: „Således har Hærstyrkers Jehova* sagt: ’Vend dog om fra jeres onde veje og fra jeres onde gerninger.’“’+

’Men de hørte ikke efter, og de gav ikke agt på mig,’+ lyder Jehovas udsagn.

5 ’Jeres fædre, hvor er de?+ Og profeterne,+ lever de evindelig? 6 Mine ord og mine forordninger, derimod, som jeg bød mine tjenere, profeterne, [at forkynde],+ indhentede de ikke jeres fædre?’+ Da vendte de om og sagde: ’Hærstyrkers Jehova har gjort sådan med os som han havde i tanke at gøre med os,+ efter vore veje og efter vore gerninger.’“+

7 På den fireogtyvende dag i den ellevte måned, det er sjeʹbat måned, i Dariʹus’ andet år,+ kom Jehovas ord til Zakariʹas,+ søn af Berekʹja,* søn af profeten Idʹdo,+ og det lød: 8 „Jeg så om natten, og se, en mand*+ red på en rød hest,+ og han holdt stille mellem myrterne+ i den dybe slugt,* og bag ham var der røde, højrøde og hvide heste.“+

9 Jeg sagde da: „Hvem er disse, herre?“*+

Hertil sagde engelen* som talte med mig:+ „Jeg vil vise dig hvem de er.“

10 Derpå tog manden som holdt stille mellem myrterne til orde og sagde: „Det er dem som Jehova har udsendt for at de skal vandre omkring på jorden.“*+ 11 De svarede derpå Jehovas engel som holdt stille mellem myrterne og sagde: „Vi har vandret omkring på jorden,+ og se, hele jorden er rolig og stille.“+

12 Derpå tog Jehovas engel til orde og sagde: „Hærstyrkers Jehova, hvor længe vil du undlade at have barmhjertighed med Jerusalem og Judas byer,+ som du bragte under fordømmelse disse halvfjerds år?“+

13 Jehova svarede nu engelen som talte med mig, med gode ord, trøstende ord,+ 14 hvorpå engelen som talte med mig sagde til mig: „Råb og sig: ’Således har Hærstyrkers Jehova sagt: „Jeg er fyldt med stor nidkærhed for Jerusalem og Zion.+ 15 Jeg er fyldt med stor harme over de sorgløse nationer,+ for jeg harmedes kun lidt,+ men de hjalp til at volde ulykke.“’+

16 Derfor, således har Jehova sagt: ’„Jeg vil vende tilbage til Jerusalem i barmhjertighed.+ Mit hus skal bygges i den,“+ lyder Hærstyrkers Jehovas udsagn, „og en målesnor skal spændes ud over Jerusalem.“’+

17 Råb igen og sig: ’Således har Hærstyrkers Jehova sagt: „Mine byer vil igen flyde over med godt;+ og Jehova vil igen forbarme sig over Zion+ og vil igen udvælge Jerusalem.“’“+

18 Jeg løftede derpå mine øjne og så, og se, der var fire horn.+ 19 Jeg sagde derfor til engelen som talte med mig: „Hvad er det?“ hvorpå han sagde til mig: „Det er de horn som spredte Juda,+ Israel+ og Jerusalem.“+

20 Jehova viste mig så fire håndværkere. 21 Jeg sagde da: „Hvad kommer de for at gøre?“

Hertil sagde han: „Det er de horn+ som spredte Juda så meget at ingen løftede hovedet; og disse vil komme og få dem til at skælve og nedstyrte hornene på de nationer som løfter horn mod Judas* land for at sprede det.“+

2 Derpå løftede jeg mine øjne og så, og se, der var en mand* med en målesnor+ i hånden. 2 Jeg sagde da: „Hvor skal du hen?“

Og han sagde til mig: „Hen for at måle Jerusalem for at se hvor bred den er og hvor lang den er.“+

3 Og se, engelen som talte med mig trådte frem, og en anden engel trådte frem for at møde ham. 4 Så sagde han til ham: „Løb over og tal til den unge mand derovre og sig: ’„Jerusalem skal bebos+ som åbent land på grund af de mange mennesker og dyr i den.+ 5 Og jeg vil være en ildmur for den hele vejen rundt,“+ lyder Jehovas udsagn, „og jeg vil være* til herlighed midt i den.“’“+

6 „Hej! Hej! Ja, flygt fra Nordens land,“+ lyder Jehovas udsagn.

„For jeg har spredt jer som for himmelens fire vinde,“*+ lyder Jehovas udsagn.

7 „Hej, Zion!+ Bring dig i sikkerhed, du som bor hos Babylons* datter!+ 8 For således har Hærstyrkers Jehova sagt: ’Bag efter herligheden+ har han sendt mig til de nationer der tog bytte fra jer;+ for den der rører jer,+ rører min øjesten.*+ 9 For se, jeg svinger hånden mod dem,+ og de skal blive til bytte for deres trælle.’+ Og I skal vide at det er Hærstyrkers Jehova der har sendt mig.+

10 Råb af glæde og fryd dig, Zions datter,+ for se, jeg kommer+ og bor i din midte,“+ lyder Jehovas udsagn. 11 „Og mange nationer vil på den dag slutte sig til Jehova,+ og de skal blive mit folk;+ og jeg vil bo i din* midte.“ Og du skal vide at det er Hærstyrkers Jehova der har sendt mig til dig.+ 12 Og Jehova vil tage Juda i eje som sin andel på den hellige jord,+ og han vil igen udvælge Jerusalem.+ 13 Vær stille, alt kød, for Jehovas ansigt,+ for han har rejst sig+ fra sin hellige bolig.+

3 Derpå viste han mig ypperstepræsten Josua*+ som stod foran Jehovas engel,* mens Satan*+ stod til højre for ham for at modstå ham.+ 2 Da sagde Jehova[s engel]*+ til Satan: „Måtte Jehova irettesætte+ dig, Satan, ja måtte Jehova irettesætte dig, han som har udvalgt Jerusalem!+ Er han dér ikke en brand som er revet ud af ilden?“+

3 Josua var imidlertid klædt i snavsede* klæder+ og stod foran engelen. 4 Denne tog da til orde og sagde til dem som stod foran ham: „Tag de snavsede klæder af ham.“ Derpå sagde han til ham: „Se, jeg har fjernet din brøde fra dig,+ og man kan give dig festklæder på.“+

5 Da sagde jeg:* „Lad dem sætte en ren turban på hans hoved.“+ De satte så en ren turban på hans hoved og gav ham klæder på mens Jehovas* engel stod der. 6 Jehovas* engel vidnede derpå for Josua og sagde: 7 „Således har Hærstyrkers Jehova* sagt: ’Hvis du vil vandre på mine veje, og hvis du vil holde din forpligtelse over for mig,+ så skal du både dømme mit hus+ og vogte mine forgårde; og jeg vil lade dig vandre blandt dem som står her.’

8 ’Hør nu, ypperstepræst Josua, du og dine fæller som sidder foran dig, for de er mænd* som er varsler;*+ for se, jeg lader min tjener+ Spire*+ komme! 9 For her er den sten+ som jeg har lagt foran Josua! På denne ene sten er der syv øjne.*+ Se, jeg er den der laver indgraveringen på den,’+ lyder Hærstyrkers Jehovas udsagn, ’og jeg vil tage dette lands brøde bort på én dag.’+

10 ’På den dag,’ lyder Hærstyrkers Jehovas udsagn, ’vil I kalde på hinanden under vinstokkene og figentræerne.’“+

4 Den engel som talte med mig kom så tilbage og vækkede mig som man vækker en mand af hans søvn.+ 2 Og han sagde til mig: „Hvad ser du?“+

Jeg sagde da: „Jeg så, og se, der er en lampestander, helt af guld,+ og der er en skålformet beholder oven på den. Og dens syv lamper er på den, syv;+ og lamperne som er oven på den har syv rør. 3 Og der er to oliventræer ved siden af den,+ ét til højre og ét til venstre for den skålformede beholder.“

4 Derpå tog jeg til orde og sagde til engelen som talte med mig: „Hvad betyder dette, herre?“*+ 5 Engelen som talte med mig, svarede så og sagde til mig: „Ved du ikke hvad dette betyder?“

Jeg sagde da: „Nej, herre.“+

6 Så svarede han og sagde til mig: „Dette er Jehovas ord til Zerubbaʹbel: ’„Ikke ved militærmagt*+ og ikke ved kraft,*+ men ved min ånd,“*+ har Hærstyrkers Jehova sagt. 7 Hvem er du, du store bjerg?+ Foran Zerubbaʹbel+ [bliver du] til fladt land. Og han skal bringe topstenen+ ud. Der råbes+ til den: „Betagende! Betagende!“’“+

8 Jehovas ord kom derpå til mig og lød: 9 „Zerubbaʹbels hænder har lagt grundvolden til dette hus,+ og hans hænder vil gøre det færdigt.+ Og du skal vide at det er Hærstyrkers Jehova der har sendt mig til jer.+ 10 For hvem har foragtet de små begyndelsers dag?+ De skal fryde sig+ og se tinloddet* i Zerubbaʹbels hånd. Disse syv er Jehovas øjne+ som skuer ud over hele jorden.“+

11 Jeg tog da til orde og sagde til ham: „Hvad betyder disse to oliventræer til højre og venstre for lampestanderen?“+ 12 Og jeg tog til orde for anden gang og sagde til ham: „Hvad betyder de to grene med kviste* på oliventræerne, hvorfra den gyldne [olie] tømmes ud gennem de to guldrør?“

13 Han sagde da til mig: „Ved du ikke hvad de betyder?“

Hertil sagde jeg: „Nej, herre.“+

14 Så sagde han: „Det er de to salvede*+ som står rede hos al jordens Herre.“*+

5 Derpå løftede jeg igen mine øjne og så, og se, der var en flyvende bogrulle.+ 2 Han sagde da til mig: „Hvad ser du?“+

Hertil sagde jeg: „Jeg ser en flyvende bogrulle som er tyve alen lang og ti alen bred.“

3 Så sagde han til mig: „Det er forbandelsen som går ud over hele jordens flade,+ fordi enhver som stjæler,+ ifølge det [der står] på denne side, er gået fri for straf, og enhver som sværger,+ ifølge det [der står] på den anden side,+ er gået fri for straf. 4 ’Jeg lader den gå ud,’ lyder Hærstyrkers Jehovas udsagn, ’og den skal komme ind i tyvens hus og ind i huset hos ham der sværger falsk i mit navn,+ og den skal blive natten over i hans hus og udslette det, både dets bjælker og dets sten.’“+

5 Engelen som talte med mig, trådte derpå frem og sagde til mig: „Løft engang dine øjne og se hvad det er der kommer frem dér.“

6 Hertil sagde jeg: „Hvad er det?“

Han sagde videre: „Det er efaen* der kommer frem.“ Og han fortsatte: „Sådan ser de ud* på hele jorden.“* 7 Og se, det runde blylåg blev løftet, og det var en kvinde der sad inde i efaen. 8 Han sagde da: „Dette er Ugudelighed.“ Derpå stødte han hende ned i efaen+ og stødte blyloddet i over åbningen.*

9 Da løftede jeg mine øjne og så, og se, der kom to kvinder frem, og vinden* var i deres vinger, og de havde vinger som storkevinger, og de løftede efaen op mellem jord og himmel. 10 Jeg sagde derfor til engelen som talte med mig: „Hvor fører de efaen hen?“

11 Han sagde da til mig: „Hen for at bygge+ hende et hus i Siʹnears* land;+ og det skal grundfæstes, og hun skal efterlades dér på det sted hvor hun hører til.“

6 Og jeg løftede igen mine øjne og så, og se, der kom fire stridsvogne frem mellem to bjerge, og bjergene var kobberbjerge. 2 For den første vogn var der røde heste,+ og for den anden vogn var der sorte heste.+ 3 Og for den tredje vogn var der hvide heste,+ og for den fjerde vogn var der plettede, skimlede heste.+

4 Jeg tog nu til orde og sagde til engelen* som talte med mig: „Hvad betyder disse, herre?“*+

5 Engelen svarede da og sagde til mig: „Det er himmelens fire ånder*+ som drager ud+ efter at have stillet op foran al jordens Herre.*+ 6 Den* med de sorte heste drager ud til Nordens land;+ de hvide skal drage ud bag havet;* de plettede skal drage ud til Sydens* land,+ 7 og de skimlede+ skal drage ud og blive ved med at søge [hvor] de skal drage hen, så de kan rejse omkring på jorden.“+ Derpå sagde han: „Drag af sted; rejs omkring på jorden,“ hvorpå de* rejste omkring på jorden.

8 Så kaldte han på mig og talte til mig og sagde: „Se, de som drager ud til Nordens land, har ladet Jehovas ånd*+ hvile i Nordens land.“+

9 Jehovas ord kom derpå til mig og lød: 10 „Modtag noget fra de landflygtige,+ fra Helʹdaj og Tobiʹja og Jedaʹja; og du selv skal komme på den dag, og du skal gå ind i Josiʹas’, Zefanʹjas søns,+ hus, [til] dem som er kommet fra Babylon.* 11 Og du skal modtage sølv og guld og lave en prægtig krone*+ og sætte [den] på ypperstepræsten Josuas,*+ Joʹzadaks søns, hoved 12 og sige til ham:

’Således har Hærstyrkers Jehova sagt: „Her er den mand*+ hvis navn er Spire.+ Han skal spire frem fra sit sted og bygge Jehovas tempel.*+ 13 Og han er den der skal bygge Jehovas tempel, og den der skal bære værdigheden;+ og han skal sidde og herske på sin trone, og han skal være præst på sin trone,+ og der skal være fredelig rådslagning+ mellem de to. 14 Og den prægtige krone* skal tilhøre Heʹlem* og Tobiʹja og Jedaʹja+ og Hen,* Zefanʹjas søn, som et minde+ i Jehovas tempel. 15 Og de som er langt borte vil komme og bygge på Jehovas tempel.“+ Og I skal vide at det er Hærstyrkers Jehova der har sendt mig til jer.+ Og det skal ske — hvis I virkelig adlyder Jehova jeres Guds røst.’“+

7 Endvidere kom Jehovas ord til Zakariʹas i kong Dariʹus’+ fjerde år, på den fjerde [dag] i den niende måned, i kisʹlev,*+ 2 og Beʹtel sendte Sar-Eʹzer og Reʹgem-Meʹlek og hans mænd* for at formilde Jehovas ansigt,+ 3 idet de sagde til præsterne+ som hørte til Hærstyrkers Jehovas hus, og til profeterne: „Skal jeg græde i den femte+ måned, idet jeg afholder mig fra at spise,* sådan som jeg har gjort i disse mange år?“+

4 Da kom Hærstyrkers Jehovas ord til mig, og det lød: 5 „Sig til hele folket i landet* og til præsterne: ’Når I fastede+ og man holdt klage i den femte og i den syvende+ [måned], og det i halvfjerds år,+ var det så i virkeligheden mig I fastede for?+ 6 Og når I spiste og når I drak, var det så ikke jer der spiste og drak? 7 [Skulle I] ikke [adlyde] de ord+ som Jehova udråbte ved de tidligere profeter,+ mens Jerusalem endnu var beboet og sorgløs og havde sine byer rundt om sig, og Neʹgeb*+ og Sjefeʹla*+ endnu var beboet?’“

8 Og Jehovas ord kom fortsat til Zakariʹas, og det lød: 9 „Således har Hærstyrkers Jehova sagt: ’Døm med sandhedens dom+ og vis hinanden loyal hengivenhed*+ og barmhjertighed;+ 10 og udbyt ikke enken+ og den faderløse,+ den der bor som udlænding+ og den nødstedte,+ og udtænk ikke i jeres hjerte ondt mod hinanden.’+ 11 Men de nægtede at give agt,+ og de vendte en genstridig skulder til,+ og de gjorde deres ører upåvirkelige så de ikke hørte.+ 12 Og deres hjerte+ gjorde de hårdt som diamant, så de ikke adlød loven+ og de ord som Hærstyrkers Jehova havde sendt ved sin ånd+ gennem de tidligere profeter;+ derfor blev harmen stor hos Hærstyrkers Jehova.“+

13 „’Og ligesom han havde råbt uden at de hørte,+ således råbte de uden at jeg hørte,’+ har Hærstyrkers Jehova sagt. 14 ’Og som en storm blæste jeg dem ud til alle de nationer+ de ikke kendte;+ og landet lå øde efter dem, uden at nogen drog igennem det og uden at nogen vendte tilbage;+ og de gjorde det dejlige land+ til noget man forfærdedes over.’“

8 Og Hærstyrkers Jehovas ord kom fortsat, og det lød: 2 „Således har Hærstyrkers Jehova+ sagt: ’Jeg vil være fyldt med stor nidkærhed for Zion,+ og med stor forbitrelse+ vil jeg være nidkær for det.’“

3 „Således har Jehova sagt: ’Jeg vil vende tilbage til Zion+ og bo midt i Jerusalem;+ og Jerusalem skal kaldes Sandhedens By,*+ og Hærstyrkers Jehovas bjerg+ [skal kaldes] Det Hellige Bjerg.’“+

4 „Således har Hærstyrkers Jehova sagt: ’Der vil igen sidde gamle mænd og gamle kvinder på Jerusalems torve,+ hver med sin stav+ i hånden på grund af [deres] mange [leve]dage. 5 Og byens torve vil være fyldt med drenge og piger der leger på dens torve.’“+

6 „Således har Hærstyrkers Jehova sagt: ’Skønt det i de dage skulle synes for vanskeligt* for den rest der er tilbage af dette folk, skulle det da også synes for vanskeligt for mig?’*+ lyder Hærstyrkers Jehovas udsagn.“

7 „Således har Hærstyrkers Jehova sagt: ’Se, jeg frelser mit folk fra landet hvor solen står op og fra landet hvor solen går ned.+ 8 Og jeg vil hente dem, og de skal bo midt i Jerusalem;+ og de skal blive mit folk,+ og jeg vil være* deres Gud i sandhed og retfærdighed.’“+

9 „Således har Hærstyrkers Jehova sagt: ’Lad jeres hænder være stærke,+ I som i disse dage hører disse ord af profeternes mund,+ de som [talte] den dag grundvolden til Hærstyrkers Jehovas hus blev lagt så templet kunne bygges.+ 10 For før de dage var der ingen løn til mennesker,*+ og heller ingen løn til husdyr;* og der var ingen fred for den der gik ud og den der gik ind, på grund af modstanderen,*+ for jeg slap alle mennesker løs mod hinanden.’+

11 ’Men nu vil jeg ikke være mod resten af dette folk som i tidligere dage,’+ lyder Hærstyrkers Jehovas udsagn. 12 ’For der vil være et fredens afkom;+ vinstokken vil give sin frugt,+ og jorden vil give sin afgrøde,+ og himmelen vil give sin dug;+ og jeg vil lade den rest der er tilbage+ af dette folk tage alt dette i eje.+ 13 Og det skal ske at ligesom I blev en forbandelse blandt nationerne,+ Judas hus og Israels hus,+ sådan vil jeg frelse jer, så I bliver en velsignelse.+ Vær ikke bange;+ lad jeres hænder være stærke.’+

14 For således har Hærstyrkers Jehova sagt: ’„Ligesom jeg havde i sinde at volde jer ulykke fordi jeres forfædre gjorde mig harmfuld,“+ har Hærstyrkers Jehova sagt, „og jeg ikke fortrød det,+ 15 sådan vil jeg i disse dage til gengæld have i sinde at gøre godt mod Jerusalem og mod Judas hus.+ Vær ikke bange.“’+

16 ’Det I bør gøre, er dette:+ Tal sandhed med hinanden.*+ Døm med sandhed og med fredens dom i jeres porte.+ 17 Og udtænk ikke ulykke mod hinanden i jeres hjerte,+ og elsk ikke en falsk ed;+ for alt dette er noget jeg hader,’+ lyder Jehovas udsagn.“

18 Og Hærstyrkers Jehovas ord kom fortsat til mig, og det lød: 19 „Således har Hærstyrkers Jehova sagt: ’Fasten i den fjerde+ og fasten i den femte+ og fasten i den syvende+ og fasten i den tiende+ [måned] skal blive til glæde og til fryd og til gode festtider for Judas hus.+ Så elsk sandhed og fred!’+

20 Således har Hærstyrkers Jehova* sagt: ’Folk og indbyggere fra mange byer vil igen komme,+ 21 og indbyggerne fra den ene [by] skal gå til den anden og sige: „Lad os beslutsomt gå hen+ for at formilde Jehovas ansigt+ og søge Hærstyrkers Jehova. Jeg går også med.“+ 22 Og mange folkeslag og mægtige nationer skal komme og søge Hærstyrkers Jehova i Jerusalem+ for at formilde Jehovas ansigt.’

23 Således har Hærstyrkers Jehova sagt: ’I de dage vil ti mænd* af alle nationers tungemål*+ gribe fat,+ ja, de skal gribe fat i en jødes*+ kappeflig og sige: „Vi vil gå med jer,+ for vi har hørt at Gud* er med jer.“’“+

9 Et budskab:+

„Jehovas* ord er imod Haʹdraks land, og Damaskus+ er dets hvilested; for Jehova* holder øje med menneskene+ og med alle Israels stammer. 2 Også Haʹmat+ grænser op til den; Tyʹrus+ med Ziʹdon,+ for den er meget vís.+ 3 Tyʹrus byggede sig så en fæstningsmur og hobede sølv op som støv og guld* som gadesnavs.+ 4 Se, Jehova* vil tage den i besiddelse og styrte dens militærmagt i havet;+ og den skal fortæres af ild.+ 5 Aʹskalon skal se det og frygte; og Gaʹza, også den vil få stærke veer; og Eʹkron,+ for det den stolede på+ skal blive til skamme. Og en konge skal udryddes af Gaʹza, og Aʹskalon skal ikke bebos.+ 6 Og en uægte+ søn skal bo i Asʹdod,+ og jeg vil udrydde filistrenes stolthed.+ 7 Og jeg vil fjerne det blodbestænkte fra hans mund og det afskyelige fra hans tænder,+ og han skal også lades tilbage til vor Gud;* og han skal blive som en sheik*+ i Juda,+ og Eʹkron som en jebusit.+ 8 Og jeg vil slå lejr som en forpost ved mit hus,+ så ingen drager igennem og ingen vender tilbage; og ingen arbejdsfoged skal mere drage igennem dem,+ for nu har jeg set det med egne øjne.+

9 Jubl højt, Zions datter.+ Bryd ud i hyldest,+ Jerusalems datter. Se, din konge+ kommer til dig.+ Han er retfærdig og frelses,*+ sagtmodig*+ og rider på et æsel, ja et fuldvoksent hanæsel, et hunæsels* føl.+ 10 Og jeg vil udrydde* stridsvognen af Eʹfraim og hesten af Jerusalem.+ Og stridsbuen+ skal udryddes. Og han vil tale fred til nationerne;+ og hans herredømme vil nå fra hav til hav og fra Floden* til jordens ender.*+

11 Og du, [kvinde,]* ved din* pagts blod+ vil jeg sende dine fangne+ ud af gruben hvori der ikke er vand.

12 Vend tilbage til borgen,*+ I håbets fanger.+

[Jeg] forkynder også i dag: ’Jeg giver dig det dobbelte* til gengæld, [kvinde].*+ 13 For jeg vil spænde* Juda som min [bue];* på buen vil jeg lægge Eʹfraim, og jeg vil vække dine sønner,+ Zion, mod dine sønner, Grækenland,*+ og jeg vil gøre dig* til en vældig krigers* sværd.’+ 14 Og Jehova vil vise sig over dem,+ og hans pil vil fare ud som lynet.+ Og den suveræne Herre Jehova vil blæse i hornet,*+ og han vil drage af sted med sydens* storme.+ 15 Hærstyrkers Jehova vil selv forsvare dem, og de skal fortære og nedtræde slyngestenene.+ Og de skal drikke+ — larme — som var der vin; og de skal fyldes som skålen, som alterets hjørner.+

16 Og Jehova deres Gud* vil frelse dem+ på den dag som sit folks hjord;+ for som stenene i et diadem funkler de over hans* jord.+ 17 For hvor er hans godhed [stor],+ og hvor er hans skønhed [stor]!+ Af korn vil de unge mænd trives, og jomfruerne af ny vin.“+

10 „Bed Jehova om regn+ i forårsregnens tid,+ Jehova som frembringer uvejrsskyer,+ og han vil give dem nedbør i form af regn,+ planter på marken til enhver.+ 2 For teʹrafimstatuetterne+ taler ondt,* og spåmændene skuer løgn,+ og de fremholder drømme uden værdi, og de trøster forgæves.+ Derfor må de drage bort som får;+ de lider nød fordi der ingen hyrde er.+

3 Min vrede er blusset op mod hyrderne,+ og jeg vil kræve bukkene+ til regnskab;+ for Hærstyrkers Jehova har vendt sin opmærksomhed mod sin flok,+ Judas hus, og han har gjort dem til sin statelige hest+ i kampen. 4 Fra ham kommer den førende mand,*+ fra ham kommer den bærende hersker,*+ fra ham kommer stridsbuen,+ fra ham udgår hver arbejdsfoged+ — alle i forening. 5 Og de skal blive som vældige krigere+ der tramper i gadesnavs i kampen;+ og de skal kæmpe, for Jehova er med dem;+ og ryttere til hest skal blive til skamme.+ 6 Og jeg vil gøre Judas hus stærkt, og Josefs hus frelser jeg.+ Og jeg vil give dem et sted at bo,* for jeg vil have barmhjertighed med dem;+ og de skal blive som om jeg aldrig havde forstødt dem;+ for jeg er Jehova deres Gud,* og jeg vil svare dem.+ 7 Og de der er fra Eʹfraim skal blive som en vældig kriger,+ og deres hjerte vil fryde sig som af vin.+ Og deres sønner vil se det og fryde sig;+ deres hjerte vil juble over Jehova.+

8 ’Jeg vil fløjte+ ad dem og samle dem sammen; for jeg vil løskøbe dem,+ og de skal blive mange, ligesom dem der er blevet mange.+ 9 Og jeg vil sprede dem som sædekorn blandt folkeslagene,+ og i fjerne egne vil de huske mig,+ og de skal komme til live med deres sønner og vende tilbage.+ 10 Og jeg vil bringe dem tilbage fra Ægyptens land,+ og fra Assyrien samler jeg dem sammen.+ Og jeg bringer dem til Giʹleads+ og Libanons land, og der skal ikke findes [plads nok] til dem.+ 11 Og han skal gå gennem havet [med] trængsel+ og slå bølgerne i havet ned,+ og alle Nilens dyb* skal tørre ud.+ Og Assyriens stolthed skal styrtes ned,+ og Ægyptens scepter+ skal forsvinde.+ 12 Og jeg vil gøre dem stærke ved Jehova,+ og de skal vandre i hans navn,’+ lyder Jehovas udsagn.“

11 „Luk dine døre op, Libanon,+ så ilden kan fortære blandt dine cedre.+ 2 Hyl, enebærtræ, for cederen er faldet, for selv de majestætiske er blevet hærget!+ Hyl, Baʹsans vældige træer, for den uigennemtrængelige* skov er styrtet!+ 3 Hør! Hyrderne hyler,+ for deres majestætiske pragt er blevet hærget.+ Hør! De unge løver med manke brøler, for Jordans stolte [krat]* er blevet hærget.+

4 Således har Jehova min Gud* sagt: ’Vogt slagtefårene,+ 5 hvis købere slagter+ dem uden at regnes for skyldige;+ og de som sælger+ dem siger: „Jehova være velsignet, for jeg bliver rig.“+ Og deres hyrder har ikke medlidenhed med dem.’+

6 ’For jeg vil ikke mere have medlidenhed med landets indbyggere,’+ lyder Jehovas udsagn. ’Men se, jeg overlader det ene menneske* i det andets vold+ og i dets konges vold;+ og de skal knuse landet, og jeg vil ikke udfri nogen af deres hånd.’“+

7 Så vogtede jeg slagtefårene+ for jeres skyld, I hjordens nødstedte.*+ Og jeg tog mig to stave;+ den ene kaldte jeg Liflighed,+ og den anden kaldte jeg Bånd.*+ Derpå vogtede jeg fårene. 8 Så skaffede jeg tre hyrder af vejen i løbet af én månemåned,+ for min sjæl tabte tålmodigheden med dem,+ og deres sjæl blev også led ved mig. 9 Og jeg sagde: „Jeg vil ikke vogte jer.*+ Lad den der er ved at dø, dø. Og lad den der er ved at løbe bort, løbe bort.+ Og lad dem der er tilbage, æde hinandens kød.“+ 10 Derpå tog jeg min stav Liflighed+ og brækkede den over+ for at bryde min pagt, som jeg havde sluttet med alle folkene.+ 11 Den blev brudt samme dag, og hjordens nødstedte*+ som gav agt på mig,+ vidste således at det var Jehovas ord.

12 Derpå sagde jeg til dem:* „Hvis I finder det for godt,+ så giv [mig] min løn; og hvis ikke, så lad være.“ Så udbetalte* de min løn: tredive sølvstykker.+

13 Jehova sagde derpå til mig: „Kast den ind i skatkammeret*+ — den majestætiske sum som jeg er vurderet til af dem.“+ Jeg tog derfor de tredive sølvstykker og kastede dem ind i skatkammeret ved Jehovas hus.+

14 Derpå brækkede jeg min anden stav, Bånd,+ over for at bryde broderskabet+ mellem Juda og Israel.+

15 Og Jehova sagde videre til mig: „Tag dig denne gang en dåragtig hyrdes redskaber.+ 16 For se, jeg lader en hyrde fremstå i landet;+ dem der løber bort,* vil han ikke være opmærksom på;+ de unge vil han ikke lede efter, og de kvæstede vil han ikke helbrede.+ Dem der holder sig oprejst,* vil han ikke sørge for føde til, men han vil æde de fedes kød+ og rive deres* klove af.+ 17 Ve den uduelige hyrde+ som forlader fårene!+ Der er et sværd mod hans arm og mod hans højre øje. Hans arm skal visselig tørre ind,+ og hans højre øje skal visselig blive svagt.“

12 Et budskab:

„Jehovas ord om Israel,“ lyder Jehovas udsagn, han som udspænder himmelen+ og grundlægger jorden+ og danner menneskets ånd*+ i dets indre. 2 „Se, jeg gør Jerusalem+ til en skål der får alle folkeslagene rundt om til at slingre;+ og også mod Juda kommer det under belejringen, [ja,] mod Jerusalem.+ 3 Og på den dag+ vil jeg gøre Jerusalem til en byrdefuld sten+ for alle folkeslagene. Alle som prøver at løfte den, vil få alvorlige flænger, og alle jordens nationer vil samle sig mod det.+ 4 På den dag,“+ lyder Jehovas udsagn, „slår jeg hver hest+ med forvirring og dens rytter med vanvid;+ og jeg åbner mine øjne over Judas hus,+ og enhver af folkeslagenes heste slår jeg med blindhed. 5 Og Judas sheiker+ skal sige i deres hjerte: ’Jerusalems indbyggere er en styrke for mig ved Hærstyrkers Jehova, deres Gud.’*+ 6 På den dag gør jeg Judas sheiker til et ildbækken blandt træer+ og til en ildfakkel mellem skår af nyhøstet korn,+ og de skal fortære alle folkeslagene rundt om, til højre og venstre;+ og Jerusalem skal igen være beboet på sit sted, i Jerusalem.+

7 Og Jehova vil frelse Judas telte først, for at Davids hus’ hæder og Jerusalems indbyggeres hæder ikke skal blive større end Judas. 8 På den dag vil Jehova forsvare Jerusalems indbyggere;+ og den der snubler iblandt dem skal på den dag blive som David,+ og Davids hus som Gud,*+ som Jehovas engel foran dem.+ 9 Og på den dag vil jeg søge [en anledning til] at tilintetgøre alle de nationer der kommer mod Jerusalem.+

10 Og jeg vil udgyde en nådens og bønfaldelsens ånd*+ over Davids hus og over Jerusalems indbyggere, og de skal se hen til ham som* de har gennemboret,+ og de skal holde klage over ham som klagen over en eneste [søn]; og der vil være bitter sorg over ham som når der er bitter sorg over den førstefødte [søn].+ 11 På den dag vil klagen i Jerusalem være stor, som klagen i Hadadrimʹmon på Megidʹdos* Slette.+ 12 Og landet* skal holde klage,+ hver slægt for sig;* Davids hus’ slægt for sig, og deres kvinder for sig;+ Natans+ hus’ slægt for sig, og deres kvinder for sig; 13 Leʹvis+ hus’ slægt for sig, og deres kvinder for sig; sjim’itternes+ slægt for sig, og deres kvinder for sig; 14 alle de øvrige slægter, hver slægt for sig, og deres kvinder for sig.+

13 På den dag+ vil der være en brønd+ som er åbnet for Davids hus og for Jerusalems indbyggere mod synd+ og afskyelighed.+

2 Og på den dag,“ lyder Hærstyrkers Jehovas udsagn, „udrydder jeg gudebilledernes navne af landet,+ og de skal ikke huskes* mere; og også profeterne+ og urenhedens ånd* fjerner jeg fra landet.+ 3 Og hvis en mand* stadig profeterer, vil hans fader og hans moder som har sat ham i verden, sige til ham: ’Du skal ikke blive i live, for du har talt løgn i Jehovas navn.’ Og hans fader og hans moder som har sat ham i verden, skal gennembore ham fordi han har profeteret.+

4 Og på den dag skal enhver af profeterne skamme sig over+ sit syn når han profeterer; og de vil ikke iføre sig en embedsklædning af hår+ i den hensigt at bedrage [folk]. 5 Og han vil sige: ’Jeg er ikke profet. Jeg er en mand* som dyrker jorden, for et menneske* købte mig da jeg var ung.’ 6 Og man skal sige til ham: ’Hvad er det for sår* [på din krop] mellem dine hænder?’ Og han skal sige: ’Det er dem man tilføjede mig* i huset hos dem der inderligt elsker mig.’“*

7 „Sværd, vågn op mod min hyrde,+ ja mod den våbenføre mand som er min fælle,“+ lyder Hærstyrkers Jehovas udsagn. „Slå hyrden,+ så fårene spredes;+ og jeg vil igen holde min hånd over de ubetydelige.“*+

8 „Og det skal ske i hele landet,“* lyder Jehovas udsagn, „at to dele i det udryddes, omkommer,+ og den tredje lades tilbage i det.+ 9 Og jeg fører den tredje [del] gennem ilden;+ og jeg vil lutre dem som man lutrer sølv,+ og prøve dem som man prøver guld.+ Den vil påkalde mit navn, og jeg vil svare den.+ Jeg vil sige: ’Det er mit folk,’+ og den vil sige: ’Jehova er min Gud.’“+

14 „Se, der kommer en dag som tilhører Jehova,+ da byttet som er taget fra dig,* skal deles ud i din midte. 2 Og jeg vil samle alle nationerne til krig+ mod Jerusalem; og byen vil blive indtaget+ og husene plyndret og kvinderne voldtaget.+ Og halvdelen af byen skal gå bort til landflygtighed,+ men resten* af folket+ vil ikke blive udryddet fra byen.+

3 Og Jehova vil drage ud og føre krig mod disse nationer+ som på den dag han førte krig, på kampens dag.+ 4 Og den dag skal hans fødder stå på Oliebjerget* som ligger over for Jerusalem, mod øst;+ og Oliebjerget+ skal revne midt igennem,+ fra solopgangen og mod vest.* Der bliver en meget stor dal; og halvdelen af bjerget skal flytte sig mod nord og halvdelen af det mod syd.* 5 Og I skal flygte til mine bjerges dal,+ for bjergenes dal vil nå til Aʹzel.* Og I skal flygte som da I flygtede for jordskælvet i kong Uzziʹja af Judas dage.+ Og Jehova min Gud skal komme,+ [og] alle de hellige er med ham.*+

6 Og på den dag vil der ikke være noget kosteligt lys+ — alt vil stivne.+ 7 Og det skal være én eneste dag, en der er kendt som Jehovas.+ Det vil ikke være dag og ikke nat,+ og ved aftenstid vil der være lyst.+ 8 Og på den dag vil der strømme levende vand+ ud fra Jerusalem,+ halvdelen af det til havet i øst+ og halvdelen af det til havet i vest.*+ Det vil være der sommer og vinter.*+ 9 Og Jehova skal være konge over hele jorden.*+ På den dag skal Jehova være én+ og hans navn ét.+

10 Hele landet skal omdannes og blive som Aʹraba,*+ fra Geʹba+ til Rimʹmon+ syd for* Jerusalem; og denne skal løfte sig og være beboet på sit sted,+ fra Benjaminsporten+ til stedet hvor Den Første Port var, til Hjørneporten, og [fra] Haʹnanels Tårn+ indtil kongens vinperser. 11 Og man skal bo i den; og der vil ikke mere forekomme nogen vielse [af den] til udslettelse,+ men Jerusalem skal bo trygt.+

12 Og dette vil være den plage hvormed Jehova vil ramme alle de folkeslag som drager i krig mod Jerusalem:+ kødet vil rådne på hver enkelt, endnu mens han står på sine fødder;+ og øjnene vil rådne i deres huler, og tungen vil rådne i munden.

13 Og på den dag vil der fra Jehova komme en stor forvirring iblandt dem;+ og de vil gribe fat om hånden på hinanden, og den enes hånd vil være løftet mod den andens. 14 Og også Juda vil kæmpe ved Jerusalem; og man vil samle forrådene fra alle nationerne rundt om, guld og sølv og klæder i stor mængde.+

15 Og plagen der rammer hestene, muldyrene, kamelerne og æslerne, ja alle de husdyr som er i disse lejre, vil være som denne plage.

16 Og alle som er tilbage af alle de nationer der kom mod Jerusalem,+ skal år efter år drage op+ og bøje sig for Kongen,+ Hærstyrkers Jehova,+ og fejre løvhyttefesten.+ 17 Og er der nogen ud af jordens slægter+ der ikke drager op til Jerusalem for at bøje sig for Kongen,+ Hærstyrkers Jehova, vil der ikke falde nogen regnskyl over dem.+ 18 Og hvis Ægyptens slægt ikke drager derop og ikke kommer, vil der heller ikke falde nogen [regnskyl] over den. [Derimod] kommer den plage* hvormed Jehova vil ramme de nationer der ikke drager op for at fejre løvhyttefesten. 19 Det skal være [straffen for] Ægyptens synd og alle de nationers synd som ikke drager op for at fejre løvhyttefesten.+

20 På den dag vil der+ på hestenes bjælder stå: ’Hellighed tilhører Jehova.’+ Og gryderne+ i Jehovas hus vil blive som skålene+ foran alteret.+ 21 Og hver gryde i Jerusalem og i Juda skal blive noget helligt der tilhører Hærstyrkers Jehova, og alle som ofrer skal gå ind og tage af dem og koge [kødet] i dem.+ Og på den dag vil der ikke mere være nogen kana’anæer*+ i Hærstyrkers Jehovas hus.“+