Det andet til Timoteus

1 Paulus, en Kristi Jesu apostel ved Guds vilje+ ifølge løftet om det liv+ som er i samhørighed med Kristus Jesus,+ 2 til Timoʹteus, et elsket barn:+

Ufortjent godhed, barmhjertighed, fred fra Gud, Faderen, og Kristus Jesus, vor Herre.+

3 Jeg er taknemmelig mod Gud, hvem jeg yder hellig tjeneste*+ ligesom mine forfædre+ gjorde, med ren samvittighed,+ over at jeg uophørlig har dig i erindring i mine bønner,+ idet jeg nat og dag 4 længes efter at se dig,+ da jeg husker dine tårer, for at jeg må blive fyldt med glæde. 5 Jeg mindes jo den tro der, uden hykleri,+ er i dig, den der først boede i din mormoder Loʹis og din moder Euniʹke, men som jeg er overbevist om også er i dig.

6 Af netop den grund minder jeg dig om at opflamme+ den Guds gave+ som er i dig ved at jeg har lagt hænderne på dig.+ 7 For Gud har ikke givet os fejheds ånd,+ men krafts+ og kærligheds og et sundt sinds ånd.+ 8 Du skal derfor ikke skamme dig over vidnesbyrdet* om vor Herre,+ heller ikke over mig, en fange for hans skyld,*+ men vær med til at lide+ ondt for den gode nyheds skyld efter den kraft Gud giver.+ 9 Han frelste+ os og kaldte os med en hellig kaldelse,+ ikke på grund af vore gerninger,+ men på grund af sit eget forsæt og sin ufortjente godhed. Denne blev givet os i forbindelse med Kristus Jesus for lange* tider siden,+ 10 men nu er den blevet gjort helt kendt ved vor Frelsers, Kristi Jesu, tydelige fremtræden,+ han som har afskaffet døden*+ og kastet lys+ over liv+ og uforgængelighed+ ved den gode nyhed;+ 11 med henblik på den er jeg blevet indsat som forkynder og apostel og lærer.+

12 Af netop den grund er det også at jeg lider+ disse ting, men jeg skammer mig ikke derover.+ For jeg kender den som jeg har fået tro på, og jeg har tillid til* at han kan vogte+ hvad jeg har betroet i hans varetægt indtil den dag.+ 13 Bevar det mønster af sunde+ ord som du har hørt af mig, med den tro og kærlighed der er forbundet med Kristus Jesus.+ 14 Vogt ved den hellige ånd som bor i os,+ det skønne som er blevet dig betroet.+

15 Du ved dette, at alle de som er i* [provinsen] Asien+ har vendt sig bort fra mig.+ Til dem hører Fyʹgelus og Hermoʹgenes. 16 Måtte Herren* skænke Onesiʹforus’+ husstand barmhjertighed, for han har ofte givet mig friske kræfter,+ og han skammede sig ikke over mine lænker.+ 17 Tværtimod, da han var i Rom søgte han flittigt efter mig og fandt mig.+ 18 Måtte Herren* give ham at finde barmhjertighed+ hos Jehova* på den dag.+ Og alle de tjenester han ydede i Eʹfesus kender du bedst selv.*

2 Du, mit barn,+ bliv derfor ved med at hente kraft*+ i den ufortjente godhed+ der er forbundet med Kristus Jesus, 2 og hvad du har hørt af mig med mange vidners støtte,+ det skal du betro til troende og trofaste mennesker, som igen vil være tilstrækkelig egnede til at undervise andre.+ 3 Vær som en god Kristi Jesu soldat+ med til at lide ondt.+ 4 Enhver der tjener som soldat*+ undlader at indvikle sig i livets erhvervsmæssige beskæftigelser,+ for at han kan opnå godkendelse hos den der har hvervet ham som soldat. 5 Og det gælder også hvis nogen tager del i kamplegene:*+ han krones ikke medmindre han har kæmpet efter reglerne. 6 Landmanden der slider i det bør være den første til at nyde frugterne.+ 7 Tænk til stadighed over* hvad jeg siger; Herren vil virkelig give dig indsigt+ i alle ting.

8 Husk at Jesus Kristus er blevet oprejst fra de døde+ og er af Davids afkom,+ ifølge den gode nyhed jeg forkynder;+ 9 i forbindelse med den lider jeg ondt, er endda i lænker+ som en forbryder. Dog, Guds ord er ikke bundet.+ 10 Derfor bliver jeg ved med at udholde alle ting for de udvalgtes skyld,+ for at også de kan opnå den frelse som er i samhørighed med Kristus Jesus sammen med evig herlighed.+ 11 Troværdig er udtalelsen:+ Hvis vi er døde sammen med [ham], skal vi visselig også leve sammen med [ham];+ 12 hvis vi holder ud, skal vi også herske som konger sammen med [ham];+ hvis vi fornægter [ham],+ vil han også fornægte os; 13 hvis vi er utro, forbliver han dog tro,+ for han kan ikke fornægte sig selv.

14 Bliv ved med at minde+ dem om disse ting, idet du som vidne+ for Guds* åsyn pålægger+ dem ikke at skændes om ord,+ noget som slet ikke er nyttigt, men ødelæggende for dem som hører det. 15 Gør dit yderste for at fremstille dig for Gud som godkendt,+ som en arbejder+ der intet har at skamme sig over,+ som behandler sandhedens ord på rette måde.+ 16 Men gå uden om tom snak som krænker det der er helligt;+ for de vil gå frem mod mere og mere ugudelighed,*+ 17 og deres ord vil brede sig som koldbrand.+ Til dem hører Hymenæʹus og Fileʹtus.+ 18 De er afveget fra sandheden,+ idet de siger at opstandelsen allerede har fundet sted;+ og de ødelægger troen hos nogle.+ 19 Dog står Guds faste grundvold* sikkert+ og har dette segl: „Jehova* kender dem der hører ham til,“+ og: „Lad enhver som nævner Jehovas* navn+ holde sig fra uretfærdighed.“+

20 Nu er der i et stort hus ikke blot kar af guld og sølv, men også af træ og ler, og nogle til et ærefuldt formål, men andre til et ikke-ærefuldt formål.+ 21 Derfor, hvis nogen holder sig fri af de sidstnævnte,* vil han være et kar til et ærefuldt formål, helliget, nyttigt for sin herre, beredt til enhver god gerning.+ 22 Flygt derfor fra de ønsker der hører ungdommen til,*+ og jag efter retfærdighed,+ tro, kærlighed, fred,+ sammen med dem der påkalder Herren* af et rent hjerte.+

23 Men afvis tåbelige og dumme diskussioner,+ idet du ved at de afføder stridigheder.+ 24 Og en Herrens* træl bør ikke strides+ [med nogen], men bør være mild* imod alle,+ egnet til at undervise,+ idet han finder sig i ondt+ 25 og med mildhed belærer dem som ikke er gunstigt stemt,+ idet Gud måske vil give dem sindsændring,+ så de kunne få nøjagtig kundskab om sandheden+ 26 og blive ædru igen og komme ud af Djævelens snare,+ fanget levende+ som de er af ham til [at gøre] hans vilje.

3 Men dette skal du vide, at i de sidste dage+ vil kritiske tider som er vanskelige at klare,* være her.+ 2 For menneskene vil være egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige,* [guds]bespottere,* ulydige mod forældre,+ utaknemmelige, illoyale,+ 3 uden naturlig hengivenhed,+ uforsonlige,*+ bagvaskere,*+ uden selvbeherskelse, vilde,*+ uden kærlighed til det gode,+ 4 forrædere,+ egenrådige, opblæste,+ venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud,+ 5 idet de har en ydre form for gudhengivenhed,*+ men er en benægtelse af dens kraft;+ og fra disse skal du vende dig bort.+ 6 For fra dem kommer de mænd der sniger sig ind* i hjemmene+ og indfanger svage kvinder som er belæssede med synder og som ledes af forskellige slags begær,+ 7 som altid lærer og dog aldrig er i stand til at komme til nøjagtig kundskab om sandheden.+

8 Og på den måde som Janʹnes og Jamʹbres+ modstod Moses, således modstår også disse til stadighed sandheden,+ mennesker som er helt fordærvede i sindet,+ forkastede med hensyn til troen.+ 9 Dog vil de ikke gå yderligere frem, for deres vanvid vil være meget tydeligt for alle, ligesom [vanviddet] hos disse [to mænd] blev det.+ 10 Men du har nøje fulgt min lære, min livsførelse,+ min hensigt, min tro, min langmodighed, min kærlighed, min udholdenhed, 11 mine forfølgelser, mine lidelser, den slags som hændte mig i Antioʹchia,+ i Ikoʹnium,+ i Lyʹstra,+ den slags forfølgelser jeg har udstået; og Herren har friet mig ud af dem alle.+ 12 Ja, alle de som ønsker at leve gudhengivent i samfund med Kristus Jesus vil også blive forfulgt.+ 13 Men onde mennesker og bedragere vil gå frem til det værre, idet de leder vild og ledes vild.+

14 Du, derimod, bliv i det du har lært og er blevet overbevist om,+ da du ved hvem du har lært det af,+ 15 og da du fra den spæde barndom+ af har kendt de hellige skrifter, som kan gøre dig vís til frelse+ ved troen i forbindelse med Kristus Jesus.+ 16 Hele Skriften er inspireret af Gud*+ og gavnlig til undervisning,+ til retledning,+ til reformering,*+ til optugtelse+ i retfærdighed, 17 så Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt,+ fuldt udrustet* til enhver god gerning.+

4 Jeg pålægger dig højtideligt over for Gud og Kristus Jesus,* som skal dømme+ levende og døde,+ og ved hans tydelige fremtræden+ og hans rige:+ 2 forkynd ordet,+ vær på færde når tiden er gunstig+ og når tiden er ugunstig,+ retled,+ irettesæt,* tilskynd, med al langmodighed+ og undervisning. 3 For der kommer en tid da de ikke vil finde sig i den sunde lære,+ men efter deres egne ønsker vil de samle sig en masse lærere for at få deres ører kildret;+ 4 og de vil vende ørerne bort fra sandheden og vende sig til usande historier.*+ 5 Du, derimod, vær ædru+ i alle ting, lid ondt,+ gør en evangelieforkynders* gerning,+ fuldfør* din tjeneste.+

6 Jeg udgydes nemlig allerede som et drikoffer,+ og tiden for mit opbrud*+ er nært forestående. 7 Jeg har kæmpet den gode kamp,+ jeg har fuldendt løbet,+ jeg har bevaret troen.*+ 8 Henlagt til mig herefter er retfærdighedens krone,+ som Herren, den retfærdige dommer,+ vil give mig som belønning+ på den dag,+ dog ikke kun mig, men også alle dem som med kærlighed har imødeset hans tydelige fremtræden.

9 Gør dit yderste for snart at komme til mig.+ 10 For Deʹmas+ har forladt mig fordi han fik kærlighed til den nuværende tingenes ordning,*+ og han er taget til Thessaloʹnika, Kresʹkens til Galaʹtien,+ Titus til Dalmaʹtien. 11 Lukas alene er hos mig. Tag Markus og bring ham med dig, for han er nyttig+ for mig og kan gøre tjeneste. 12 Men Tyʹkikus+ har jeg sendt af sted til Eʹfesus. 13 Når du kommer, så bring den kappe med som jeg efterlod i Troʹas+ hos Karʹpus, og skriftrullerne,* især dem af pergament.

14 Alexander,+ kobbersmeden, har tilføjet mig meget ondt — Jehova* vil gengælde ham efter hans gerninger+ — 15 og du skal også vogte dig for ham, for han har modstået vore ord overmåde meget.

16 Under mit første forsvar kom ingen mig til hjælp, nej, de forlod mig alle+ — måtte det ikke blive tilregnet dem+ — 17 men Herren stod mig bi+ og indgød mig kraft,+ for at forkyndelsen kunne blive fuldført gennem mig og alle nationerne høre den;+ og jeg blev udfriet af løvens gab.+ 18 Herren vil udfri mig fra enhver ond gerning+ og vil frelse mig til sit himmelske rige.+ Ham tilkommer herligheden i evighedernes evigheder. Amen.

19 Hils Prisʹka*+ og Aʹkvila og Onesiʹforus’+ husstand.

20 Eraʹstus+ blev i Korinth,+ men Troʹfimus+ efterlod jeg syg i Mileʹt.+ 21 Gør dit yderste for at komme før vinteren.

Euʹbulus sender dig sine hilsener, og [det gør også] Puʹdens og Liʹnus og Klauʹdia og alle* brødrene.

22 Herren være med den ånd du lægger for dagen.+ Hans ufortjente godhed være med jer.