Jakobs Brev

1 Jakob,*+ en Guds og Herren Jesu Kristi træl,+ sender hilsen til de tolv stammer+ der er spredt+ rundt omkring.*

2 I skal regne det for lutter glæde, mine brødre, når I kommer ud for forskellige prøvelser,+ 3 idet I véd at den prøvede ægthed* af jeres tro udvirker udholdenhed.+ 4 Men lad udholdenheden have sit arbejde fuldendt, så I kan være fuldendte+ og hele i enhver henseende og ikke mangle noget.+

5 Men hvis nogen af jer mangler visdom,+ så lad ham fortsat bede Gud derom,+ for han giver gavmildt til alle og uden at bebrejde;+ og den vil blive givet ham.+ 6 Men lad ham fortsat bede+ i tro, uden overhovedet at tvivle,*+ for den der tvivler er som en havets bølge der drives af vinden+ og blæses omkring. 7 Ja, lad ikke det menneske mene at han vil få noget fra Jehova,*+ 8 en ubeslutsom*+ mand som han er, ustadig+ på alle sine veje.

9 Men lad den broder som er ringe, juble over sin ophøjelse,+ 10 og den rige+ over sin ydmygelse, for ligesom græssets blomst vil [den rige] forsvinde.+ 11 For solen står op med sin brændende hede og får græsset til at visne, og dets blomst falder af og dets skønne udseende går til grunde. Således vil også den rige sygne hen på sine veje.+

12 Lykkelig er den mand som holder ud under prøvelse,+ for når han er godkendt vil han få livets krone,+ som Jehova* har lovet dem der fortsat elsker ham.+ 13 Lad ingen sige når han prøves:+ „Jeg prøves af Gud.“ Med ondt kan Gud nemlig ikke prøves, og selv prøver han ingen [med noget ondt]. 14 Men hver enkelt prøves ved at blive draget og lokket* af sit eget begær.+ 15 Når så begæret har undfanget, føder det synd;+ og når synden er fuldbyrdet, frembringer den død.+

16 Far ikke vild,+ mine elskede brødre. 17 Enhver god gave+ og enhver fuldkommen foræring er ovenfra,+ for den kommer ned fra [himmel]lysenes Fader;+ hos ham er der ikke forandring som følge af omdrejning og skygge.*+ 18 Fordi han har villet+ det, frembragte han os ved sandhedens ord,+ for at vi skulle være en førstegrøde+ af hans skabninger.

19 Det ved I, mine elskede brødre. Ethvert menneske bør være hurtigt til at høre, langsomt til at tale,+ langsomt til vrede;+ 20 for en mands vrede udvirker ikke Guds retfærdighed.+ 21 Aflæg derfor alt snavs og overfloden af slethed+ og tag med mildhed imod ordet der indplantes [i jer]+ og som er i stand til at frelse jeres sjæle.*+

22 Men bliv ordets gørere+ og ikke blot [dets] hørere, ellers fører I jer selv bag lyset.+ 23 For hvis nogen er en ordets hører og ikke en [ordets] gører,+ så er han som en mand der i et spejl betragter sit eget ansigt. 24 Han betragter nemlig sig selv, og går så bort og glemmer straks hvordan han var. 25 Men den der spejder* ind i frihedens fuldkomne lov+ og bliver ved dermed, han skal, fordi han ikke er blevet en glemsom hører men en gerningens gører,+ være lykkelig+ når han gør den.

26 Hvis nogen mener* at han har en form for tilbedelse*+ og dog ikke tøjler sin tunge+ men bliver ved med at bedrage sit hjerte,+ hans form for tilbedelse er forgæves.+ 27 Den form for tilbedelse* der er ren+ og ubesmittet+ for vor Gud og Fader er denne: at se til faderløse*+ og enker+ i deres trængsel,+ og at holde sig uplettet+ af verden.+

2 Mine brødre, I har vel ikke troen på vor Herre Jesus Kristus, vor herlighed,+ sammen med gerninger der udspringer af partiskhed?*+ 2 For når en mand med guldringe på fingrene og i en flot dragt kommer ind i en af jeres forsamlinger,*+ og en fattig i en snavset dragt også kommer ind,+ 3 og I ser velvilligt+ på ham der bærer den flotte dragt og siger: „Du kan sidde her på en god plads,“ og til den fattige siger: „Du kan blive stående,“ eller: „Du kan sidde dér, neden for min fodskammel,“ 4 har I så ikke klasseskel iblandt jer+ og er blevet dommere+ der afsiger onde kendelser?+

5 Hør her, mine elskede brødre. Har Gud ikke valgt dem som er fattige+ hvad verden angår, til at være rige+ i tro og arvinger til det rige som han har lovet dem der elsker ham?+ 6 Men I har vanæret den fattige. Undertrykker de rige jer ikke,+ og slæber de jer ikke for domstolene?+ 7 Spotter+ de ikke det smukke navn I er blevet benævnt med?+ 8 Hvis I nu gennemfører den kongelige lov+ efter skriftstedet: „Du skal elske din næste som dig selv,“+ gør I vel. 9 Men hvis I fortsat viser partiskhed,+ øver I synd, idet I afsløres af loven+ som overtrædere.

10 For enhver som holder hele loven men fejler* på ét punkt, er blevet skyldig i alle.+ 11 For den der sagde: „Du må ikke begå ægteskabsbrud,“+ sagde også: „Du må ikke myrde.“+ Hvis nu du ikke begår ægteskabsbrud men myrder, er du blevet lovovertræder. 12 Bliv ved med at tale således og bliv ved med at handle således som de der skal dømmes efter et frit folks lov.*+ 13 For dommen vil være ubarmhjertig mod den der ikke har øvet barmhjertighed.+ Barmhjertigheden triumferer over dommen.*

14 Hvad gavner det, mine brødre, hvis en siger han har tro,+ men han ikke har gerninger?+ Den tro kan ikke frelse ham, vel?+ 15 Hvis en broder eller en søster er nøgen og mangler den daglige føde,+ 16 og en af jer siger til dem: „Gå bort i fred, hold jer varme og mætte,“ men I ikke giver dem det fornødne til legemet, hvad gavner det så?+ 17 Således er også troen, hvis den ikke har gerninger,+ i sig selv død.

18 Dog vil en sige: „Du har tro og jeg har gerninger. Vis mig din tro uden gerningerne, og jeg skal vise dig min tro af mine gerninger.“+ 19 Du tror der er én Gud, ikke sandt?+ Det gør du vel i. Dog, dæmonerne tror også — og gyser.*+ 20 Men vil du gerne vide, du tomme menneske, at tro uden gerninger er uvirksom? 21 Blev ikke Abraham, vor fader,+ erklæret retfærdig som følge af gerninger, efter at han havde anbragt sin søn Isak som offer på alteret?+ 22 Du ser at troen virkede sammen med hans gerninger, og ved [hans] gerninger blev troen gjort fuldkommen,+ 23 og det skriftsted blev opfyldt som siger: „Abraham troede på Jehova,* og det blev tilregnet ham som retfærdighed,“+ og han blev kaldt „Jehovas* ven“.+

24 I ser at et menneske bliver erklæret retfærdigt+ som følge af gerninger,+ og ikke som følge af tro alene.+ 25 Blev ikke også skøgen Raʹhab+ på samme måde erklæret retfærdig som følge af gerninger, efter at hun havde taget gæstfrit imod sendebudene og sendt dem bort ad en anden vej?+ 26 Ja, ligesom legemet er dødt uden ånd,*+ således er også troen død uden gerninger.+

3 Ikke mange af jer bør blive lærere,+ mine brødre, da I ved at vi vil få en tungere dom.+ 2 For vi fejler alle mange gange.+ Hvis nogen ikke fejler i ord,+ så er han en fuldkommen mand,+ i stand til også at tøjle hele [sit] legeme. 3 Når vi lægger bidsler+ i hestenes munde for at de skal adlyde os,+ styrer vi også hele deres krop. 4 Se! Selv både, skønt de er så store og drives af hårde vinde, styres af et meget lille ror+ dertil hvor styrmanden har bestemt han vil hen.

5 Således er også tungen et lille lem og praler dog stort.+ Se, hvor lille en ild der skal til for at tænde en stor skov i brand! 6 Og tungen er en ild.+ Tungen er gjort til en verden af uretfærdighed blandt vore lemmer, for den pletter hele legemet+ og sætter det livets hjul der blev til ved vor fødsel, i flammer, og er selv sat i flammer af Gehenʹna.* 7 For enhver art af vilde dyr såvel som af fugle og krybdyr og havdyr kan tæmmes og er blevet tæmmet af mennesket.+ 8 Men tungen kan intet menneske tæmme. Uregerlig, skadelig som den er, er den fuld af dødbringende gift.+ 9 Med den velsigner vi Jehova,*+ ja Faderen,+ og med den forbander+ vi mennesker som er blevet til „i Guds lighed“.+ 10 Ud af den samme mund kommer velsignelse og forbandelse.

Det er ikke ret, mine brødre, at dette bliver ved på denne måde.+ 11 Lader en kilde+ fersk og bittert [vand] vælde op af det samme hul? 12 Mine brødre, kan et figentræ frembringe oliven eller et vintræ figner?+ Saltvand kan heller ikke frembringe ferskvand.

13 Hvem er vís og forstandig iblandt jer? Lad ham ved sin gode adfærd vise sine gerninger+ med en mildhed der hører visdom til. 14 Men hvis I har bitter skinsyge+ og stridbarhed+ i jeres hjerte, så fremhæv ikke jer selv*+ og lyv ikke imod sandheden.+ 15 Dette er ikke den visdom der kommer ned ovenfra,+ men [den] jordiske,+ sjælelige,* dæmoniske.+ 16 For hvor der er skinsyge+ og stridbarhed, dér er der uro* og alt hvad der er slet.+

17 Men visdommen+ ovenfra er først og fremmest ren,+ derefter fredsstiftende,+ rimelig,*+ rede til at adlyde, fuld af barmhjertighed og gode frugter,+ ikke partisk,+ ikke hyklerisk.+ 18 Desuden får retfærdigheds+ frugt+ sin sæd sået i fred*+ for* dem som stifter fred.+

4 Hvorfra stammer krige og hvorfra stridigheder iblandt jer? Stammer de ikke herfra:+ fra jeres trang til sanselige nydelser som fører krig i jeres lemmer?+ 2 I ønsker, og dog får I ikke. I myrder+ og begærer,*+ og dog kan I ikke opnå noget. I strides+ og kriges. I får ikke, fordi I ikke beder. 3 I beder, og dog modtager I ikke noget, fordi I beder med et uret formål,+ for at bruge [det] på jeres trang til sanselige nydelser.+

4 Ægteskabsbrydersker,*+ ved I ikke at venskabet med verden er fjendskab med Gud?+ Enhver der ønsker at være ven+ med verden, gør sig derfor til fjende af Gud.+ 5 Eller mener I at det er til ingen nytte skriftstedet siger: „Med tendens til misundelse længes den ånd+ som bor i os“? 6 Men den ufortjente godhed han skænker er større.+ Derfor siges der: „Gud står de hovmodige imod,+ men han skænker de ydmyge ufortjent godhed.“+

7 I skal derfor underordne jer+ Gud; men stå Djævelen+ imod, og han vil flygte fra jer.+ 8 Kom nær til Gud, og han vil komme nær til jer.+ Gør jeres hænder rene, I syndere,+ og rens jeres hjerter,+ I ubeslutsomme.*+ 9 Føl [jeres] elendighed og sørg og græd.+ Lad jeres latter forvandles til sorg, og [jeres] glæde til modløshed.+ 10 Ydmyg jer for Jehova,*+ og han vil ophøje jer.+

11 Hold op med at bagtale hinanden, brødre.+ Den der bagtaler en broder eller dømmer+ sin broder, bagtaler loven og dømmer loven; og når du dømmer loven, er du ikke en lovens gører men dens dommer.+ 12 Én er lovgiver og dommer,+ han som er i stand til at frelse og ødelægge.+ Men du, hvem er du, at du dømmer din næste?+

13 Hør nu, I som siger: „I dag eller i morgen vil vi rejse til den og den by og tilbringe et år dér, og vi vil gøre forretninger og opnå fortjeneste,“+ 14 I som ikke ved hvad jeres liv vil være i morgen.+ For I er en tåge der viser sig for en kort tid og derefter forsvinder.+ 15 I stedet burde I sige: „Hvis Jehova* vil,+ skal vi leve og også gøre dette eller hint.“+ 16 Men nu er I stolte over jeres pralerier.+ Al sådan stolthed er ond. 17 Derfor, den der ved hvad der er ret at gøre og dog ikke gør det,+ for ham er det at synde.+

5 Hør nu, I rige,+ græd, hyl over jeres elendigheder som kommer over jer.+ 2 Jeres rigdom er rådnet, og jeres yderklæder er blevet mølædt.+ 3 Jeres guld og sølv er rustet op, og dets rust skal være et vidnesbyrd imod jer og æde jeres kød. Noget ligesom ild+ har I samlet sammen+ i de sidste dage.*+ 4 Se! Lønnen til arbejderne som har høstet jeres marker, den som I har holdt tilbage,+ skriger,+ og nødråbene+ fra høstfolkene er kommet Hærstyrkers Jehova* for øre.+ 5 I har levet i luksus på jorden og er gået ind for sanselig nydelse.*+ I har mæsket jeres hjerter på slagtedagen.+ 6 I har fordømt, I har myrdet den retfærdige. Står han jer ikke imod?*+

7 Vær derfor tålmodige, brødre, indtil Herrens nærværelse.*+ Se! Landmanden venter på jordens dyrebare frugt, idet han er tålmodig med den, indtil han får tidligregn og sildigregn.+ 8 I må også være tålmodige;+ styrk jeres hjerter, for Herrens nærværelse er kommet nær.+

9 Suk* ikke imod hinanden, brødre, for at I ikke skal blive dømt.+ Se! Dommeren står foran dørene.+ 10 Brødre, tag profeterne,+ som talte i Jehovas* navn,+ som eksempel+ med hensyn til at lide ondt+ og være tålmodige.+ 11 Se! Vi priser dem lykkelige som har holdt ud.+ I har hørt om Jobs udholdenhed+ og set hvordan Jehova* lod det ende,*+ at Jehova* er meget medfølende og barmhjertig.+

12 Men frem for alt, mine brødre, hold op med at sværge; [sværg] hverken ved himmelen eller ved jorden eller med nogen anden ed.+ Men lad jeres ja betyde ja, og jeres nej, nej, for at I ikke skal falde under dom.+

13 Lider nogen iblandt jer ondt? Lad ham fortsat bede.+ Er nogen vel til mode? Lad ham synge salmer.*+ 14 Er nogen iblandt jer syg?+ Lad ham tilkalde menighedens ældste,*+ og lad dem bede over ham og indgnide ham med olie+ i Jehovas* navn. 15 Og troens bøn vil gøre den sløje rask,*+ og Jehova* vil rejse ham op.+ Og hvis han har begået synder, vil det blive ham tilgivet.+

16 Bekend+ derfor åbent jeres synder for hinanden og bed for hinanden, for at I kan blive helbredt.+ En retfærdigs bøn har megen kraft, når den er i virksomhed.*+ 17 Elias var et menneske med de samme svagheder som vi,+ og dog bad han en bøn om at det ikke skulle regne;+ og det regnede ikke over landet i tre år og seks måneder. 18 Og han bad igen, og himmelen gav regn og landet frembragte sin frugt.+

19 Mine brødre, hvis nogen iblandt jer er faret vild* fra sandheden og en omvender ham,+ 20 da skal I vide at den der omvender en synder fra hans vejs vildfarelse,+ frelser hans sjæl fra døden+ og dækker over en mængde synder.+