Peters første brev

1 Peter,* en Jesu Kristi apostel,+ til de midlertidige indbyggere+ der er spredt rundt om*+ i Ponʹtus, Galaʹtien, Kappadoʹkien,+ Asien og Bityʹnien, dem der er udvalgt+ 2 efter Guds, Faderens, forudviden,+ med helliggørelse ved ånden,+ til lydighed og bestænkelse+ med Jesu Kristi blod:+

Måtte ufortjent godhed og fred blive jer stadig rigeligere til del.+

3 Velsignet være vor Herre Jesu Kristi Gud og Fader,+ for i sin store barmhjertighed har han givet os en ny fødsel*+ til et levende håb+ ved Jesu Kristi opstandelse+ fra de døde, 4 til en uforgængelig og ubesmittet og uvisnelig arv.+ Den er bevaret* i himlene til jer,+ 5 som bliver bevogtet* ved Guds kraft gennem tro+ til en frelse+ der er rede til at blive åbenbaret+ i den sidste tid.+ 6 Over dette glæder I jer usigeligt, skønt I nu en kort tid, om nødvendigt, bedrøves ved forskellige prøvelser,+ 7 for at den prøvede ægthed* af jeres tro,+ som er af langt større værdi end guld der forgår til trods for at det prøves med ild,+ kan blive fundet at være årsag til pris og herlighed og ære ved Jesu Kristi åbenbarelse.*+ 8 Skønt I aldrig har set ham, elsker I ham.+ Skønt I ikke ser ham nu, tror I dog på ham og glæder jer overmåde med en uudsigelig og herliggjort glæde, 9 idet I når* endemålet* for jeres tro, jeres sjæles frelse.+

10 I denne frelse har profeterne flittigt gransket og forsket,+ de som profeterede+ om den ufortjente godhed der var bestemt for jer.+ 11 De blev ved med at undersøge hvilken tid+ eller hvilken slags [tid] ånden+ i dem angav om Kristus,*+ når den forud vidnede om de lidelser der var bestemt for Kristus+ og om de herligheder+ der skulle følge efter disse. 12 Det blev åbenbaret dem at det ikke var sig selv+ men jer de tjente med det der nu er blevet meddelt+ jer gennem dem som har forkyndt jer den gode nyhed ved hellig ånd+ udsendt fra himmelen. Netop dette nærer engle et brændende ønske om at spejde* ind i.+

13 Gør derfor jeres sind klar til at arbejde,*+ hold jer fuldstændig ædru;+ sæt jeres håb* til den ufortjente godhed+ der skal bringes til jer ved Jesu Kristi åbenbarelse.+ 14 Som lydige børn* skal I ophøre med at lade jer forme+ efter de ønsker I før havde i jeres uvidenhed, 15 men I skal, i overensstemmelse med den Hellige som kaldte jer, også selv være hellige i hele [jeres] adfærd,+ 16 for der står skrevet: „I skal være hellige, for jeg er hellig.“+

17 Og hvis I påkalder Faderen, som dømmer upartisk*+ efter hver enkelts gerning, må I færdes med frygt+ den tid jeres udlændighed+ varer. 18 For I ved at det ikke var med forgængelige ting,+ med sølv eller guld, I blev udfriet*+ fra den frugtesløse form for adfærd som er overleveret jer fra forfædrene. 19 Men det var med dyrebart blod,+ som [med blodet] af et dadelfrit og fejlfrit lam,+ nemlig Kristi [blod].+ 20 Han var ganske vist forud kendt før verdens grundlæggelse,*+ men ved tidernes ende blev han gjort kendt for jeres skyld,+ 21 I som gennem ham har fået tro på Gud,+ der oprejste ham fra de døde+ og gav ham herlighed,+ så jeres tro og håb kunne være rettet mod Gud.+

22 Nu da I har renset+ jeres sjæle* ved lydighed mod sandheden, med en broderlig hengivenhed+ til følge som er uden hykleri, så elsk hinanden inderligt* af hjertet.+ 23 I er jo født på ny,+ ikke ved en forgængelig+ men ved en uforgængelig+ sæd,*+ gennem [den] levende og blivende+ Guds ord.+ 24 For „alt kød er som græs, og al dets herlighed er som græssets blomst;+ græsset visner, og blomsten falder af,+ 25 men Jehovas* ord forbliver til evig tid.“+ Og dette er „ordet“,+ det som er blevet jer forkyndt+ som en god nyhed.

2 Derfor, aflæg al slethed+ og al svig og hykleri og misundelse og alle former for bagtalelse,+ 2 [og] hig som nyfødte spædbørn+ efter ordets uforfalskede mælk,+ for at I ved den kan vokse op til frelse,+ 3 om I ellers har smagt at Herren* er god.+

4 Idet I kommer til ham, en levende sten,+ der vel er forkastet+ af mennesker,+ men er udvalgt, værdifuld, for Gud,+ 5 bliver I også selv som levende sten opbygget som et åndeligt hus+ til at være et helligt præsteskab, der skal bringe åndelige ofre,+ velbehagelige for Gud ved Jesus Kristus.+ 6 For der står i Skriften: „Se! Jeg lægger i Zion en udvalgt sten, en værdifuld hjørnegrundsten; og den der tror på den, vil afgjort ikke blive skuffet.“*+

7 Det er altså for jer han er værdifuld, for jer* som tror; men for dem som ikke tror „er den selv samme sten som bygmestrene forkastede,+ blevet hovedhjørnesten“+ 8 og „en snublesten og en anstødsklippe“.+ De snubler fordi de er ulydige mod ordet.* Til dette var de også bestemt.+ 9 Men I er „en udvalgt slægt,* et kongeligt præsteskab, en hellig nation,+ et folk til [at være] en særlig ejendom,+ for at I vidt og bredt skal forkynde hans dyder“,*+ han som har kaldt jer ud af mørket ind til sit vidunderlige lys.+ 10 Engang var I ikke et folk, men nu er I Guds folk;+ det var jer der ikke var blevet vist barmhjertighed, men nu er det jer der er blevet vist barmhjertighed.+

11 I elskede, jeg tilskynder jer som udlændinge og midlertidige indbyggere+ til at holde jer fra de kødelige lyster,+ som fører krig mod sjælen.*+ 12 Bevar jeres adfærd god blandt folk fra nationerne,+ så at de, som følge af jeres gode gerninger+ hvortil de er øjenvidner, kan herliggøre Gud på den dag [han] inspicerer,+ for det som de [nu] bagtaler jer for som forbrydere.

13 For Herrens* skyld skal I underordne+ jer enhver menneskeskabt [instans],+ hvad enten det er en konge+ som den højerestående, 14 eller landshøvdinger som dem der sendes af ham for at straffe forbrydere og rose dem der gør det gode.+ 15 For således er Guds vilje, at I ved at gøre det gode kan få de ufornuftige* menneskers uvidende snak til at forstumme.+ 16 Vær som frie,+ og dog ikke som de der har friheden som et dække for slethed,+ men som trælle for Gud.+ 17 Ær alle slags [mennesker],+ elsk hele brodersamfundet,*+ frygt Gud,+ ær kongen.+

18 Lad tjenere i et hus underordne+ sig [deres] herrer med al [skyldig] frygt,+ ikke kun de gode og rimelige, men også dem som er vanskelige at behage. 19 For hvis nogen på grund af samvittighed over for Gud udstår genvordigheder og lider uretfærdigt, er det velset.+ 20 For hvilken hæder er der ved at holde ud når I synder og bliver slået?*+ Men hvis I holder ud når I gør det gode og lider,+ er det velset hos Gud.+

21 Det var jo det I blev kaldet til, for også Kristus led for jer,+ hvorved han efterlod jer et forbillede* så I kan følge lige i hans fodspor.+ 22 Han begik ikke synd,+ [og] der blev heller ikke fundet svig i hans mund.+ 23 Når han blev skældt ud,+ skældte han ikke igen.+ Når han led,+ truede han ikke, men overgav sig til ham+ der dømmer retfærdigt. 24 Han bar selv vore synder+ i sit legeme på* pælen,*+ for at vi skulle være døde og borte fra synderne+ og leve for retfærdigheden. Og „ved hans sår blev I helbredt“.+ 25 For I var som får der var faret vild;+ men nu er I vendt tilbage til jeres sjæles* hyrde+ og tilsynsmand.*

3 På samme måde+ skal I hustruer underordne+ jer jeres egne mænd, for at de af dem som ikke er lydige+ mod ordet, kan vindes*+ uden ord* ved [deres] hustruers adfærd+ 2 efter at have været øjenvidner til jeres rene adfærd+ og dybe respekt. 3 Lad ikke jeres prydelse være det udvendige, håret I fletter,+ guldsmykkerne I tager på+ eller yderklæderne I bærer, 4 men lad det være hjertets skjulte menneske,+ med den stille og milde ånds+ uforgængelige [klædedragt],+ der er af stor værdi i Guds øjne. 5 For således plejede også tidligere de hellige kvinder* som håbede på Gud, at pryde sig, idet de underordnede sig deres egne mænd, 6 ligesom Sara plejede at adlyde Abraham, idet hun kaldte ham „herre“.+ Og I er blevet hendes børn, hvis I altså bliver ved med at gøre det gode uden at frygte noget som kunne skræmme.+

7 I mænd skal på samme måde+ leve sammen med dem i overensstemmelse med kundskab,+ idet I viser dem ære+ som det svagere kar, det kvindelige, da I også er arvinger+ sammen med dem til den ufortjente gave som livet er, for at jeres bønner ikke skal blive hindret.+

8 Og endelig skal I alle være enssindede,+ idet I viser medfølelse,* nærer broderlig hengivenhed, har inderlig medlidenhed,+ er ydmyge af sind,+ 9 ikke gengælder skade med skade+ eller skældsord med skældsord,+ men tværtimod velsigner,+ for hertil blev I kaldet, så I kan arve velsignelse.

10 For „lad den der vil elske livet og se gode dage,+ holde sin tunge+ fra ondt og [sine] læber fra at tale svig,+ 11 og lad ham vende sig fra ondt+ og gøre godt; lad ham søge fred og jage efter den.+ 12 For Jehovas* øjne+ hviler på de retfærdige, og hans ører lytter til deres bøn;+ men Jehovas* ansigt er imod dem der gør onde ting.“+

13 Og hvem er der som kan skade jer hvis I bliver nidkære for det gode?+ 14 Men selv om I også skulle lide for retfærdigheds skyld er I lykkelige.+ Og det de frygter, må I ikke frygte,+ og bliv heller ikke foruroliget.+ 15 Men I skal hellige Messias som Herre* i jeres hjerter,+ idet I altid er rede til at forsvare jer+ over for enhver som kræver jer til regnskab for det håb der er i jer, men gør det med mildhed+ og dyb respekt.*

16 Bevar en god samvittighed,+ så de der taler krænkende om jeres gode adfærd i forbindelse med Kristus, må blive til skamme+ med hensyn til det I bagtales for.+ 17 Det er nemlig bedre at lide fordi man gør det gode,+ hvis det er det Guds vilje vil, end fordi man gør det onde.+ 18 Selv Kristus døde jo én gang for alle for [vore] synders skyld,+ en retfærdig for uretfærdige,+ for at han kunne føre jer til Gud,+ idet han blev overgivet til døden i kødet,+ men blev gjort levende i ånden.+ 19 I denne [tilstand] tog han også hen og forkyndte* for ånderne der var i fængsel,+ 20 dem som havde været ulydige+ dengang Guds tålmodighed+ ventede i Noas dage, mens arken blev bygget;+ i den blev nogle få, det vil sige otte sjæle, bragt sikkert igennem vandet.+

21 Det som svarer hertil,* nemlig dåb (ikke fjernelse af kødets snavs, men en anmodning til Gud om en god samvittighed),+ frelser nu også jer+ gennem Jesu Kristi opstandelse.+ 22 Han er ved Guds højre hånd,+ for han tog bort til himmelen, og engle+ og myndigheder og magter blev underlagt ham.+

4 Derfor, da Kristus har lidt i kødet,+ skal også I væbne jer med det samme sindelag;*+ for den der har lidt i kødet er hørt op med at synde,+ 2 så at han resten af [sin] tid i kødet+ ikke mere lever for menneskers lyster, men for Guds vilje.+ 3 Det er nemlig nok at I i den tid der er gået+ har gjort nationernes vilje,+ da I vandrede i skamløse gerninger,*+ lyster, overdreven nydelse af vin,+ sviregilder, drikkelag og utilladelig afgudsdyrkelse.+ 4 De finder det mærkeligt at I ikke fortsat løber sammen med dem mod den samme udsvævelsernes sump,+ og bliver ved med at spotte jer.+ 5 Men de skal aflægge regnskab over for den+ der er rede til at dømme levende og døde.+ 6 Ja, af den grund blev den gode nyhed også forkyndt for døde,+ for at de, set fra menneskers standpunkt, kunne blive dømt med hensyn til kødet,+ men, set fra Guds standpunkt, kunne leve med hensyn til ånden.+

7 Men alle tings ende* er kommet nær.+ Vær derfor sunde i sindet+ og vær årvågne* med hensyn til at bede.+ 8 Frem for alt, hav inderlig* kærlighed til hinanden,+ for kærlighed dækker over en mængde synder.+ 9 Vær gæstfri mod hinanden uden knurren.+ 10 I samme forhold som hver enkelt har fået en gave, skal I bruge den sådan at I tjener hinanden som gode husholdere* over Guds ufortjente godhed, der kommer til udtryk på forskellige måder.+ 11 Når nogen taler, [så lad ham tale] som var det hellige udsagn+ fra Gud; når nogen tjener,+ [så lad ham tjene] som afhængig af den styrke Gud skænker,+ således at Gud i alle ting kan blive herliggjort+ gennem Jesus Kristus. Herligheden+ og magten er hans i evighedernes evigheder. Amen.

12 I elskede, I skal ikke finde det mærkeligt at der til jeres prøvelse brænder en ild iblandt jer,+ som om der hændte jer noget mærkeligt. 13 Tværtimod, bliv ved med at fryde jer,+ da I jo er delagtige i Messias’ lidelser,+ så I også kan fryde jer og juble ved hans herligheds åbenbarelse.*+ 14 Hvis I bliver skældt ud for Kristi navns skyld,+ er I lykkelige,+ for herlighedens [ånd], ja Guds ånd, hviler over jer.+

15 Men lad ingen af jer lide+ som morder eller tyv eller forbryder eller en der har travlt med andres sager.+ 16 Men hvis [han lider]+ som kristen,* så lad ham ikke føle skam,+ men lad ham blive ved med at herliggøre Gud i dette navn. 17 For den fastsatte tid er inde til at dommen skal begynde med Guds hus.+ Og hvis den begynder med os først,+ hvad vil enden så blive for dem som ikke er lydige mod Guds gode nyhed?+ 18 „Og hvis den retfærdige bliver frelst med besvær,+ hvor vil den ugudelige og synderen så vise sig?“+ 19 Lad derfor også dem som lider i harmoni med Guds vilje, blive ved med at betro deres sjæle til en trofast Skaber, mens de fortsætter med at gøre det gode.+

5 De ældste* iblandt jer giver jeg derfor denne tilskyndelse, jeg, deres medældste*+ og vidne+ til Messias’ lidelser og delagtig i den herlighed som skal åbenbares:+ 2 Vær hyrder+ for Guds hjord+ i jeres varetægt, ikke tvungent, men villigt;*+ heller ikke af kærlighed til uærlig vinding,+ men af iver; 3 heller ikke som nogle der spiller herrer+ over dem der udgør Guds arv,*+ men ved at være eksempler for hjorden.+ 4 Og når overhyrden+ er blevet gjort kendt, vil I modtage* herlighedens uvisnelige+ krone.+

5 På samme måde skal I yngre mænd underordne jer+ de ældre. Men I skal alle iføre jer ydmyghed over for hinanden,+ for Gud står de hovmodige imod, men han skænker de ydmyge ufortjent godhed.+

6 Ydmyg jer derfor under Guds vældige hånd, så han til sin tid kan ophøje jer;+ 7 kast samtidig al jeres bekymring+ på ham, for han tager sig af jer.+ 8 Vær ædru, hold jer vågne.+ Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger [nogen] at opsluge.*+ 9 Stå ham imod,+ faste i troen, idet I ved at det samme i retning af lidelser fuldbyrdes på hele samfundet af jeres brødre* i verden.+ 10 Men efter at I har lidt en kort tid,+ vil al ufortjent godheds Gud, som kaldte jer til sin evige herlighed+ i samhørighed+ med Kristus, selv fuldende jeres oplæring, han vil gøre jer faste,+ han vil gøre jer stærke.+ 11 Ham tilhører magten+ for evigt. Amen.

12 Gennem Silvaʹnus,*+ en trofast broder, hvad jeg regner ham for at være, har jeg skrevet til jer i få [ord]+ for at opmuntre [jer] og for at aflægge et indtrængende vidnesbyrd om at dette er den sande ufortjente godhed fra Gud; stå fast i den.+ 13 Hun som er i Babylon,*+ udvalgt ligesom [I], sender jer sine hilsener, og det gør også Markus,+ min søn. 14 Hils hinanden med et kærligt kys.+

Måtte alle I som er i samhørighed med Kristus have fred.+