Peters andet brev

1 Simon Peter, en Jesu Kristi træl+ og apostel,+ til dem der ligesom vi har opnået troens privilegium+ ved vor Guds* og [vor] Frelsers, Jesu Kristi,*+ retfærdighed:+

2 Måtte ufortjent godhed og fred blive jer stadig rigeligere til del+ ved nøjagtig kundskab+ om Gud og om Jesus,* vor Herre, 3 eftersom hans guddommelige magt* frit har givet os alt det der vedrører liv+ og gudhengivenhed,+ gennem den nøjagtige kundskab om ham som kaldte+ os ved herlighed+ og dyd. 4 Derved har han frit givet os de dyrebare og største løfter,+ for at I ved dem kan blive delagtige i guddommelig+ natur*+ efter at være undsluppet det fordærv der er i verden+ som følge af begær.

5 Ja, af netop denne grund skal I, ved at anvende al iver og alvor,+ til jeres tro føje dyd,+ til [jeres] dyd kundskab,+ 6 til [jeres] kundskab selvbeherskelse, til [jeres] selvbeherskelse+ udholdenhed, til [jeres] udholdenhed gudhengivenhed,+ 7 til [jeres] gudhengivenhed broderlig hengivenhed, til [jeres] broderlige hengivenhed kærlighed.+ 8 For hvis disse [egenskaber] er i jer og strømmer over, vil de afholde jer fra at blive uvirksomme eller uden frugt*+ med hensyn til den nøjagtige kundskab om vor Herre Jesus Kristus.

9 Den i hvem disse [egenskaber] ikke er til stede er nemlig blind, idet han lukker sine øjne [for lyset]*+ og er blevet glemsom+ med hensyn til renselsen+ fra sine synder i fortiden. 10 Derfor, brødre, skal I så meget mere gøre jeres yderste for at befæste jeres kaldelse+ og udvælgelse;+ for hvis I bliver ved med at gøre dette vil I aldrig nogen sinde snuble.+ 11 Ja, således vil der i rigt mål blive givet jer adgang+ til vor Herres og Frelsers, Jesu Kristi, evige+ rige.+

12 Derfor vil jeg altid være indstillet på at minde jer om+ disse ting, skønt I kender [dem] og er befæstede i sandheden+ som er nærværende [hos jer].+ 13 Men jeg anser det for ret, så længe jeg er i dette telt,+ at vække jer ved påmindelse,+ 14 idet jeg ved at jeg snart* skal lægge mit telt væk,+ sådan som også vor Herre Jesus Kristus har tilkendegivet mig det.+ 15 Så jeg vil også til enhver tid gøre mit yderste for at I efter min bortgang+ skal kunne minde jer selv om disse ting.

16 Det var jo ikke snedigt opfundne fabler+ vi fulgte da vi gjorde jer bekendt med vor Herre Jesu Kristi kraft og nærværelse;*+ nej, vi havde været øjenvidner til hans storhed.+ 17 For han modtog ære og herlighed fra Gud, Faderen,+ da ord som disse* blev fremført for ham af den storslåede herlighed: „Dette er min søn, min elskede, som jeg selv har godkendt.“*+ 18 Ja, disse ord* hørte+ vi blive fremført* fra himmelen mens vi var sammen med ham på Det Hellige Bjerg.+

19 Derfor har vi det profetiske ord+ mere stadfæstet;+ det gør I vel i at give agt på — som på en lampe+ der skinner på et mørkt sted, indtil dagen bryder frem og en dagstjerne*+ står op — i jeres hjerter. 20 For I ved først og fremmest dette, at ingen profeti i Skriften udspringer af nogen privat fortolkning.*+ 21 For aldrig er en profeti blevet fremført ved et menneskes vilje,+ men mennesker udtalte [ord] fra Gud+ idet de blev ført af hellig ånd.+

2 Der optrådte imidlertid også falske profeter blandt folket, ligesom der også vil være falske lærere blandt jer.+ De vil liste ødelæggende sekter* ind og vil endog fornægte den herre som har købt dem,+ og vil derved bringe hurtig ødelæggelse over sig selv. 2 Og mange vil følge+ deres skamløse gerninger,*+ og på grund af dem vil sandhedens vej blive spottet.+ 3 Og i havesyge vil de udnytte jer med falske ord.+ For dem er dommen fra gammel tid+ ikke uvirksom, og deres ødelæggelse slumrer ikke.+

4 Det er afgjort at når Gud ikke skånede de engle+ som havde syndet, men kastede dem i Tarʹtaros*+ og derved overgav dem til det tætte mørkes gruber for at de skulle bevogtes til dom,+ 5 og når han ikke skånede en gammel* verden,+ men bevarede Noa, en forkynder af retfærdighed,+ sammen med syv andre,+ da han bragte en vandflod*+ over en verden af ugudelige, 6 og når han fordømte byerne Soʹdoma og Gomorʹra ved at lægge dem i aske+ og derved satte et eksempel for ugudelige* med hensyn til kommende ting,+ 7 men udfriede den retfærdige Lot,+ som var stærkt plaget af lovbrydernes skamløse adfærd*+ — 8 for ved det denne retfærdige mand så og hørte mens han boede iblandt dem, pintes han dag efter dag i sin retfærdige sjæl på grund af deres lovløse gerninger — 9 så forstår Jehova* at udfri gudhengivne mennesker af prøvelse+ og at bevogte uretfærdige til afskærelse* på dommens dag,+ 10 og især dem som går efter kødet med begær efter at besmitte det,+ og som ser ned på* herredømme.+

Dristige, selvrådige, skælver de ikke for sådanne som er herlige,* men spotter,+ 11 hvorimod engle, skønt de er større i styrke og magt, ikke fremfører spottende anklage imod dem,+ af respekt for Jehova.*+ 12 Men disse [mennesker] som spotter+ det de ikke kender, vil som fornuftløse dyr der af natur er født til at fanges og forgå, også forgå i deres fordærvelse, 13 idet de øver uret mod sig selv+ som løn for at øve uret.+

De anser vellevned om dagen for en nydelse.+ De er pletter og fejl, de som svælger i deres bedrageriske lærdomme* mens de fester sammen med jer.+ 14 De har øjne der er fulde af ægteskabsbrud*+ og som ikke kan ophøre med synd,+ og de lokker* ubefæstede sjæle. De har et hjerte der er opøvet i havesyge.+ De er forbandelsens børn.+ 15 Idet de har forladt den lige vej er de faret vild. De har fulgt Biʹleams, Beʹors [søns], vej,+ han som elskede lønnen for at øve uret+ 16 men fik en retledning for sin krænkelse af hvad der var ret.*+ Et umælende lastdyr ytrede sig med et menneskes stemme+ og hindrede profetens vanvid.+

17 Disse er kilder uden vand,+ og tåger der drives af en voldsom storm; til dem er mørkets mulm holdt rede.+ 18 For de ytrer sig med overmodige, frugtesløse udtalelser, og ved kødets lyster+ og ved skamløse gerninger lokker+ de dem som er lige ved at undslippe+ fra folk der færdes i vildfarelse. 19 Mens de lover dem frihed,+ er de selv fordærvelsens trælle.+ For den* man overvindes af, er man træl af.+ 20 Det er afgjort at hvis de, efter at være undsluppet verdens besmittelser+ ved nøjagtig kundskab om Herren og Frelseren Jesus Kristus, igen bliver indviklet* i netop disse ting og bliver overvundet,+ er det sidste blevet værre for dem end det første.+ 21 Det ville nemlig have været bedre for dem ikke at have fået nøjagtig kundskab om retfærdighedens vej,+ end, efter at have fået nøjagtig kundskab, at vende sig bort fra det hellige bud som var blevet overgivet dem.+ 22 Det er gået dem som det sande ordsprog siger: „En hund+ vender tilbage til sit eget bræk, og en badet so for at vælte sig i sølen.“+

3 I elskede, dette er nu det andet brev jeg skriver til jer, hvori jeg, som i det første,+ ved påmindelse søger at vække jeres klare tænkeevne,*+ 2 så I husker de udtalelser som tidligere er fremsat af de hellige profeter,+ og budet fra Herren og Frelseren gennem jeres apostle.+ 3 Dette skal I først og fremmest vide, at i de sidste dage+ vil der komme folk som angriber med latterliggørelse*+ og som vandrer efter deres egne ønsker+ 4 og siger:+ „Hvor er denne hans lovede nærværelse?*+ Fra den dag vore forfædre sov ind [i døden], er alt jo forblevet ganske som det var fra skabelsens begyndelse.“+

5 I overensstemmelse med deres eget ønske undgår dette nemlig deres opmærksomhed, at der fra gammel tid var himle+ til samt en jord der var fremstået kompakt af vand+ og midt i vand+ ved Guds ord; 6 og ved disse [vande] led den daværende verden undergang da den blev oversvømmet af vand.+ 7 Men ved det samme ord er de himle+ og den jord+ som er nu, gemt til ild+ og bevaret til de ugudelige menneskers doms+ og undergangs dag.+

8 Men lad ikke dette ene undgå jeres opmærksomhed, I elskede, at én dag er for Jehova* som tusind år, og tusind år som én dag.+ 9 Jehova* er ikke langsom med hensyn til sit løfte,+ sådan som nogle opfatter [det som] langsomhed, men han er tålmodig med jer, da han ikke ønsker at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring.*+ 10 Dog vil Jehovas* dag+ komme som en tyv;+ på den [dag] vil himlene forsvinde+ med en sydende støj+ og de stærkt ophedede elementer* vil blive opløst,*+ og jorden+ og alt menneskeværk på den vil blive afdækket.*+

11 Da alt dette således skal opløses, hvilken slags mennesker bør I da ikke være, med handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til, 12 mens I venter+ på Jehovas* dags nærværelse*+ og altid har den i tanke,* [den dag] hvorved brændende himle skal opløses+ og stærkt ophedede elementer vil smelte! 13 Men efter hans løfte venter vi nye himle+ og en ny jord+ hvori retfærdighed skal bo.+

14 Derfor, I elskede, da I venter dette, så gør jeres yderste for til sidst af ham at blive fundet uplettede+ og dadelfri og i fred.+ 15 Regn desuden vor Herres tålmodighed* for frelse, sådan som også vor elskede broder Paulus ifølge den visdom+ der er givet ham, har skrevet til jer,+ 16 når han taler om dette, således som han også gør i alle [sine] breve. I dem er der imidlertid nogle ting som er vanskelige at forstå og som de uoplyste* og ubefæstede fordrejer, sådan som [de] også [gør] med de øvrige skrifter,+ til deres egen undergang.

17 Derfor, I elskede, da I har denne forudviden,+ så vogt jer at I ikke føres med af lovbrydernes* vildfarelse og kommer bort fra jeres eget faste ståsted.+ 18 Nej, fortsæt med at vokse i vor Herres og Frelsers, Jesu Kristi, ufortjente godhed og kundskab.+ Ham tilhører herligheden både nu og til evighedens dag.+