Johannes’ første brev

1 Det som var fra begyndelsen,*+ som vi har hørt,+ som vi har set med vore øjne,+ som vi har betragtet+ opmærksomt og vore hænder har følt på,+ livets ord+ 2 (ja, livet blev gjort kendt,+ og vi har set det og vi vidner+ for jer og fortæller jer om det, det evige liv+ som var hos Faderen og som blev gjort kendt for os), 3 det som vi har set og hørt, fortæller vi også jer om,+ for at også I må have fællesskab med os.+ Og dette vort fællesskab+ er med Faderen og med hans søn, Jesus Kristus.+ 4 Og vi skriver dette for at vor glæde kan være hel og fuld.*+

5 Og dette er det budskab som vi har hørt fra ham og forkynder for jer,+ at Gud er lys,+ og der er slet intet mørke forbundet med ham.*+ 6 Hvis vi siger: „Vi har fællesskab med ham,“ og vi dog fortsætter med at vandre i mørket,+ lyver vi og handler ikke efter sandheden.+ 7 Men hvis vi vandrer i lyset ligesom han selv er i lyset,+ har vi fællesskab med hinanden,+ og Jesu, hans søns, blod+ renser+ os fra al synd.+

8 Hvis vi siger: „Vi har ingen synd,“+ vildleder vi os selv,+ og sandheden er ikke i os. 9 Hvis vi bekender vore synder,+ er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed.+ 10 Hvis vi siger: „Vi har ikke syndet,“ gør vi ham til en løgner, og hans ord er ikke i os.+

2 Mine småbørn, jeg skriver dette til jer for at I ikke skal begå en synd.*+ Og dog, hvis nogen begår en synd, har vi en hjælper*+ hos Faderen, Jesus Kristus, en retfærdig.+ 2 Og han er sonoffer*+ for vore synder,+ og ikke blot for vore+ men også for hele verdens.+ 3 Og på dette kender vi at vi har lært ham at kende, om vi fortsat holder hans bud.+ 4 Den der siger: „Jeg har lært ham at kende,“+ og dog ikke holder hans bud,+ er en løgner, og sandheden er ikke i denne.+ 5 Men den der overholder hans ord,+ i denne er kærligheden til Gud virkelig gjort fuldkommen.+ På dette kender vi at vi er i samhørighed med ham.+ 6 Den der siger at han forbliver i samhørighed+ med ham, er skyldig også selv fortsat at vandre sådan som Han vandrede.+

7 I elskede, jeg skriver ikke et nyt bud til jer, men et gammelt bud+ som I har haft fra begyndelsen.+ Dette gamle bud er det ord som I har hørt. 8 På den anden side er det et nyt bud jeg skriver til jer, hvilket er sandt i hans og i jeres tilfælde, for mørket+ er ved at forsvinde og det sande lys+ skinner allerede.

9 Den der siger at han er i lyset og dog hader+ sin broder, er stadig i mørket.+ 10 Den der elsker sin broder forbliver i lyset,+ og der er ingen årsag til snublen og fald hos ham.+ 11 Men den der hader sin broder er i mørket og vandrer i mørket,+ og han ved ikke hvor han går hen,+ for mørket har forblindet hans øjne.

12 Jeg skriver til jer, børnlille, fordi jeres synder er blevet tilgivet jer for hans navns skyld.+ 13 Jeg skriver til jer, fædre, fordi I har lært ham at kende, ham som er fra begyndelsen.+ Jeg skriver til jer, unge mænd,+ fordi I har sejret over den onde.+ Jeg har skrevet til jer, børn,+ fordi I har lært Faderen at kende.+ 14 Jeg har skrevet til jer, fædre,+ fordi I har lært ham at kende, ham som er fra begyndelsen.+ Jeg har skrevet til jer, unge mænd, fordi I er stærke+ og Guds ord* forbliver i jer+ og I har sejret over den onde.+

15 Elsk ikke verden eller det der er i verden.+ Hvis nogen elsker verden, er Faderens kærlighed ikke i ham;+ 16 for alt det der er i verden+ — kødets begær+ og øjnenes begær+ og praleriet med* de midler man har at leve af+ — er ikke af Faderen, men er af verden.+ 17 Og verden forsvinder, og det gør dens begær også,+ men den der gør Guds vilje+ forbliver for evigt.+

18 Børn, det er den sidste time,+ og som I har hørt at antikrist* kommer,+ således er der allerede nu kommet mange antikrister;+ deraf erkender vi at det er den sidste time. 19 De udgik fra os, men de var ikke af vor slags;+ for hvis de havde været af vor slags, ville de være forblevet hos os.+ Men [de forlod os] for at det kunne blive gjort kendt at ikke alle er af vor slags.+ 20 Og I har en salvelse* fra den hellige;+ alle har I kundskab.+ 21 Jeg har ikke skrevet til jer fordi I ikke kender sandheden,+ men fordi I kender den,+ og fordi ingen løgn er af sandheden.+

22 Hvem er løgneren om det ikke er den der fornægter og siger at Jesus ikke er Messias?+ Denne er antikrist,+ den der fornægter Faderen og Sønnen.+ 23 Enhver der fornægter Sønnen, har heller ikke Faderen.+ Den der bekender+ Sønnen, har også Faderen.+ 24 Men hvad jer angår, så lad det som I har hørt fra begyndelsen forblive i jer.+ Hvis det I har hørt fra begyndelsen forbliver i jer, vil I også forblive i samhørighed+ med Sønnen og i samhørighed med Faderen.+ 25 Og dette er hvad der er lovet os, det han selv lovede os, det evige liv.+

26 Dette har jeg skrevet til jer om dem som prøver at vildlede jer.+ 27 Men hvad jer angår, så forbliver den salvelse+ I modtog fra ham, i jer, og I trænger ikke til at nogen skal undervise jer;+ men ligesom salvelsen fra ham underviser jer i alt+ og er sand+ og ikke er løgn, ja, således som den har undervist jer, skal I forblive i samhørighed+ med ham. 28 Og nu, børnlille,+ forbliv i samhørighed+ med ham, så at vi, når han bliver gjort kendt,+ må have frimodighed+ og ikke blive gjort til skamme [og fjernet] fra ham ved hans nærværelse.*+ 29 Når I ved at han er retfærdig,+ så erkender I at enhver som øver retfærdighed er blevet født som følge af ham.+

3 Se hvilken kærlighed+ Faderen har skænket os, at vi kan kaldes Guds børn;+ og det er vi. Det er derfor verden+ ikke kender os, for den har ikke lært ham at kende.+ 2 I elskede, nu er vi Guds børn,+ men det er endnu ikke blevet gjort kendt hvad vi skal blive.+ Vi ved at når han* gøres kendt+ skal vi blive som han,+ for vi skal se ham som han er.+ 3 Og enhver der har dette håb til ham, renser+ sig selv, ligesom Han er ren.+

4 Enhver som øver* synd+ øver også lovløshed,+ og synd+ er således lovløshed. 5 I ved også at Han blev gjort kendt for at tage [vore] synder* bort,+ og der er ikke synd+ i ham. 6 Enhver som forbliver i samhørighed+ med ham øver ikke synd;+ enhver som øver synd har hverken set ham eller lært ham at kende.+ 7 Børnlille, lad ingen vildlede jer; den der øver retfærdighed er retfærdig, ligesom Han er retfærdig.+ 8 Den der øver synd er af Djævelen,* for Djævelen har syndet fra begyndelsen.*+ Derfor blev Guds søn gjort kendt,+ nemlig for at nedbryde Djævelens gerninger.+

9 Enhver der er født* som følge af Gud øver ikke synd,+ for Hans sæd forbliver i ham, og han kan ikke øve synd, for han er blevet født som følge af Gud.+ 10 Guds børn og Djævelens børn kendes på dette: Enhver som ikke øver retfærdighed+ er ikke af Gud, og det er den som ikke elsker sin broder heller ikke.+ 11 For dette er det budskab som I har hørt fra begyndelsen,*+ at vi skal elske hinanden,+ 12 og ikke [være] som Kain, der var af den onde og slog sin broder ihjel.+ Og af hvilken grund slog han ham ihjel? Fordi hans egne gerninger var onde,+ men hans broders retfærdige.+

13 I skal ikke undre jer, brødre, over at verden hader jer.+ 14 Vi ved at vi er gået over fra døden til livet,+ for vi elsker brødrene.+ Den der ikke elsker, forbliver i døden.+ 15 Enhver der hader+ sin broder er en manddraber,+ og I ved at ingen manddraber+ har evigt liv blivende i sig.+ 16 Ved dette har vi lært kærligheden at kende,+ at Han satte sin sjæl* til for os;+ og vi er skyldige at sætte [vore] sjæle* til for brødrene.+ 17 Men den der har denne verdens midler at leve af+ og ser sin broder lide nød+ og dog lukker sin inderlige medfølelses dør for ham,+ hvorledes kan Guds kærlighed forblive i ham?+ 18 Børnlille, lad os ikke elske+ med ord, heller ikke med tungen,+ men i gerning+ og sandhed.+

19 På dette skal vi kende at vi er af sandheden,+ og vi skal berolige* vort hjerte over for ham 20 med hensyn til hvad vort hjerte end måtte fordømme os for,+ for Gud er større end vort hjerte og kender alle ting.+ 21 I elskede, hvis vort hjerte ikke fordømmer [os], har vi frimodighed i tale over for Gud;+ 22 og hvad vi end beder om, får vi fra ham,+ fordi vi holder hans bud og gør det der er tiltalende i hans øjne.+ 23 Ja, dette er hans bud, at vi skal tro på hans søns Jesu Kristi navn+ og elske hinanden,+ sådan som han har givet os bud om. 24 Og den som holder hans bud forbliver i samhørighed med ham, og han i samhørighed med denne;+ og ved dette erkender vi at han forbliver i samhørighed med os,+ som følge af den ånd+ han gav os.

4 I elskede, tro ikke enhver inspireret udtalelse,*+ men prøv de inspirerede udtalelser* for at se om de er af Gud,+ for mange falske profeter er draget ud i verden.+

2 I kender den inspirerede udtalelse fra Gud+ på dette: Enhver inspireret udtalelse der bekender Jesus Kristus som kommet i kødet, er af Gud,+ 3 men enhver inspireret udtalelse som ikke bekender Jesus, er ikke af Gud.+ Og dette er antikrists [inspirerede udtalelse] som I har hørt skal komme,+ og allerede nu er den i verden.+

4 I er af Gud, børnlille, og I har sejret over dem,+ fordi han som er i samhørighed+ med jer er større+ end han som er i samhørighed med verden.+ 5 De er af verden;+ derfor taler de [om det der er] af verden, og verden hører på dem.+ 6 Vi er af Gud.+ Den der kender Gud, hører på os;+ den der ikke er af Gud, hører ikke på os.+ På dette kender vi sandhedens inspirerede udtalelse og vildfarelsens inspirerede udtalelse.+

7 I elskede, lad os fortsat elske hinanden,+ for kærligheden+ er af Gud, og enhver som elsker, er født som følge af Gud+ og kender Gud.+ 8 Den som ikke elsker, har ikke lært Gud at kende, for Gud er kærlighed.+ 9 Ved dette blev Guds kærlighed gjort kendt i vort tilfælde,+ at Gud udsendte sin enestefødte* søn+ til verden for at vi kunne vinde livet ved ham.+ 10 Kærligheden består i dette: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han elskede os og udsendte sin søn som sonoffer*+ for vore synder.+

11 I elskede, når det er sådan Gud elskede os, er vi også skyldige at elske hinanden.+ 12 Ingen har nogen sinde set Gud.+ Hvis vi fortsat elsker hinanden, forbliver Gud i os og hans kærlighed gøres fuldkommen i os.+ 13 Ved dette erkender vi at vi forbliver i samhørighed+ med ham og han i samhørighed med os,+ at han har givet os af sin ånd.+ 14 Endvidere har vi selv set+ og vidner om+ at Faderen har udsendt sin søn som verdens Frelser.+ 15 Den der bekender at Jesus Kristus* er Guds søn,+ med ham forbliver Gud i samhørighed og han i samhørighed med Gud.+ 16 Og vi har selv fået kundskab om og tro på den kærlighed+ som Gud har i vort tilfælde.

Gud er kærlighed,+ og den der forbliver i kærligheden,+ forbliver i samhørighed med Gud, og Gud forbliver i samhørighed+ med ham. 17 På denne måde er kærligheden blevet gjort fuldkommen hos os, for at vi kan have frimodighed+ på dommens dag,+ for ligesom Han er, sådan er vi selv i denne verden.+ 18 Der er ikke frygt i kærligheden,+ men den fuldkomne kærlighed driver frygten ud,+ for frygten virker hæmmende.* Ja, den der frygter, er ikke blevet gjort fuldkommen i kærligheden.+ 19 Men vi, vi elsker, fordi han elskede os først.+

20 Hvis nogen siger: „Jeg elsker Gud,“ og dog hader sin broder, er han en løgner.+ For den der ikke elsker sin broder,+ som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set.+ 21 Og dette bud har vi fra ham,+ at den der elsker Gud også skal elske sin broder.+

5 Enhver som tror at Jesus er Messias, er blevet født som følge af Gud,+ og enhver som elsker den der har forårsaget fødselen, elsker [også] den der er blevet født som følge af ham.+ 2 På dette kender vi at vi elsker+ Guds børn,+ når vi elsker Gud og adlyder hans bud.+ 3 For dette er hvad kærligheden+ til Gud vil sige, at vi holder hans bud;+ og hans bud er ikke byrdefulde,+ 4 for alt hvad der er født+ som følge af Gud, sejrer over verden.+ Og dette er den sejr+ som har sejret+ over verden, vor tro.+

5 Hvem er det der sejrer+ over verden,+ uden den som tror+ at Jesus er Guds søn?+ 6 Det var denne der kom ved vand og blod, Jesus Kristus; ikke blot med vandet,+ men med vandet og med blodet.+ Og det er ånden+ som vidner,* for ånden er sandheden. 7 Der er nemlig tre som vidner,* 8 ånden+ og vandet+ og blodet,+ og de tre stemmer overens.*+

9 Hvis vi tager imod det vidnesbyrd mennesker aflægger,+ er det vidnesbyrd Gud aflægger større, for dette er det vidnesbyrd Gud aflægger, det at han har vidnet+ om sin søn. 10 Den der tror på Guds søn, har fået vidnesbyrdet+ i sit eget tilfælde.* Den der ikke tror på Gud, har gjort ham til en løgner,+ fordi han ikke har tro på det vidnesbyrd+ Gud som vidne+ har aflagt om sin søn. 11 Og dette er det vidnesbyrd der er aflagt, at Gud har givet os evigt liv,+ og dette liv er i hans søn.+ 12 Den der har Sønnen, har dette liv; den der ikke har Guds søn, har ikke dette liv.+

13 Jeg har skrevet dette til jer for at I kan vide at I har evigt liv,+ I som tror på Guds søns navn.+ 14 Og dette er den tillid* vi har til ham,+ at uanset hvad vi beder om i overensstemmelse med hans vilje, så hører han os.+ 15 Og når vi ved at han hører os hvad vi end beder om,+ så ved vi at vi vil få det vi har bedt om, eftersom vi har bedt ham om dem.+

16 Hvis nogen skulle se sin broder begå en synd som ikke er til døden,*+ skal* han bede, og han* skal give ham liv,+ ja, dem som ikke synder til døden.+ Der er synd som er til døden. Det er ikke om den synd at jeg siger han skal bede.+ 17 Al uretfærdighed er synd;+ men der er synd som ikke er til døden.

18 Vi ved at enhver som er blevet født som følge af Gud,+ ikke øver synd, men Han+ som er født som følge af Gud,* våger over ham, og den onde får ikke tag i ham.+ 19 Vi ved at vi er af Gud,+ men hele verden ligger i den onde[s magt].+ 20 Og vi ved at Guds søn er kommet,+ og han har givet os forstand*+ så vi kan kende den sande.+ Og vi er i samhørighed+ med den sande, ved hjælp af hans søn Jesus Kristus. Denne er den sande+ Gud og evigt liv.+ 21 Børnlille, vogt jer for afguderne.+