Judas’ Brev

1 Judas,* en Jesu Kristi træl, men Jakobs broder,+ til de kaldede+ som er elskede i forholdet til Gud, Faderen,+ og bevarede+ for Jesus Kristus:

2 Måtte barmhjertighed+ og fred+ og kærlighed+ blive jer stadig rigeligere til del.+

3 I elskede,+ skønt jeg gjorde enhver bestræbelse for at skrive til jer om vor fælles frelse,+ fandt jeg det nødvendigt at skrive til jer for at tilskynde* jer til at kæmpe en hård kamp* for den tro+ som én gang er blevet overgivet de hellige.+ 4 Grunden er at der har sneget sig nogle mennesker ind+ som af Skriften for længe siden har fået denne dom:+ ugudelige,*+ der forvandler vor Guds ufortjente godhed til en undskyldning for skamløshed*+ og som fornægter+ vor eneste Ejer+ og Herre,+ Jesus Kristus.

5 Til trods for at I én gang har fået det hele at vide,+ ønsker jeg at minde jer om at Jehova,* skønt han reddede et folk ud af Ægyptens land,+ senere udryddede dem som ikke troede.+ 6 Og de engle som ikke bevarede deres oprindelige stilling men forlod deres egen bolig,+ har han holdt forvaret med evige lænker+ under tæt mørke til dommen på den store dag.+ 7 Således er også Soʹdoma og Gomorʹra og byerne omkring dem,+ efter at de på samme måde som de førnævnte [engle] havde begået utugt i stort omfang og var gået efter kød til unaturlig brug,+ sat frem for [os] som et [advarende] eksempel+ ved at lide en evig ilds retslige straf.+

8 Ikke desto mindre besmitter også disse drømmere+ på samme måde kødet og lader hånt om herredømme+ og spotter* sådanne som er herlige.*+ 9 Men da ærkeengelen+ Mikael+ havde en uoverensstemmelse*+ med Djævelen og sagde ham imod* vedrørende Moses’ legeme,+ vovede han ikke at fremføre en spottende dom imod ham,+ men sagde: „Måtte Jehova* irettesætte dig.“+ 10 Alligevel spotter disse [mennesker] alt det som de egentlig ikke kender;+ og alt det som de naturligt, ligesom de fornuftløse dyr,+ ved besked med, det bliver de ved med at fordærve sig selv med.+

11 Ve dem, for de er slået ind på Kains vej+ og har styrtet sig i Biʹleams vildfarelse+ for løn og er gået til grunde ved Koʹras+ oprørske tale!+ 12 Disse er de skjulte klippeskær ved jeres kærlighedsmåltider,+ når de fester sammen med jer, hyrder som uden frygt sørger for sig selv;+ vandløse skyer som føres hid og did af vinden;+ træer i det sene efterår, [men] uden frugt, to gange døde, rykket op med rode;+ 13 vilde havbølger som skummer med deres egne årsager til skam;+ vildfarende stjerner for hvilke mørkets mulm holdes rede for evigt.+

14 Ja, den syvende [i rækken] fra Adam, Eʹnok,+ profeterede også om dem da han sagde: „Se! Jehova* kom med sine hellige titusinder*+ 15 for at eksekvere dom over alle+ og bevise at alle de ugudelige var skyldige i alle deres ugudelige gerninger som de havde øvet på en ugudelig måde, og i alle de chokerende ord som ugudelige syndere havde udtalt imod ham.“+

16 Det er dem der knurrer,+ dem der klager over deres lod i livet,* idet de vandrer efter deres egne ønsker,+ og deres mund taler overmodige ord,+ mens de beundrer personligheder*+ for [egen] fordels skyld.

17 Men I, [mine] elskede, husk de udtalelser som tidligere er blevet fremsat af vor Herre Jesu Kristi apostle;+ 18 de plejede at sige til jer: „I den sidste tid vil der være folk som latterliggør* og som vandrer i overensstemmelse med deres ugudelige ønsker.“+ 19 Det er dem der laver adskillelser,+ [de er] sjælelige*+ og har ikke åndelighed.*+ 20 Men I, [mine] elskede, idet I opbygger jer selv+ på jeres allerhelligste tro+ og beder med hellig ånd,+ 21 skal I bevare jer selv i Guds kærlighed,+ mens I venter på vor Herre Jesu Kristi barmhjertighed+ [som fører] til evigt liv.+ 22 Der er nogle som tvivler,+ og dem må I fortsat vise barmhjertighed;+ 23 frels dem+ ved at rive dem ud af ilden.+ Men der er andre som I fortsat må vise barmhjertighed — med frygt, idet I hader endog underklædningen som er blevet plettet af kødet.+

24 Men ham som er i stand til at beskytte+ jer så I ikke snubler, og at fremstille jer dadelfri+ for sin herlighed* med stor glæde, 25 den eneste Gud, vor Frelser*+ gennem Jesus Kristus,+ vor Herre, ham tilkommer herlighed,+ majestæt, magt+ og myndighed+ i al forgangen evighed*+ og nu og ud i alle evigheder.+ Amen.+