3A Translitteration af hebraiske og græske ord
Ved translitteration forstås omskrivning af ord fra ét alfabet til et andet. I dette værk translittereres hebraiske og græske ord så de kan læses og udtales ved hjælp af latinske bogstaver. — Se Hjælp til forståelse af Bibelen under „Hebraisk“ og „Græsk“.
HEBRAISK — translitterationsskema
Hebraisk skrives fra højre til venstre, men ved translitterationen skrives ordet fra venstre til højre. Nedenfor gives nogle af de regler der følges i dette værk:
Bogstav |
Benævnelse |
Gengivelse og udtale |
---|---|---|
א |
’aʹlæf |
’ (nærmest stum) |
בּ |
bēth |
b |
ב |
v |
|
גּ |
giʹmæl |
g |
ג |
gh (blødt, som i „bage“) |
|
דּ |
daʹlæth |
d |
ד |
dh (blødt, som i „gade“) |
|
ה |
he’ |
h |
ו |
waw |
w (som engelsk „w“) |
ז |
zaʹjin |
z (stemt „s“) |
ח |
chēth |
ch (som i tysk „Buch“) |
ט |
tēth |
t |
י |
jōdh |
j |
כּ |
kaf |
k |
כ slutningsbogstav: ך |
kh (som i tysk „ich“) |
|
ל |
laʹmædh |
l |
מ slutningsbogstav: ם |
mem |
m |
נ slutningsbogstav: ן |
nun |
n |
ס |
saʹmækh |
s |
ע |
‛aʹjin |
‛ (nærmest stum) |
פּ |
pe’ |
p |
פ slutningsbogstav: ף |
f |
|
צ slutningsbogstav: ץ |
tsadhēʹ |
ts |
ק |
qōf |
q |
ר |
rēsj |
r |
שׂ |
sin |
s |
שׁ |
sjin |
sj |
תּ |
taw |
t |
ת |
th (som i engelsk „bath“) |
Fulde vokaler
ָ (lang) |
qaʹmets |
a som i „arne“ |
ַ (kort) |
paʹthach |
a som i „kat“ |
ֵ (lang) |
tserēʹ |
e som i „ene“ |
ֶ (kort) |
seghōlʹ |
æ som i „ælde“ |
ִ (kort) |
chiʹreq |
i som i „maskinel“ |
ֹ (lang) |
chōʹlem |
o som i „olie“ |
ָ (kort) |
qaʹmets chatufʹ |
å som i „ånd“ |
ֻ (kort) |
qibbutsʹ |
u som i „bus“ |
ִ (kort) |
sjuʹreq = וּ |
u som i „rude“ |
Halvvokaler
ְ |
sjewa’ʹ |
mumlevokal; sløret e som i „amerikaner“ eller stumt når det lukker en stavelse |
ֲ |
chatefʹ-paʹthach |
a som i „hat“ |
ֱ |
chatef-ʹseghōlʹ |
æ som i „mæt“ |
ֳ |
chatefʹ-qaʹmets |
å som i „råt“ |
Særlige kombinationer
י ָ = aj |
י ִ = ī |
י ַ = aj |
וֹ = ō |
י ֵ = ē |
וּ = u |
י ֶ = ǣ |
יו ָ = aw |
ANGÅENDE VOKALERNE: Alle vokaltegnene i ovenstående skema står under linjen, undtagen chōʹlem (˙), der står over konsonanten, og punktet i sjuʹreq, (·), der står midt i waw (וּ = u). Vokaltegnet ( ָ) bruges både for qaʹmets, langt „a“, og qaʹmets chatufʹ, kort „å“. Hvis tegnet forekommer i en lukket, ubetonet stavelse, er lyden kort og udtales som „å“ i „ånd“. Det er tilfældet før et stumt sjewa’ʹ (fx i חָכְמָה, der læses chåkhmahʹ), før daʹghesj forʹte (en prik der fordobler den konsonant den står i midten af) når stavelsen forbliver ubetonet (fx i חָנֵּנִי, der læses chånneʹnī), før en maqqefʹ (-), som forbinder to eller flere ord og viser at kun det sidste skal betones (fx i כָּל־אֲשֶׁר, der læses kål-’asjærʹ), og før chatefʹ-qaʹmets.
Hvis vokaltegnet ( ָ) derimod forekommer i en åben stavelse (fx i יָקוּם, der læses jaqumʹ) eller i en stavelse der, skønt lukket, er betonet (fx i למָּה ֽ ָ, der læses lamʹmah), er lyden lang og udtales som „a“ i „arne“. Undertiden er der en lille lodret streg, en mæʹthægh, sammen med vokaltegnet, hvilket viser at stavelsen er åben og at et efterfølgende sjewa’ʹ skal udtales. Ordet אכְלָה ֽ ָ skal derfor læses ’akhelahʹ.
ANGÅENDE HALVVOKALERNE: Den ovenfor angivne udtale er kun tilnærmet. Udtalen af en halvvokal er meget kort og sløret.
Sjewa’ʹ udtales i nogle tilfælde som en kort, sløret mumlevokal (sjewa’ʹ moʹbile), nemlig (1) når det står under en konsonant i begyndelsen af en stavelse, fx i קְטֹל, der translittereres qetolʹ; derfor også når det står under en konsonant der følger efter en vokal som er markeret med mæʹthægh, fx i קטְלָה ֽ ָ, der translittereres qatelahʹ; (2) når det står under en konsonant der følger efter en lang vokal, fx i שׁוֹמְִ רים, der translittereres sjōmerīmʹ; (3) efter et andet sjewa’ʹ (יִקְטְלוּ, jiqteluʹ); og (4) efter daʹghesj forʹte (קִטְּלוּ, qitteluʹ). I andre tilfælde lukker det en stavelse og betegner da vokalløshed (sjewa’ʹ quiesʹcens). Dette sker når det står under en konsonant der følger efter en kort vokal; fx i יִקְטֹל, der læses jiqtolʹ.
GRÆSK — translitterationsskema
Bogstav |
Navn |
Translitteration og udtalea |
---|---|---|
Α α |
alʹfa |
a |
Β β |
bēʹta |
b |
Γ γ |
gamʹma |
g, hårdt som i „gå“b |
Δ δ |
delʹta |
d, hårdt som i „dag“ |
Ε ε |
eʹpsilon |
e, kort som i „net“ |
Ζ ζ |
zēʹta |
z, stemt som „dz“ |
Η η |
ēʹta |
ē, langt som i „nede“ |
Θ θ |
thēʹta |
th, ustemt som i eng. „thin“ |
Ι ι |
iōʹta |
i, langt eller kort |
Κ κ |
kapʹpa |
k |
Λ λ |
lamʹbda |
l |
Μ μ |
my |
m |
Ν ν |
ny |
n |
Ξ ξ |
xi |
x |
Ο ο |
oʹmikron |
o, kort som i „vod“ |
Π π |
pi |
p |
Ρ ρ |
rhō |
r |
Σ σ, ςc |
sigʹma |
s |
Τ τ |
tau |
t |
Υ υ |
yʹpsilon |
y,d langt eller kort |
Φ φ |
fi |
f |
Χ χ |
chi |
ch, som i tysk „Buch“ |
Ψ ψ |
psi |
ps, som i „laps“ |
Ω ω |
ōmeʹga |
ō, langt som i „node“ |
a Den her viste udtale afviger fra nygræsk.
b Nasaleres foran κ, ξ, χ og et andet γ og udtales som n, dvs. der udtales nk, nx, nch og ng.
c ς bruges kun i slutningen af et ord.
d Yʹpsilon translittereres u når det står som andet bogstav i en diftong.