Hvordan man kan undgå at børn rammes af ulykker
SKOLEKLOKKEN havde netop ringet. Timen var forbi, og eleverne strømmede ud på gangene. Fire piger kom i fuldt firspring ned ad trapperne.
Den elleveårige Barbara var bagest. Da hun nåede den sidste trappe, prøvede hun i kådhed at røre trappen ovenover med hænderne. Idet hun hoppede, mistede hun fodfæstet, væltede ned ad trappen og landede på hovedet. Hun var bevidstløs i flere dage. Det blev til sidst fastslået at hendes hjerne var blevet alvorligt beskadiget. Hvilken frygtelig pris at betale for en enkelt letsindig handling!
Naturligvis er det ikke alle børn der hopper og springer uforsigtigt ned ad trapperne, som løber ud på vejen efter bolde uden at se sig for, som går ud på gaden selv om der er rødt lys, eller som kører cykel på en dumdristig og tankeløs måde. Mange kommer igennem barndommen uden alvorlige ulykker. Og dog fortæller den kolde statistik ubarmhjertigt at der i Danmark er 265 børn under fjorten år som dør på grund af ulykker i løbet af et enkelt år (tallet er fra 1967). Naturligvis er det et langt større antal børn der ved ulykker pådrager sig mere eller mindre alvorlige legemsbeskadigelser; en undersøgelse i De forenede Stater viser at næsten ti millioner børn under femten år kommer ud for ulykker i og i nærheden af hjemmet, blot på et enkelt år.
Hvad kan forældre gøre for at beskytte deres børn og samtidig lære dem at beskytte sig selv? I sidste nummer af bladet behandlede vi især hvordan man kan beskytte de helt små børn. Lad os nu undersøge nogle flere sider af denne sag og især have de lidt større børn i tanke.
I bilen
Trafikulykker er den største dødsårsag i aldersklassen fem til fjorten år. I 1967 blev således her i landet 112 børn på denne alder dræbt ved trafikulykker.
Mange af disse dødsfald kunne undgås og mange kvæstelser kunne undgås eller formindskes hvis man beskyttede børnene med sikkerhedsseler eller særlige sikkerhedssæder. Selv om man har påvist at brugen af sikkerhedsseler frelser mange menneskeliv hvert år, er der mange som undlader at gøre brug af dem. Der er især mange der ikke bruger dem på korte ture. Imidlertid har man anslået at de fleste ulykker sker inden for en radius af mindre end tyve kilometer fra hjemmet. De der venter med at bruge sikkerhedsselerne til de skal på langtur, risikerer derfor at de aldrig får brug for dem.
Når man har børn som passagerer afhænger deres sikkerhed i stor udstrækning af hvor forsvarligt man kører. Er man særlig forsigtig om natten, når vejret er dårligt, og i de farlige timer når tusmørket falder på? Gør man det til en regel aldrig at køre når man er overtræt, søvnig, følelsesmæssigt uligevægtig eller når man har fået spiritus eller sløvende medicin?
En anden ting: Overholder bilens fører alle færdselslovene? Dette er vigtigt, ikke alene for børnenes sikkerheds skyld, men også fordi børnene iagttager både den der sidder ved rattet og det der sker uden for bilen. Hvis de ser at man gang på gang kører over for rødt lys, kører meget hurtigt, foretager hasarderede overhalinger, kører tæt bag ved andre biler og viser hensynsløshed over for andre trafikanter, kan det lægge grunden til at de selv bliver dårlige trafikanter når de vokser op. Forældrenes eksempel gør et dybt indtryk på børnene, som efterligner det de ser.
På gaden
Børn kommer ofte til skade i trafikken fordi de går over gaden uden at se sig for eller uden at vente til der bliver grønt lys. Når et barn er omkring fem år gammelt skulle det kunne lære at følge visse færdselsregler. Det bør lære at gå rigtigt over en vej eller gade: Kun at gå over i de afmærkede fodgængerfelter, kun når der er grønt lys, aldrig når der er rødt, og at se til begge sider først, også selv om der er grønt lys, da der kan være trafikanter som kører frem hvor de ikke må. Dette er noget barnet skal lære.
Når disse regler er blevet gentaget igen og igen, kan man prøve om barnet forstår det. Det kan man for eksempel gøre med en lille leg. Faderen tager sin søn i hånden og siger: „Johnny, nu leger vi at jeg er barnet og du er faderen. Nu hjælper du mig over gaden og jeg gør ligesom du gør.“ Dette vil vække barnets ansvarsfølelse, og samtidig kan forældrene se hvor godt det følger deres instruktioner.
Man bør også indprente børnene hvor farligt det er at løbe ud imellem parkerede biler efter bolde og andet legetøj. De bør ikke have lov til at lege på gader der ikke specielt er beregnet til det. Tilskynd dem til at lege på fortovet, på steder hvor der ikke er trafik, og allerhelst på legepladser, græsplæner og andre områder som netop er egnet til og beregnet på børns leg.
På cykel
Nogle børn som ellers følger færdselslovene, bliver letsindige og dumdristige når de kommer op på en cykel. Når en dreng er gammel nok til at køre på cykel, bør han lære at der følger ansvar med. Han bør naturligvis ikke have lov til at køre på offentlig, trafikeret vej før han er blevet sikker til at holde balancen, til at styre og til at bremse, og han bør også først have lært at rette sig efter færdselslovene.
Indprent ham hvor farligt det er at cykle ud og ind imellem bilerne, at køre uden at have fødderne på pedalerne, og at holde fast i busser, lastvogne og personbiler. Hvis det viser sig at han kører dumdristigt, kan det være at man vil forbyde ham at cykle indtil man kan være sikker på at han vil køre forsvarligt.
I vandet
Børn bør lære respekt for vandet, og jo tidligere jo bedre. Har Deres børn lært at svømme? De fleste børn bør lære at svømme, for deres egen sikkerheds skyld. Dette kan de endog lære før de kommer i skole, sådan som mange også gør. I øvrigt er det en sund form for motion.
Men selv om et barn lærer at svømme godt, bør det alligevel formanes til aldrig at svømme alene i et bassin, en sø eller noget andet sted og heller aldrig når vejret gør det farligt. Ved badestrande bør børn aldrig svømme uden opsyn.
Forældre kan også beskytte deres børn ved ikke at lade dem være helt afhængige af oppustet legetøj og andet plasticudstyr som skal holde dem oppe i vandet, især ikke hvis de ikke kan svømme. De bør ikke få lov til at bruge den slags legetøj på dybt vand. Det kan være til stor morskab for børnene, men som alt andet mennesker har lavet er det forbundet med fejl og kan betyde en risiko. Parolen er: forsigtighed — når et barn er i eller i nærheden af vandet!
Nødvendigheden af tugt
Når børn begynder at gå i skole bør de advares imod at omgås andre børn som de ved er dumdristige og letsindige. Især drenge må være på vagt over for tendensen til at gøre noget dumdristigt når andre ægger dem. En dreng kan være aldrig så fornuftig til andre tider, men når det gælder om at stå mål med legekammeraterne og vinde deres bifald, glemmer han sin naturlige forsigtighed. Hjælp børnene til at forstå at når andre driver dem til at gøre noget farligt eller ulovligt, er det ofte dem selv det går ud over, ikke de andre. Dette kræver en god opdragelse.
Når den nødvendige tugt gives som en del af undervisningen og på en fast og kærlig måde, er den en vældig styrke i børnenes liv. De kan inderst inde godt lide at forældrene er faste og bestemmer hvad de må og ikke må, især når de mærker at begrænsningerne fastsættes for at beskytte dem. Er forældrene faste når det er nødvendigt? Mener de det de siger, første gang de siger det? Når man beder sit barn om at gøre et eller andet, eller ikke at gøre det, må man handle i overensstemmelse med det man har sagt, hvis barnet skal forstå at man virkelig mener det. Så vil ens ord virkelig komme til at lede barnets handlinger.
Der kan dog være tidspunkter hvor selv lærvillige børn ikke vil adlyde. De er ulydige selv om det er deres egen sikkerhed det drejer sig om. Så er det på sin plads at straffe. Når straffen gives bør det ikke være i et anfald af vrede, men på en rolig og fornuftig måde. Barnet bør få at vide hvorfor det straffes. Straffens form kan variere fra barn til barn. For nogle børn er det tilstrækkeligt hvis forældrene blot viser at de er utilfredse med det de har gjort. I andre tilfælde kan det hjælpe hvis forældrene fratager børnene et eller andet privilegium. Mange børn kan tugtes ved isolation, „stuearrest“, da de fleste børn ikke bryder sig om at være afskåret fra deres legekammerater eller søskende. I nogle tilfælde er fysisk smerte, en „endefuld“ det sprog barnet bedst forstår. Men uanset hvilken form for tugt forældrene vælger, bør den være retfærdig og konsekvent, og begge forældrene bør støtte den.
En af de første betingelser for at afværge ulykker, er at forældrene tugter sig selv til at sørge for familiens sikkerhed. Mange ulykker skyldes forhold i og omkring hjemmet, forhold som forældrene er ansvarlige for. Forældre må derfor altid være opmærksomme på forhold der kan indebære en fare for dem selv og deres børn.
For at demonstrere hvor nødvendigt det er at forældrene er opmærksomme på at finde og fjerne skjulte farer i hjemmet, vil vi forestille os at vi inspicerer et hjem og dets omgivelser. Vi vil kun interessere os for hvor sikkert hjemmet er for de børn som bor der, og se hvad vi kan gøre for at afværge ulykker.
Sikkerhed ude
Før vi går indenfor, lad os da lige se på husets omgivelser. Vi lægger mærke til at der ligger noget papir, nogle sodavandsflasker og andet affald foran huset. Uanset hvem der har lagt det der, indebærer det en risiko. Et barn som kommer farende hjem fra skole eller som løber ud for at lege kan falde i det og komme til skade. Området omkring hjemmet bør derfor holdes rent for affald.
Før vi fortsætter rundt omkring huset, lad os da lige standse et par minutter ved garagen. Somme tider er garagen opsamlingssted for alle mulige ting. Lad os se. Er gulvet sikkert at gå på? Eller er det overstrøet med søm, kasseret værktøj, skruer, donkrafte og lignende? Disse ting indebærer en fare for børn, som kan falde over dem, glide i dem og såre sig på dem. Man kan også risikere at nogle af de små ting ender i munden på en lille nysgerrig størrelse! De bør samles sammen, kastes væk, eller gemmes i en værktøjskasse.
Omme bag ved huset ser vi en gynge. Uden tvivl tilbringer børnene mange glade timer her. Men hvor ofte bliver gyngen undersøgt? Sikrer man sig at børnenes legeredskaber er sikre og ufarlige før de får lov at bruge dem?
Da vi kommer tilbage til forsiden af huset lægger vi mærke til en lille dreng som leger i indkørselen. Husker vi altid at undersøge indkørselen for at se om der er fri bane, før vi kører ud? Mange børn er blevet kvæstet og nogle endog dræbt fordi man glemte dette.
Sikkerhed inde
Lad os nu gå indenfor. Vi undersøger trappen op til første sal. Der er tilstrækkeligt lys her og alt synes at være i orden. Der er rækværk og låge foroven på trappen så småbørn ikke kan falde ned. Trappen er solid og sikker. Gelænderet er stærkt og trappeløberen er hel og sidder godt fast. Vi vil også se efter i alle værelserne om eventuelle forliggere eller små tæpper er sømmet fast eller har skridsikkert underlag.
Eftersom mange ulykker sker i køkkenet vil vi gå derud før vi går ovenpå. Husker husmoderen altid, når hun laver mad, at dreje hanken eller håndtaget på kasseroller og kander ind imod væggen så små børn ikke kan række op og trække varme ting ned over sig? Og når hun bruger forskellige køkkenredskaber som knive, fjerkræsakse, stegegafler, pålægsmaskiner, brødmaskiner og lignende, anbringer hun dem så altid uden for børnenes rækkevidde når hun er færdig med dem? Når disse redskaber ikke bruges, bør de lægges væk på et sikkert sted.
Nu kommer vi til dagligstuen. Står lamperne sikkert så de ikke let væltes ned, og er ledningerne fastgjort? Gulvene er vel ikke så glatte at det er farligt at gå på dem? Har vi sikret os at alle stikkontakter som ikke er i brug er dækket med blindpropper så børnene ikke kan stikke noget ind i dem?
Nu da vi har undersøgt nogle af faremomenterne i stueetagen vil vi gå op ovenpå. Da vi kommer ind i det ene soveværelse lægger vi straks mærke til noget: En plasticpose er blevet efterladt på en stol. Hvorfor er det farligt? Et barn kan i leg trække plasticposen ned over hovedet, og hvis den suger sig fast og barnet ikke kan få den af, vil den måske lukke for lufttilførselen. Vi lægger mærke til at vinduet er lukket med sikkerhedshasper. Det er godt, for børn kunne nemt kravle op og falde ud.
Dernæst kommer vi til badeværelset. Her bemærker vi at der ligger en skridsikker gummimåtte i badekarret og at medicinskabet er låst, så de to ting er i orden. Men se — der ligger et barberblad i affaldskurven — lige klar til at et barn kan tage det op og lege med det! Faderen kasserede det måske i morges efter barberingen. Men bladet bør ikke efterlades hvor børn let kan få fat i det, da de måske ikke ved hvor farligt det er.
Vi kunne fortsætte vores inspektionstur og uden tvivl finde endnu flere faremomenter, da de findes i ethvert hjem. Og nu hvor vi taler om at inspicere hjemmet og gøre det sikkert, da lad os anbefale vore læsere at gøre netop det. Sæt tid til side til at undersøge hele huset og find ud af om der lurer skjulte farer. Man kunne endog inddrage børnene i denne undersøgelse, således at hele familien bliver opmærksom på at finde ting som bør rettes.
Familier som gør noget effektivt for at forebygge ulykker har større mulighed for at undgå tragedier. Et gammelt ord siger at det er bedre at forebygge end at helbrede, og det er ikke mindst sandt når det er et barns liv det drejer sig om.