Uretfærdighed og diskrimination vil ophøre — retfærdighed og lighed for alle

SKAL man have sand lov og orden må man også have retfærdighed og lighed. Had og fordom som skyldes nationale og racemæssige forskelle må ophøre.

Hvis menneskene skulle gennemføre dette i egen kraft ville udsigterne imidlertid være håbløse. Historien er fyldt med eksempler på uretfærdighed og diskrimination som følge af nationale eller sociale fordomme.

Hele nationer eller racer er blevet undertrykt, gjort til slaver, ja endog udryddet på grund af sådanne fordomme. I dag ser vi et voksende fjendskab mellem sorte og hvide, jøder og arabere, kinesere og malajer. Vi ser selvmorderiske stammekrige i Afrika og voksende nationalisme næsten overalt.

Verdens politiske og religiøse ideologier er kommet til kort

Situationen i dag er nøjagtig som Ivo Duchacek meget rammende har sagt i Conflict and Cooperation Among Nations: „Nationalismen deler menneskene i indbyrdes intolerante grupper. Som følge heraf tænker folk først og fremmest som amerikanere, russere, kinesere, ægyptere eller peruvianere, og dernæst som mennesker — hvis de da gør det.“

Ikke engang stærke politiske ideologier som kommunismen er i stand til at overvinde dette fjendskab mellem de forskellige nationer og racer. I marts 1969, for eksempel, medførte et af de mange væbnede sammenstød mellem de to førende kommunistlande at 31 russere og mange kinesere blev dræbt.

Denne verdens kirker er heller ikke i stand til at overvinde nationalisme og racefordom. En katolik som har studeret ved seminarierne Notre Dame og Cantoria i Paris og ikke har kunnet glemme at hans trosfæller fra forskellige lande dræbte hinanden under den anden verdenskrig, siger:

„Jeg blev forarget over de prædikener min feltpræst holdt om soldaterne på den ’anden side’. Ved skriftemålet spurgte jeg ham atter og atter hvorfor paven ikke forbød katolikker på begge sider af fronten at massakrere hinanden. Jeg fik ikke noget svar.“

Det sker endog at folk af samme race, som tilhører samme kirke og bor i samme land, ser ned på hinanden fordi nogle af dem ikke er så velstående eller fremtrædende som andre. Overalt ser man skel mellem mennesker på grund af nationalitet, race eller social status. Folks fælles politiske eller religiøse overbevisninger kan ikke overvinde disse skel.

En grundlæggende forandring nødvendig

Ville det hjælpe hvis regeringerne gennemførte love som forbød had og fordom og pålagde folk at elske hinanden? Nej, for man kan ikke ændre folks tankegang blot ved at gennemføre en lov. Man kan ikke tvinge folk til at elske hinanden. Som den amerikanske pædagog Horace Mann har udtalt:

„Lad blot folks mentalitet blive grundigt fordærvet, og alle forsøg på at sikre ejendom, frihed eller liv med ren og skær magt, love skrevet på pergament, vil være lige så forgæves som forsøg på at holde insektlarver borte fra en frugtplantage ved at opsætte skilte.“

Det der skal til er en grundlæggende ændring af folks tænkemåde og hjerteindstilling. For at opnå det må man have den rette form for undervisning. I dag er alle landes undervisningssystemer imidlertid tilpasset nationalistiske synspunkter. Folk oplæres til at kappes med hinanden i stolthed.

En sådan undervisning kan aldrig gøre det af med nationale, racemæssige eller sociale fordomme. Den tilskynder i bedste fald kun overfladisk til en ret tænkemåde.

Under Guds rige fås den rette undervisning

Kun under Guds rige vil man opnå en grundlæggende forandring. Hvordan? Ved den rette form for undervisning.

Husk på at Guds himmelske regering vil have fuldstændig kontrol over jorden når den nuværende onde tingenes ordning er fjernet. Det betyder at den også vil have fuldstændig kontrol over al undervisning. Der vil ikke være i hundredvis af modstridende undervisningssystemer rundt om i verden, sådan som der er nu. Nej, der vil kun være det ene system som Gud indfører ved hjælp af dem der repræsenterer hans rige på jorden.

Der vil blive lagt stor vægt på at lære folk hvordan man opnår det rette forhold mennesker imellem. Alle vil blive undervist i Jehovas retfærdige normer. Denne ensartede undervisning vil henlede alles opmærksomhed på at „der hos Gud ikke er personsanseelse“. (Ap. G. 10:34) Gud foretrækker ikke nogen fremfor andre på grund af nationalitet, race eller social baggrund. Bibelen siger med eftertryk: „Findes der mon uretfærdighed hos Gud? Nej, langtfra!“ (Rom. 9:14) Enhver kan altså være sikker på at blive behandlet retfærdigt.

I Guds nye ordning vil alle lære at de er brødre, idet de alle stammer fra det første menneskepar som Gud skabte: „Han lod alle folk nedstamme fra ét menneske [Adam].“ (Ap. G. 17:26) I stedet for at nære stolthed over race, nationalitet eller social status vil jordens indbyggere lære at elske og respektere hinanden og behandle hinanden med menneskelig værdighed. Jesus sagde: „En ny befaling giver jeg jer, at I skal elske hverandre: ligesom jeg har elsket jer, skal også I elske hverandre. Derpå skal alle kende, at I er mine disciple, om I har indbyrdes kærlighed.“ — Joh. 13:34, 35.

Personligheden ændres

Men hvordan kan en sådan befaling om at elske hinanden have nogen virkning når vi før sagde at enhver lov som politikerne gennemførte af denne art, ville være forgæves?

Fordi kundskaben om Gud har en sådan magt at den når ind til et menneskes hjerte og ændrer selve dets synspunkter og meninger. Bibelen siger om Jehova at hans „lov er sandhed“. (Sl. 119:142) Den siger også: „Guds ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd.“ (Hebr. 4:12) Guds sandheder kan altså nå helt ind til menneskenes hjerte og få dem til at slippe deres fordomme.

Når hvert eneste menneske på jorden styrkes med den rette mentale føde, vil alle erfare en gavnlig personlighedsændring. Bibelen viser at en så dybtgående ændring virkelig er mulig: „Affør jer den gamle personlighed med dens væremåder, og ifør jer den nye personlighed, der gennem nøjagtig kundskab er ved at nydannes efter billedet af den som skabte den, hvor der hverken er græker eller jøde, . . . udlænding, skyte, træl eller fri, . . . foruden alt dette skal I iføre jer kærligheden, for den er enhedens fuldkomne bånd.“ — Kol. 3:9-14, New World Translation.

I Guds nye ordning vil alle altså lære det rette synspunkt — Guds. Til sidst vil det i fuldeste forstand kunne siges at „landet er fuldt af [Jehovas] kundskab, som vandene dækker havets bund“. (Es. 11:9) Og Bibelen fortæller at når Guds domme forkyndes „lærer de, som bor på jorderig, retfærd“. (Es. 26:9) Så vil man om hele den menneskelige familie kunne sige: „I er alle brødre.“ — Matt. 23:8.

Når De betragter menneskeslægten i dag kan det imidlertid være at De spekulerer på om alt dette nu også er muligt. Hvilke beviser er der for at folk af forskellige racer, nationaliteter og samfundslag kan blive brødre?

Igen er der mulighed for at undersøge vidnesbyrdene i vor tid. Hvis denne harmoni kan udfolde sig under de nuværende forhold, vil der i Guds nye ordning afgjort kunne skabes en endnu større harmoni, idet denne onde verdens pres da vil være borte.

Retfærdighed og enhed nu!

Bibelprofetien siger at talrige folkeslag „i de sidste dage“ vil sige: „’Kom, lad os drage til [Jehovas] bjerg, . . . han skal lære os sine veje, så vi kan gå på hans stier;’ . . . Da dømmer han folk imellem, skifter ret mellem talrige folkeslag.“ — Es. 2:2-4.

Læg mærke til at denne profeti gælder „de sidste dage“. Vi har set at „de sidste dage“ som omtales i Andet Timoteusbrev 3:1, svarer til vor tid. Så allerede nu skulle man kunne finde folk som lærer Jehovas veje og bliver forenet i et verdensomfattende kærlighedsbånd uanset race, nationalitet eller social status.

Finder man virkelig en sådan harmoni i dag? Ja, det gør man. Hør for eksempel hvad en negerkvinde, moder til flere børn, i De forenede Stater beretter:

„Jehovas vidner kom til os i hvert fald to-tre gange før vi sagde ja til et bibelstudium i vort hjem. Foruden at jeg nærede fordom mod hvide har jeg altid været meget imod at vidnerne besøgte mig. Men jeg besluttede at overlade det hele til min mand.

Omkring en måned senere inviterede vidnerne os hen i deres rigssal. Nu troede jeg helt bestemt at dét ville min mand ikke kunne tage. Men selv jeg blev overrasket over at se vidnerne da vi kom hen i salen. De var helt anderledes end jeg havde forestillet mig. ’Inderlige og venlige’ kan ikke engang beskrive dem. . . . For dem var vores hudfarve ikke anderledes. Vi var akkurat som de. Så var jeg færdig. Jeg skammede mig sådan.

Ved vort bibelstudium har vi lært hvordan vi skal opføre os, at vi skal elske hinanden, og vi ved nu at det er rigtigt at gøre sådan. Det har ændret vort forhold til hinanden, gjort vort ægteskab lykkeligere, gjort os til bedre forældre.

Det har givet os noget at holde fast ved og har vist os hvad vi må gøre for at opnå evigt liv. Vi kunne være kommet i kirken i hundrede år, og så ville vi alligevel aldrig have lært hvad Jehova Guds hensigt med os er.“

Lige meget hvor man vender sig hen — om man betragter Afrika, Asien, Europa, Amerika eller de mange øer — opdager man det samme: at Jehovas vidner har overvundet racemæssige, nationale og sociale skranker.

Hvordan har dette kunnet lade sig gøre? Er Jehovas vidner klogere end andre? Har de fået en bedre uddannelse her i verden? Nej, men de gør det Esajas’ profeti har forudsagt: de lytter til Jehovas ord og søger at praktisere det i deres daglige liv. — Ordsp. 2:1-9.

Det er en kendsgerning at der blandt over en million Jehovas vidner i 200 lande og områder findes et ubrydeligt kærlighedens og enhedens bånd. Det er et godt bevis på at uretfærdighed og diskrimination virkelig vil ophøre når Guds nye ordning indføres.

Men hvad med de overvældende økonomiske problemer? Hvad med fattigdom, sult og bolignød? Hvad vil Guds rige gøre ved disse problemer?