Hvor ufarlig er P-pillen?

HENVED fjorten millioner kvinder i hele verden bruger det svangerskabsforebyggende middel der går under navnet „P-pillen“. I Danmark drejer det sig om cirka 175.000. Disse kvinder, og de der tænker på at bruge dette middel, må omhyggeligt overveje de eventuelle bivirkninger. I den senere tid har et voksende antal rapporter peget på at bivirkningerne ikke er gode.

Her i landet kom P-pillen i handelen i 1965, mens den blev frigivet på det amerikanske marked allerede i 1960. Fire år tidligere havde man indledt omfattende forsøg med P-piller på Puerto Rico. I 1961 begyndte der så at komme rapporter som pegede på at der muligvis var uønskede bivirkninger. Men studiet af P-pillens mulige bivirkninger har ført til modstridende konklusioner, og lægerne står skarpt over for hinanden.

Mange læger mener at man trygt kan bruge dette svangerskabsforebyggende middel. En af dem er dr. Willard Allen, der er leder af den obstetrikiske og gynækologiske afdeling ved Washington-universitetets medicinske fakultet i St. Louis. Ifølge New York Times for 9. maj 1969 har denne læge udtalt at der kun er få, ja måske slet ingen farer forbundet med at bruge disse hormoner, hvis man kun bruger dem i få år.

Overlæge, dr. med. Erling Østergaard, Frederiksberg Hospital, har samme mening. Som nævnt i Politiken for 6. december 1968 siger han at risikoen ved brugen af P-piller er „meget lille“, og konkluderer: „Man kan derfor med god samvittighed anbefale denne sikre og for de fleste meget acceptable form for svangerskabsforebyggelse til kvinder.“

Men der findes også læger som tager kraftige forbehold over for P-pillen. Dr. Louis Lasagna fra Johns Hopkins-universitetet, for eksempel, mener at P-piller kun bør gives til kvinder som ikke kan eller ikke vil benytte mekaniske midler effektivt. Han siger at „piller ikke nødvendigvis er den bedste eller den eneste vej“.

Læger i Sovjetunionen er overbevist om at P-pillen har så alvorlige bivirkninger at man bør tage afstand fra den. Derfor fremstiller man ikke P-piller i Sovjetunionen. I stedet masseproducerer man intrauterine midler til forebyggelse af svangerskab, det vil sige „spiraler“ eller „slynger“ af for eksempel plastic, som indføres i livmoderen (uterus). Dette kan dog i nogle tilfælde afstedkomme problemer som perforation af livmoderen, krampe og betændelse i bækkenpartiet.

Desuden erkendes det i en rapport om emnet, udarbejdet af et hold videnskabsmænd under Verdenssundhedsorganisationen og offentliggjort i WHO-pjece nr. 397 med titlen „Intrauterin-metoden: Fysiologiske og kliniske aspekter“, at man ikke ved nøjagtig hvordan de plasticlegemer der indføres i livmoderen forhindrer graviditet, og at de muligvis ikke hindrer undfangelse. Vi citerer: „Det er velkendt at hvert år bliver cirka to procent af de kvinder som benytter intrauterin-metoden, gravide med plasticlegemet in situ, men det er endnu ikke blevet fastslået om der sker befrugtning hos dem der benytter intrauterin-metoden og ikke bliver gravide.“

Hvis det er rigtigt at denne metode ikke hindrer undfangelse, vil den bibelsk set kunne sammenlignes med svangerskabsafbrydelse. Men om det virkelig forholder sig sådan, kan Vågn op!’s udgivere ikke sige.

Hvordan pillen virker

En P-pille indeholder som regel to kemiske bestanddele der ligner de naturlige kvindelige hormoner østrogen og progesteron, som hovedsagelig udskilles under graviditet. De syntetiske hormoner i P-pillen hindrer ægløsningen. Normalt frigøres der en ægcelle fra en af kvindens ovarier hver måned, undtagen når hun er gravid. Hvis hun tager de syntetiske hormoner sker denne månedlige ægløsning tilsyneladende ikke. Det ser også ud til at disse syntetiske hormoner gør livmoderens slimhinde uimodtagelig for ægget.

Det hævdes at P-pillen er næsten 100 procent effektiv hvis den tages efter forskrifterne. Blandt amerikanske kvinder som benytter pille-metoden bliver kun en enkelt procent gravide. Risikoen for at en kvinde bliver gravid når hun benytter P-piller er åbenbart meget ringe, men det ser ud til at der er fare for kedelige bivirkninger.

Blodpropper

Engelske undersøgelser antyder kraftigt at P-pillen er en medvirkende årsag til blodpropper i venerne. I nogle tilfælde har sådanne blodpropper sat sig fast i lungerne eller hjertet, med dødbringende virkning. I andre tilfælde har de sat sig fast i hjernen og medført slagtilfælde. Om hyppigheden af sådanne blodpropper siger Politiken for 25. oktober 1968: „I England skønner man, at en af hver 2000 kvinder, der indlægges på hospital, hvor der er blodpropdannelse med i spillet, er p-pillebruger, mens der kun er en blandt 20.000 ikke-pillebrugere, der indlægges af samme årsag.“

Man anslår at dødeligheden på grund af blodpropper i lungerne eller hjernen er omkring syv gange højere blandt kvinder som bruger P-piller end blandt andre kvinder. Dette gælder kvinder i England. Andre steder kan tallet være anderledes.

Små blodpropper som åbenbart skyldes P-piller, har i nogle tilfælde hindret blodet i at gennemstrømme tarmarterier og øjnenes nethindearterier. Én kvinde er så overbevist om at P-piller har gjort hende næsten totalt blind på venstre øje og har beskadiget det højre, at hun nu sagsøger det firma der har fremstillet pillerne.

I en artikel i International Journal of Fertility for oktober-december 1968 indrømmer dr. Christopher Tietze at der er en sammenhæng mellem P-piller og blodpropper. Han siger: „Den eneste vigtige tilstand som det er fastslået har forbindelse med brugen af P-piller, er thromboembolinsk sygdom, samt dens undertiden dødbringende følger, for eksempel embolia pulmonalis.“ Hermed mener han en dødbringende blodprop i lungen.

En sådan blodprop har forårsaget en niogtyveårig engelsk kvindes død, ifølge patologen professor James Webster. Ved ligsynet nævnte han at der i en af de store vener var opstået en blodprop som rev sig løs og afskar blodtilførselen til den ene lunge. Kvinden havde brugt P-piller i mindst to år. Embedsmanden som forestod ligsynet, Peter Monkman, sagde: „Det er ret klart at pillen er skyld i hendes død.“

Det ser ud til at det er østrogenet i P-pillerne der øger blodets koagulationsevne og i nogle tilfælde bevirker at der dannes blodpropper. Denne kedelige bivirkning er en af grundene til at russerne ikke vil benytte P-pillen. Professor David Danforth fra Northwestern-universitetets medicinske fakultet siger: „Der er flere og flere vidnesbyrd om at blodet får større koagulationsevne som følge af P-pillen.“

De forenede Staters fødevare- og medicinalvareadministration indrømmer at der er en „klar årsagssammenhæng“ mellem blodpropper hos nogle kvinder og deres brug af P-piller; men man anlægger alligevel det synspunkt at pillen er „ufarlig“, idet der kun dør forholdsvis få hvert år som følge af P-pillebrug.

Kræft

Selv om der endnu ikke er blevet fremlagt klare beviser for en forbindelse mellem kræft og P-piller, peger meget i denne retning. Derfor vil nogle læger ikke ordinere P-piller til kvinder med mistænkelige forandringer i brystvævet eller tegn på kræft.

Medical World News for 14. februar 1969 omtalte en undersøgelse, foretaget af dr. George Wied fra Chicagos universitet, som „ifølge det oplyste viser at antallet af positive reaktioner på Papanicolaou’s farvemetode [metode til påvisning af livmoderkræft] er seks gange større blandt kvinder som har taget P-piller“.

Der er så mange tegn på at P-pillen har forbindelse med kræft at en kræftepidemiolog har sagt: „Det bekymrer os.“ Denne bekymring har givet sig udslag i at De forenede Staters fødevare- og medicinalvareadministration har anbefalet at kvinder som bruger P-piller bør lade sig undersøge for kræft i livmoderhalsen en gang om året.

Andre bivirkninger

Dr. A. M. Macintosh har i The Medical Journal of Australia for 30. november 1968 nævnt at P-pillen kan medføre forhøjet blodtryk. Han skriver: „Jeg har lagt mærke til betydelige stigninger i blodtrykket som gik tilbage til det normale da P-pillebruget ophørte . . . De anførte tilfælde beviser ikke at P-pillen medfører forhøjet blodtryk. Men de mere end antyder det.“

Et forskerhold på Stanford-universitetets medicinske center i Californien har også lagt mærke til denne forbindelse. Da fjorten kvinder som blev undersøgt for forhøjet blodtryk holdt op med at bruge P-piller, viste de alle sammen tegn på forbedring. Forhøjet blodtryk kan være grunden til at nogle kvinder som bruger P-piller, klager over svær hovedpine.

Andre kedelige virkninger som synes at have forbindelse med P-pillerne er mærkbar vægtforøgelse, uren hud, kvalme, opkastning, svimmelhed, depression, bækkensmerter, brunlig misfarvning af ansigtet, følelse af oppustethed, salt- og vand-retention, forstyrrelse i blodsukkeret som hos sukkersyge, og abnorm leverfunktion. Klare beviser for at alle disse problemer virkelig forårsages af P-pillen, har man endnu ikke fået, efter lægernes mening. Alligevel synes forbindelsen at være mere end blot tilfældig.

Det er godt at huske på at der altid vil være fare for uønskede bivirkninger når man indtager et medikament. Folk reagerer forskelligt. En vaccination, for eksempel, er måske ganske ufarlig for en, men fremkalder alvorlige bivirkninger hos en anden. Så når man tænker på at tage et eller andet medikament, er det fornuftigt at man nøje vurderer de risikoer der følger med.