Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g71 22/6 s. 15
  • Opdragelse af børn efter Guds lov

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Opdragelse af børn efter Guds lov
  • Vågn op! – 1971
  • Lignende materiale
  • Hvordan kan De hjælpe Deres børn?
    Vågn op! – 1974
  • Underviser du dine børn?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1974
  • Hvad vil det sige at opdrage børn i Herrens tugt?
    Vågn op! – 2004
  • Hvordan vi følger Guds ord i familien
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1975
Se mere
Vågn op! – 1971
g71 22/6 s. 15

Opdragelse af børn efter Guds lov

I DAG som aldrig før er mange forældre bedrøvede over den måde deres børn har udviklet sig på. De bliver ved med at spørge: „Hvad gjorde vi forkert?“

Men der er også forældre som har glæde af deres børn. En sådan mor skrev for nylig til Vagttårnsselskabet og fortalte hvordan hendes børn vidnede om Guds navn og rige. Hun sluttede med at sige: „Vore børn er os virkelig en kilde til glæde.“

Hvorfor denne forskel? Uden tvivl er de børn der bringer deres forældre glæde opdraget „i Herrens tugt og formaning“. (Ef. 6:4) Dette er et af Jehovas vidner fra Alabama et virkelig godt eksempel på. Han har atten børn, tolv med sin første kone og seks med sin anden kone. I dag er disse børn mellem fjorten og toogfyrre år, og de er alle nidkære, indviede tjenere for Jehova Gud. En del af dem er tilsynsmænd i Jehovas vidners menigheder, missionærer i fremmede lande eller heltidsforkyndere i deres eget land. Hvordan bar han sig ad med at opdrage dem „i Herrens tugt og formaning“?

Først og fremmest skabte han en kærlig atmosfære i hjemmet. De der ikke havde set hinanden hele dagen spurgte hinanden ved aftensmåltidet: „Hvad har I lavet i dag?“ Hvis de havde haft en interessant eller morsom oplevelse, glædede de sig over at fortælle den til de andre. Hvis en af dem kom hjem senere end de andre og ingen spurgte ham: „Hvad har du lavet i dag?“ ville han spørge: „Nå, er der ikke nogen der vil have at vide hvad jeg har lavet i dag?“ Alle kom til at føle at resten af familien var interesseret i dem og holdt af dem.

Denne far sørgede også for at familien slappede af sammen. Både han og hans kone var på familiens to baseball-hold, selv om pigerne måtte løbe fra „base“ til „base“ for deres mor. Han og hans kone havde ikke for travlt til den slags. Og de tog alle deres børn med sig når de i deres ferier besøgte steder som Grand Canyon og Yosemite National Park.

Lige så kærlig og hengiven faderen kunne være, lige så bestemt kunne han også være når det var nødvendigt. Da pigerne voksede op gav han sine døtre en ufravigelig lov: Når en ung mand inviterede en af dem ud, skulle en anden søster følge med. Dette passede ikke altid de unge mænd, men døtrene respekterede her som altid deres fars instruktioner og ønsker. De satte pris på deres fars kærlige omsorg for dem.

Især oplærte faderen dem til at søge Guds rige først, og han var selv et eksempel for dem. (Matt. 6:33) Han sørgede for at familien læste Bibelen sammen og havde fælles bøn, og han opmuntrede sine børn til selv personligt at læse i Bibelen. Bibelske udtalelser var nogle af de første vendinger de lærte. Han gjorde det til en ufravigelig regel aldrig at forsømme møderne i den kristne menighed. Selv når slægtninge der ikke var Jehovas vidner kom på besøg, gik hele familien, der på et tidspunkt talte fjorten medlemmer, til møde. Deres gæster spurgte: „Tager I alle sammen af sted?“ Ja, det gjorde de, og så måtte gæsterne selv vælge om de ville blive alene hjemme eller følges med familien til møde. Til gæsternes egen forbavselse syntes de godt om at overvære møderne og de opdagede at de lærte noget af det!

Faderen og moderen satte ikke blot et eksempel som regelmæssige forkyndere, men hele familien tilbragte ofte mellem én og tre måneder om sommeren med at forkynde i egne af landet hvor befolkningen ikke ellers havde lejlighed til at høre den gode nyhed om Guds rige. I arbejdet fra hus til hus fulgtes forældrene med de mindre børn således at de, når de voksede op, selv kunne gå fra hus til hus og forkynde.

Som et led i børnenes opdragelse „i Herrens tugt og formaning“ inviterede faderen gerne rejsende repræsentanter for Vagttårnsselskabet til at besøge familien. Disse kom til at føle sig hjemme og var derfor altid glade for at komme. De havde en god indflydelse på børnene og gav dem noget at stile efter.

Atten børn som alle i forkyndelse og adfærd har holdt fast ved den rene tilbedelse af Jehova! Ja, det kan lade sig gøre når apostelens råd om at opdrage børnene „i Herrens tugt og formaning“ bliver fulgt.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del