Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g71 22/6 s. 14
  • „Generationskløften“ og de bibelske principper

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • „Generationskløften“ og de bibelske principper
  • Vågn op! – 1971
  • Lignende materiale
  • Undgå en generationskløft i dit hjem
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1974
  • Bør der være en generationskløft i et kristent hjem?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1974
  • Kan du bygge bro over generationskløften?
    Vågn op! – 1986
  • Hvad teenagere har behov for hos deres forældre
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1979
Se mere
Vågn op! – 1971
g71 22/6 s. 14

„Generationskløften“ og de bibelske principper

HVORFOR er de voksnes verden blevet så fremmed for teenagerne — og teenagernes for de voksne? Ligger der en bestemt årsag bag? Et brev vi har modtaget for nylig kaster lidt lys over sagen.

I en pigeklasse på en amerikansk high school drøftede man sociale problemer og kom ind på emnet „generationskløften“. Det blev hurtigt åbenbart at drøftelsen var meget ensidig, og derfor blev det foreslået at pigerne næste gang skulle invitere deres forældre med. Faderen til en af eleverne, et af Jehovas vidner, fortæller om hvordan det gik:

„Min hustru og jeg fik det ordnet sådan at vi kunne være på skolen kl. 9 den pågældende dag. Til vores overraskelse var vi de eneste af forældrene der var mødt op.

Klassen blev placeret i en halvcirkel, og vi blev anmodet om at tage plads ved to pulte med ansigtet mod eleverne. Desuden var der to lærere til stede; de stod i baggrunden af klasseværelset. Diskussionen begyndte med at pigerne rakte hånden i vejret, hvorefter vi udpegede dem der skulle stille spørgsmål. . . . Pigerne var interesseret i vort syn på opdragelse, afstraffelse, frihed, adspredelse, årsager til ’generationskløften’, og så videre. Vores svar var baseret på Bibelen, som vi henviste til når situationen krævede det.

Vi påpegede at enhver, både ung og gammel, gennem hele livet har brug for tugt, at straffen kan være mild eller streng, afhængigt af forseelsens karakter og de impliceredes væsen, at Bibelen giver vejledning i alle spørgsmål, og at der i de familier som lever efter de bibelske principper ingen ’generationskløft’ findes. Dette syntes at gøre et dybt indtryk på pigerne, og da den afsatte tid på fyrre minutter var gået, spurgte de om ikke vi kunne blive lidt længere, hvilket vi gjorde.

Det var tydeligt for pigerne at der ikke fandtes nogen kontaktvanskeligheder i vores hjem. Da vi var gået sagde nogle af pigerne til vores datter at de ville ønske de kunne bytte forældre med hende. Mange indrømmede at de hellere ville bo i et hjem hvor der var fasthed kombineret med kærlighed, end i et hjem hvor forældre og børn ikke kunne tale sammen. Takket være vores erfaring i tjenesten fra hus til hus var vi i stand til at besvare hvert eneste spørgsmål åbent og ærligt, uden tøven, og uden at komme bort fra emnet.“

Ja, Bibelens gode principper er som en bro hvor forældre og børn kan mødes og kommunikere, idet de forstår at både voksne og teenagere er børn af den store Fader som ved hvordan man skal tugte i kærlighed.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del