Hvordan standser man den stigende bølge af hærværk?

PÅ EN SKOLE i Philadelphia i U.S.A. ødelagde unge mennesker 170 vinduer; desuden skar de telefonledninger over og oversprøjtede klasseværelser med maling. Det kostede 10.000 dollars at få skaderne udbedret.

Elever i en grundskole i St. Louis gik amok og smed over hundrede borde ud gennem vinduerne og skubbede et klaver ned ad trapperne.

I Toronto i Canada sagde en politibetjent om de meningsløse ødelæggelser på en skole i byen: „Den lignede kulisserne til en udbombet bygning, taget lige ud af en krigsfilm.“

Det ville være slemt nok hvis den slags ting kun skete en sjælden gang. Men det gør det ikke. Ifølge en særlig rapport der er udarbejdet af bladet Education U.S.A. er hærværk i skolerne vokset til „et nationalt dilemma“.

Ikke kun skoler

Vandaler skæmmer og ødelægger også forretninger, hjem, biblioteker, museer, kirker, banker, parker, legepladser, kirkegårde, offentlige telefoner, biler, busser, undergrundsbaner, tog — praktisk talt alle former for privat og offentlig ejendom.

Ofte er det ungdomsbander der drager omkring og ødelægger. San Francisco-bladet Examiner kalder dem „musebander“. De knalder vinduer, brækker antenner af parkerede biler, plyndrer legepladser, påsætter brande, sprøjter med maling og ødelægger på enhver tænkelig måde.

„Vi bliver hele tiden angrebet,“ siger en repræsentant for et transportfirma i Philadelphias omegn. „Det gør ingen forskel om ungerne er syv eller sytten — de lader vandet på stationer, dekorerer dem med hagekors og ord på fire bogstaver, piller ved signalerne og knuser glasset. Da vi installerede splintfri kviksølvdamplamper på høje master, skød de dem i stykker.“

I New York er næsten alle 7000 vogne i undergrundsbanen oversmurt med maling eller graffiti, og mange vinduer er slået i stykker. Sidste år var hærværk skyld i at mere end 560 kom til skade i byens undergrundsbaner og busser, for det meste ved at skære sig på glasskår. Genstande der kastes mod eller ned på biler, dræber årligt omkring et hundrede mennesker i De forenede Stater.

Men de unge er ikke de eneste vandaler. I 1971 åbnedes det nye John F. Kennedy-kunstcenter for offentligheden. På tre måneder havde souvenirjægere taget så godt som alle „aftagelige og løse genstande inden for rækkevidde“, klager senator Charles Percy. Tæpper var blevet skåret i stykker, lysekroner ødelagt, malerier og potteplanter fjernet, vandhaner på toiletterne skruet af og så videre. Smukke nationalparker skæmmes også af såvel unge som gamle.

Chokerende omkostninger

Hærværk giver meget store udgifter. På blot ét år blev der i New Yorks skoler slået 243.652 vinduer i stykker! U.S.A.s årlige udgifter til dækning af ødelagte vinduer, tyveri og brandstiftelse, skønnes at være 200 millioner dollars. Men andre autoriteter siger at tallet er „sat alt for lavt“, da der sker andre skader.

Men der er en anden stor udgift: opretholdelse af en skolesikkerhedsstyrke. I 1971 blev sikkerhedsstyrken i New Yorks skoler mere end fordoblet, så udgiften dertil kom op på 1 million dollars. Skoler i Los Angeles bruger ligeledes over 1 million dollars årligt på sikkerhedsagenter. I skoler i New York er politibetjente somme tider indskrevet som studerende og deltager i undervisningen.

Uanset hvor meget hærværket i skolerne koster — nogle siger at det i U.S.A. er „nær ved en halv milliard dollars årligt“ — kan man ikke udelukkende beregne udgifterne i kroner og ører. Den frygt og spænding som ødelæggelserne, eller truslen om ødelæggelse, skaber, indvirker på undervisningen og kan forårsage sygdom. Alle disse omkostninger for skolerne er kun en del af de samlede udgifter på grund af hærværk.

Reparation af ødelagte biler, privathjem, forretninger, kirker og andre institutioner beløber sig til mange millioner kroner. Fjernelse af graffiti alene er en stor udgift. Alene for New Yorks undergrundsbaner koster det omkring en halv million dollars om året. I Philadelphia bruges der skønsmæssigt 4 millioner dollars om året for at klare problemet. The Christian Century sagde i en lederartikel: „Fjernelsen af graffiti og slagord fra vægge og sten er nu alene i Amerika hvert år en meningsløs milliardudgift.“

Hvorfor stiger denne bølge af hærværk år for år?

Hvad ligger der bag?

Det er der givet mange forklaringer på. „Alle former for forbrydelse er i stigning, alle steder, og dette er kun en del af det,“ siger en talsmand for Chicagos offentlige transportvæsen.

„Hærværk og vold“, som er titlen på en særlig rapport der er udarbejdet af bladet Education U.S.A., peger på at forkert vejledning og et dårligt eksempel hos de voksne er medvirkende faktorer: „Teselskabet i Boston fremholdes ofte for studenter som en ’patriotisk handling’, en slags straf for englænderne som gengæld for en byrdefuld teskat. Men det der skete var slet og ret hærværk, begået af voksne mennesker.“

Når man sammenfatter de forskellige grunde der er givet, synes de at tyde på at hærværk ofte begås i protest. Professor Philip G. Zimbardo ved Stanford-universitetet siger: „Vandalisme er oprør med en årsag.“ Han siger at grunden er „ligegyldighed over for samfundet, sløvhed, mangel på fællesskab, naboskab og familiemæssige værdier“.

Det er sandt at de unge næsten alle steder ser at værdierne forringes — løgn, bedrageri og hykleri tager overhånd, selv blandt de ledende i verden. Dette gør de unge fjendtligt indstillede over for ’det etablerede samfund’ og ved blandt andet at øve hærværk får de afløb for deres følelser.

Forældre medvirker også til at der øves hærværk. Dommer John Forte fra Concord i Massachusetts viser hvordan: „Man ser unge mennesker der sammen med deres forældre sidder og venter på dommen i vores nye retssal. De snitter deres initialer på bænkene mens deres forældre ser til, ligegyldige. De ulykkelige børn har forældre som tager sig så lidt af dem at de ikke engang lægger mærke til hvad børnene gør, og langt mindre belærer dem.“

Ligegyldige og omsorgsløse forældre er måske vandalismens hovedårsag. Og forældrenes vægring ved at påtage sig et ansvar bemærker man næsten i ethvert samfund. Som et resultat er unge fra alle samfundslag og af alle racer med til at øve hærværk. En undersøgelse af mere end 3100 teenagere, „et bredt udsnit af de unge i Illinois“, har afsløret at næsten en ud af tre havde været med til at ødelægge andres ejendele.

Hvordan kan man dæmme op for den stigende bølge af hærværk?

Hvad skal der til?

Der er gjort mange anstrengelser for at vende bølgen. I skolevinduer erstatter man glas med plastic som er svært at slå i stykker. En meget slidstærk lak som indeholder epoxyresiner, syntetiske harpikser, bruges på væggene så man ikke kan tegne med speedmarkere, læbestift og kridt. Nye skoler bygges ligesom fæstninger med få eller slet ingen vinduer. Alarmer, indhegninger, lys om natten, vagthunde — alle disse forholdsregler og flere til, er blevet anvendt. Men vandalismen stiger.

Det betyder ikke at situationen er håbløs. Der er en løsning. En lederartikel pegede på det da den sagde: „Den virkelige løsning er at ændre vore børns opførsel.“ Men hvordan?

Man har forsøgt ad lovgivningens vej. Otteogtredive stater i U.S.A. har vedtaget love som nu gør forældre ansvarlige for hærværk deres børn øver. Det har hjulpet at forældrene skal betale for deres børns ødelæggelser, men det har langtfra løst problemet. Der skal mere til.

En ungdomsleder med et godt indblik i de unges forhold, antyder dette, idet han siger: „At det koster penge skaffer os ikke af med vandalismen — pengesedler kan kun dække over problemet. Når forældre ofrer tilstrækkelig tid og opmærksomhed på deres børn fordi de ønsker det — ikke fordi de er bange for fremtidige regninger og bøder — da vil problemet med vandalisme begynde at mindskes.“

Børn kræver mere end blot deres forældres tid og opmærksomhed. De har behov for at forældrene forklarer dem hvorfor det er rigtigt at adlyde loven og have respekt for andres ejendom. Men hvem kan sige hvad der er rigtigt? Ikke mennesker alene, men Skaberen, den almægtige Gud; han fortæller os i sit ord, Bibelen, hvad der er rigtigt.

Forældre som opdrager deres børn til at vise kærlighed og respekt for deres Skaber og hans retfærdige krav, erfarer at de hos deres børn kan dæmme op for den voksende bølge af hærværk.