Jehovas vidners historie i De forenede Stater — 15. del

Nye hjælpemidler til fremme af forkyndelsen

Året efter den første verdenskrig ville Watch Tower Society gerne købe en stor rotationstrykkemaskine for at kunne trykke visse ting selv. Der var kun nogle få af disse maskiner i hele U.S.A. dengang, og de var alle sammen optaget. Det så ud til at der måtte gå mange måneder før der ville være en chance for at skaffe en. Men Jehovas arm er ikke for kort; der blev skaffet en stor rotationsmaskine, den blev stillet op, og brødrene ved hovedkontoret begyndte at anvende den i 1920. Maskinen fik kælenavnet „det gamle slagskib“, og i årenes løb har den trykt millioner af blade, brochurer og andre publikationer.

Da Selskabet købte „det gamle slagskib“ lejede det samtidig nogle lokaler i Myrtle Avenue nr. 35 i Brooklyn. Da broder W. L. Pelle og broder W. W. Kessler kom til Betel den 22. januar 1920, fik de tildelt arbejde i denne bygning. Broder Pelle fortæller: „Vores første job var at vaske væggene i stueetagen i Myrtle Avenue nr. 35. Det var det mest snavsede arbejde jeg nogen sinde havde haft, men det var anderledes. Vi var glade og lykkelige. Det var Herrens gerning, og det gjorde det umagen værd. Det tog os omkring tre dage at klare rengøringen, og så var der klar til at forsendelsesafdelingen kunne installeres. Nede i kælderen blev rotationsmaskinen (’slagskibet’) stillet op, og oppe på første sal blev fladpressen, falsemaskinen og hæftemaskinen gjort klar.“

Inden længe fungerede det nye udstyr. Broder Pelle fortsætter: „To brødre der havde erfaring som maskinarbejdere og trykkere passede fladpressen, broder Kessler kørte falsemaskinen, og jeg hæftemaskinen. Så kom det allerførste eksemplar af The Watch Tower, trykt på vores egen trykkemaskine; det var nummeret for den 1. februar 1920 — et glædeligt og spændende øjeblik! Ikke længe efter trykkede ’slagskibet’ i kælderen The Golden Age nr. 27. En ringe begyndelse, men det er aldrig holdt op med at gå fremad!“

Forkyndelsesarbejdet voksede. I 1922 var behovet for bøger og blade blevet meget større. Derfor måtte Selskabet den 1. marts 1922 overflytte sit trykkeri til en seksetages bygning i Concord Street nr. 18 i Brooklyn. Først benyttede man de fire etager, siden alle seks. Dér begyndte Selskabet for første gang at trykke sine egne indbundne bøger. Huset i Myrtle Avenue blev brugt til lager for papir, bøger og andet.

Under flytningen fra Myrtle Avenue til Concord Street blev man stillet over for den store opgave at skulle flytte ’det gamle slagskib’. Her fortæller Lloyd Burtch hvordan problemet blev klaret:

„Den 1. marts 1922 flyttede vi trykkeriet fra Myrtle Avenue til større lokaler i Concord Street nr. 18 i Brooklyn. De fleste af de tunge ting flyttede vi med en lille lastvogn. Men da vi kom til ’slagskibets’ store cylindre, viste det sig at de var for tunge til at lastvognen kunne bære dem. Dér stod vi så. Vi vidste ikke hvordan vi skulle få dem bragt hen til de nye lokaler; men da vi vågnede næste morgen var problemet løst.

Helt uventet var der faldet to tommer sne om natten, og det løste problemet for os. Vi lavede en slæde, som vi rullede cylindrene over på. Så satte vi slæden på slæb efter lastvognen og trak den hen til det nye sted, og slæden gled glat hen over sneen. Så blev cylindrene sænket ned gennem kældervinduerne i huset i Concord Street. I årevis derefter havde trykkeriets leder, R. J. Martin, glæde af at fortælle brødrene ved stævner om dette uventede snefald som løste vores transportproblem.“

Snart var „det gamle slagskib“ i gang igen, nu i trykkeriet i Concord Street. Og det fik hele huset til at ryste! Ja, efter sigende plejede broder Martin, der var ansvarlig for trykkeriet, at sige: ’Det er englene der holder sammen på huset her.’

Kun med Jehovas hjælp

„Når folk som kun havde ganske lidt eller slet ingen forudgående erfaring kunne trykke bøger og bibler på rotationsmaskiner og slippe godt fra det, var det et vidnesbyrd om Jehovas tilsyn og hans ånds ledelse,“ bemærker Charles J. Fekel. Han har tjent på Betel lige siden 1921. Broder Fekel har aktivt fulgt udviklingen på Selskabets hovedkontor i over halvtreds år, og han forsikrer os: „Der blev altid fundet nogen til at klare hver enkelt opgave, uden dobbeltbesætning og uden at nogen kræfter gik til spilde. Enorme opgaver blev planlagt forud og fuldført efter planen, på trods af modstand fra Satan.“

Da Selskabet i 1922 flyttede sit trykkeri til Concord Street nr. 18, blev der indkøbt et komplet udstyr af maskiner til sætning, galvanofremstilling, trykning og indbinding, det meste nyt. Chefen for en stor trykkerivirksomhed som hidtil havde udført det meste af Selskabets arbejde, tog udstyret i øjesyn og sagde: „Ja, her har De jo alt hvad der hører til et første klasses trykkeri, men ikke én her véd hvordan arbejdet skal gøres. Om seks måneder har De kun en bunke gammelt jern tilbage, og De vil opdage at de folk der skal trykke for Dem, er dem der hele tiden har gjort det og som har forstand på det.“

Der var ganske rigtigt store problemer at overvinde. Men med Jehovas hjælp gjorde brødrene vidunderlige fremskridt. Her er et eksempel: For ikke så mange år siden tog det to måneder for en specialuddannet mekaniker fra Tyskland og adskillige medhjælpere at opstille en stor trykkemaskine som Selskabet havde købt. Inden der var gået to år kunne en broder og nogle hjælpere fra Betel opstille endnu en maskine af samme størrelse og fabrikat på ikke mere end tre uger.

Brødrene ved Selskabets hovedkontor lagde flid og kræfter i deres arbejde. De tog ved lære, og inden længe var de gode til at fremstille bøger. Til at begynde med indbandt de kun 2000 om dagen. Men i 1927 fremstillede de hver dag mellem 10.000 og 12.000 bøger.

Til Cedar Point igen

Selskabet havde ikke haft sit trykkeri i Concord Street i Brooklyn ret længe, før Guds folk samledes til internationalt stævne, den 5.-13. september 1922. Og stedet var igen Cedar Point i Ohio, hvor bibelstudenterne havde holdt deres generalstævne i 1919. I de tre mellemliggende år var arbejdet vokset. Til stævnet i 1922 kom der deltagere fra De forenede Stater, Canada og Europa. Det gennemsnitlige antal tilhørere hver dag var på 10.000, og om søndagen var der mellem 18.000 og 20.000 til stede. Der var 361 der blev døbt. Der blev holdt møder på flere sprog samtidig; på et tidspunkt blev der endda holdt foredrag på elleve sprog på én gang.

Forestil dig at du selv var med til dette stævne i Cedar Point, som gav så rigt et åndeligt udbytte. Læg mærke til de store bannere, de små træskilte på træerne og de hvide kort der er fastgjort til pæle og andre steder. På dem alle står bogstaverne „A D V“. Hvad betyder det? Nogle mener at bogstaverne betyder (på engelsk) „After Death Victory“ („efter døden kommer sejren“), for den salvede rest, er stadig i nogen grad optaget af tanken om at ’komme hjem’ til himmelen. Andre mener at de betyder (på engelsk) „Advise the Devil to Vacate“ („Djævelen rådes til at forsvinde“).

Spændingen varede til fredag den 8. september, kendt som „Dagen“, da dommer Rutherford talte over emnet „Riget“. T. J. Sullivan fortæller: „De som havde den forret at overvære dette møde, kan endnu se for sig hvor alvorlig broder Rutherford var da han sagde til de få rastløse personer der gik frem og tilbage på grund af den stærke varme, at de for enhver pris skulle ’SÆTTE SIG NED’ og ’LYTTE’ til foredraget.“ Broder Rutherford talte blandt andet om udløbet af hedningernes tider i 1914 og citerede den blasfemiske udtalelse fra Kirkernes Fællesråd om at Folkeforbundet var „det politiske udtryk for Guds rige på jorden“. Forestil dig at du er med blandt tilhørerne som følger broder Rutherfords foredrag, idet han nærmer sig det dramatiske højdepunkt. Med spændt opmærksomhed hører du ham sige:

„. . . I 1914 tog Herlighedens Konge sin store Magt og begyndte at regere. Han har renset Tempelklassens Læber og sendt dens Medlemmer ud med Budskabet. Vigtigheden af Rigets Budskab kan ikke overdrives. Det er alle Budskabers Budskab. Det er netop vor Tids Budskab. Det paahviler alle Herrens Børn at forkynde det. Himmeriges Rige er kommet nær; Kongen regerer; Satans Rige omstyrtes; Millioner af nulevende Mennesker skal aldrig dø.

Tror I det? . . .

Saa tilbage til Slagmarken, o I den højeste Guds Sønner! Vær iført eders Rustning! Vær ædrue, vær aarvaagne, vær virksomme, vær modige! Vær trofaste og sanddrue Vidner om Herren! Gaa fremad i Kampen, indtil de sidste Rester af Babylon er ødelagte! Forkynd Budskabet vidt og bredt! Verden skal vide, at Jehova er Gud, og at Jesus Kristus er Kongers Konge og Herrers Herre. Vi lever nu i Verdens mest betydningsfulde Tid. Se! Kongen regerer! I er hans Budbringere! Derfor, forkynd, forkynd, forkynd [engelsk: „advertise“] om Kongen og hans Rige!“

I samme øjeblik bliver et elleve meter langt banner i tre farver som hænger over talerstolen, foldet ud. På midten af banneret er der et stort billede af Kristus, og i hele dets længde står ordene „Forkynd Kongen og Riget“. Nu står det klart hvad de gådefulde bogstaver „A D V“ betyder, nemlig „ADVERTISE“ („forkynd“). ’Forkynde’ hvad? „Kongen og Riget“, naturligvis! „I kan forestille jer hvor glade, opstemte og begejstrede vore brødre var,“ udbryder George D. Gangas. „De havde aldrig oplevet noget lignende. . . . Det kom til at stå uudsletteligt prentet i mit sind og hjerte, og jeg vil aldrig glemme det så længe jeg lever.“ C. James Woodworth, der dengang som en sekstenårig dreng spillede i stævnets orkester, husker: „Det var et dramatisk øjeblik. Hvor forsamlingen dog klappede! Gamle broder Pfannebecker svingede sin violin over hovedet, vendte sig mod mig og sagde højt: ’Ach, ja! Und nu vi gøre det, ikke?’“

Tilskyndet til at forkynde Riget

Og Kongen og Riget blev forkyndt! Ja, Guds tjenere har modigt og ivrigt forkyndt lige siden. Da bibelstudenterne forlod Cedar Point var de brændende i ånden, fyldt med nidkærhed for det forkyndelsesarbejde der lå forude. „Ord kan ikke beskrive den følelse vi havde — af at vi nu gik fremad, at vi nu skulle hjem og forkynde,“ erklærede Ora Hetzel. Søster J. W. Bennecoff tilføjer: „Vi blev tilskyndet til at ’forkynde, forkynde, forkynde Kongen og hans rige’ — ja, med større nidkærhed og kærlighed i hjertet end nogen sinde før.“

Med henblik på dette blev der sørget for at stævnedeltagerne fik lejlighed til at forkynde Riget før de rejste fra Cedar Point. Mandag den 11. september 1922 var „tjenestedag“. Der blev brugt flere hundrede biler, som hver havde fem passagerer eller flere, foruden en god forsyning bibelske bøger og brochurer, parate til at forkynde Kongen og Riget på arbejdsmarken. „Mit kort med ’instruktioner til medarbejderne’ havde nr. 144,“ siger Dwight T. Kenyon. „På mit kort stod der: ’Bilerne skal køre frem i række langs søbredden (ved Cedar Point) i overensstemmelse med det nummer der står på køleren, præcis klokken 6.30. Din bil har nr. 215, dit medarbejdernummer er 5, . . .’ Jeg var med i en gruppe på syv. Vi kørte i en husvogn som tilhørte to kolportører. Vores tildelte distrikt var Milan i Ohio, som lå nogle kilometer borte. Jeg kan huske at broder Rutherford var ved mødestedet denne tidlige morgenstund for at hilse på os før vi tog af sted.“

(Fortsættes i næste nummer)

[Illustration på side 18]

„Det gamle slagskib“

[Illustration på side 19]

„Dagen“, fredag den 8. september 1922, ved stævnet i Cedar Point, Ohio