Vær mod andre som mod dig selv — er det nyttigt?

Livet er dejligt når man bliver behandlet hensynsfuldt! Men i vore dage er der mange som slet ikke skænker det en tanke hvordan deres ord og handlinger virker på andre. De forventer at alle andre er venlige og behandler dem retfærdigt. Men samtidig rører det dem ikke at skaffe sig fordele på andres bekostning.

Sådanne mennesker fordømmer andres forseelser, men undskylder deres egne alvorlige moralske fejlgreb. De oprøres måske over de røverier og den voldtægt der går i svang i deres by, men overser totalt at de selv gør sig skyldige i andre former for retsbrud. Hvordan? De giver måske urigtige oplysninger på deres selvangivelse for at opnå skattefordele, snyder deres kunder, driver på arbejdspladsen eller gør sig skyldige i ægteskabsbrud eller i samliv før ægteskabet. De klager over religiøse og racemæssige fordomme når de selv er i mindretal, men undertrykker andres rettigheder hvis de senere selv får større magt eller myndighed.

Mange mennesker har det som en bestemt fremtrædende nation der prædiker „fred“, men som sælger flere våben end nogen anden nation. De ligner de nationer der har døjet under kolonistyre men som i samme øjeblik de bliver uafhængige, selv overtager rollen som undertrykkere.

En af de ældste vejvisere i kunsten at leve, nemlig Bibelen, fraråder imidlertid at benytte én norm over for andre og en anden når det gælder en selv. Den siger: „Falske vægtskåle er [Jehova] en gru.“ (Ordsp. 11:1) „Alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ (Matt. 7:12) „I må ikke skylde nogen noget som helst, undtagen det at elske hinanden . . . Kærligheden gør ikke næsten noget ondt.“ (Rom. 13:8, 10) Men har man virkelig noget ud af at følge Bibelens anvisning i en uhæderlig verden?

Spørg dig selv: Har det gavnet menneskeheden at den har ladet hånt om Bibelens vejledning? Kendsgerningerne taler for sig selv. Bedrageri, korruption, forbrydelser og vold har vanskeliggjort den daglige tilværelse for millioner. Mange steder må folk være på vagt ustandselig for ikke at blive snydt. Forretninger må sætte priserne op for at opveje de tab som butikstyve og uærlige ansatte påfører dem, eller for at dække omkostningerne ved øgede sikkerhedsforanstaltninger. Uærlighed i form af sjuskeri og anvendelse af ringere byggematerialer forårsager undertiden alvorlige skader, om ikke ulykker. Den mentale og følelsesmæssige skade der forvoldes ved at den ene undertrykker den andens rettigheder kan slet ikke gøres op.

Det kan godt være at nogle tænker at de er nødt til udelukkende at se på deres egne interesser hvis de skal klare sig i denne verden, men de forbedrer sandelig ikke forholdet til deres næste ved at lade hånt om hans ret.

Nej, i realiteten høster den der oprigtigt interesserer sig for sin næste, rige goder deraf. Hvilke, for eksempel?

Fordele for én selv

Ét stort gode ved at hævde de rette principper er den personlige glæde og tilfredshed man opnår. Dette er i tråd med Jesu Kristi ord: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ — Apg. 20:35.

Du har uden tvivl selv lagt mærke til at dette princip virker bedre. De der oprigtigt bekymrer sig om deres næste hører til de lykkeligste mennesker. De finder glæde i at være hjælpsomme og imødekommende. Da de er tilfredse med det de har, stræber de ikke begærligt efter mere, og de bekymrer sig heller ikke urimeligt over pengesager. Den gerrige og grådige, derimod, er aldrig tilfreds med det han har. Når han endelig giver, gør han det modstræbende, under tvang eller med en bagtanke. Det kan være han vil sikre sig en eller anden fordel hos modtageren. Han går glip af den glæde det er at gøre andre lykkelige ved uselvisk at ofre sin tid, sine kræfter eller sine værdier på dem.

Den der behandler andre som han selv gerne vil behandles, vinder sig ofte andres respekt og beundring. Hans handlemåde rører deres samvittighed — den indre fornemmelse af ret og uret som er dybt rodfæstet i mennesket. Er det desuden ikke den ærlige, pålidelige ansatte arbejdsgiveren foretrækker fremfor den uærlige, upålidelige og dovne? Og vil endog de mennesker der selv er principløse ikke helst have at gøre med mennesker hvis ord de kan stole på?

Mænd og kvinder med principper bevarer også deres selvrespekt. De plages ikke af en dårlig samvittighed. De lever ikke i frygt for at blive afsløret og vanæret som lovløse borgere. De har fred i sindet, for de ved at deres opførsel er hævet over al kritik.

Et godkendt forhold til Skaberen

Og som det vigtigste kan de der ikke lader sig friste til at anlægge en selvisk holdning bevare sig rene i Skaberen Jehova Guds øjne. I deres bestræbelser for at opføre sig rigtigt og virke til gavn for andre følger de Jesu Kristi råd: „Lav jer pengepunge der ikke slides op, en uudtømmelig samling af værdier i himlene, hvor ingen tyv kommer nær og intet møl fortærer.“ — Luk. 12:33.

Ved at give uselvisk opbygger Guds tjener et godt omdømme hos den Allerhøjeste. Et sådant omdømme kan sammenlignes med en skat der er deponeret i himmelen. Hverken møl eller rust eller noget andet kan ødelægge det. Det er en værdifuld skat, eftersom Jehova Gud belønner individuelt efter det omdømme man har hos ham. For eksempel siger Jesus Kristus til dem der giver med et rent motiv, uden at henlede opmærksomheden på sig selv: „Din Fader, som ser til i det skjulte, [vil] betale dig.“ — Matt. 6:4.

Ydermere er Guds godkendte tjenere på vej til at modtage den største af alle gaver. Hvilken? Evigt liv i en retfærdig ny orden, hvor de problemer som forårsages af menneskers dobbeltmoral vil høre fortiden til. Bibelen forsikrer os: „Den gave Gud giver er evigt liv ved Kristus Jesus, vor Herre.“ (Rom. 6:23) Og „der er nye himle og en ny jord som vi venter ifølge hans løfte, og i dem skal retfærdighed bo“. — 2 Pet. 3:13.

Det er givetvis nyttigt at behandle sine medmennesker som man gerne selv vil behandles. Ved at gøre det undgår man at såre andre unødigt og appellerer i stedet til deres samvittighed. Man bevarer sin glæde, sin tilfredshed og sin selvrespekt. Og fremfor alt vil det at man følger de rette principper bidrage til at man bevarer et godt forhold til Jehova Gud — et forhold der kan bestå i al evighed.