Er problemerne ved at blive løst?

ET LIV uden alle de tyngende problemer vi har i dag — hvordan kunne det lade sig gøre? Når vi betragter verdensforholdene ser vi kun at problemerne bliver større.

For eksempel hjemsøges næsten alle lande på jorden af meget alvorlige og sejlivede økonomiske problemer. Millioner har svært ved at finde et passende arbejde. Aldrig har der været så stor gæld som i dag. Familiefædre finder det efterhånden sværere at brødføde deres familier. Husmødre ser hvordan priserne stiger ustandselig, men skal alligevel klare den vanskelige opgave at få det hele til at løbe rundt. Halvdelen af de gamle i mange såkaldt velstående lande lever i fattigdom. Sulten og analfabetismen vokser i de fattige lande.

Men selv ikke de største økonomiske vismænd i verden kan udtænke et økonomisk system som sikrer varig velstand til alle, endsige få det indført. De kan ikke gøre andet end at prøve at lappe på det bestående system, så det kan holde lidt endnu; men aldrig så snart er en krise klaret før en ny melder sig.

Familielivets opløsning

Ser vi på familien er forholdene heller ikke ved at blive bedre; familielivet er i opløsning i hele verden. I det ene land efter det andet slår skilsmissetallene alle tidligere rekorder.

En kvinde skriver følgende om sin egen situation i ægteskabet, en situation der efterhånden er meget almindelig: „Jeg er så ulykkelig. Min mand bliver gal over den mindste bagatel. Vi har en søn der er gift, men når han kommer er det kun på en lynvisit, og han kan næsten ikke tåle synet af mig. Vi har ikke ret mange venner. Efterhånden som årene går synes jeg at jeg bliver mere og mere isoleret. Jeg føler mig helt alene i verden. Hvad kan jeg gøre så livet bliver værd at leve?“ Sådan er der efterhånden mange der føler.

Forældre har endnu større bekymringer. Deres børn står nu over for problemer som ingen tidligere generation af unge har kendt. De unge kan se at verden har udviklet sig til en jungle, et farligt sted hvor junglens lov gælder; og mange føler sig ikke kun frastødt af den men også bange. For eksempel sagde en studenterleder i en tale ved sin afsluttende eksamen: „Det er med en overvældende følelse af frustration og håbløshed vi i dag forlader skolen.“

Hvor kan forældre finde en pålidelig hjælp? Hør hvad den kendte avis New York Times for ikke så længe siden skrev i en lederspalte: ’I hundrede år eller mere er forældre blevet bombarderet med råd om familielivet. Læger, sygeplejersker, lærere og teologer har givet deres råd, og i de seneste årtier har de fået følgeskab af psykologer og psykoanalytikere. Hvis man nu samlede alle de gode råd sammen og gennemgik dem, hvad ville man så finde? Desværre ikke andet, tror jeg, end én stor, støjende forvirring af modsigelser. Arme forældre, jo mere samvittighedsfuldt de søger råd, jo mere forvirrede vil de sikkert blive.’

Har videnskaben hjulpet?

Engang troede man at videnskaben kunne være med til at anvise vejen til en bedre verden og løse mange af menneskehedens sørgelige problemer. Men nu indrømmer mange videnskabsmænd at videnskaben ofte forårsager lige så mange problemer som den løser — og måske endda flere.

Som et eksempel på hvor meget videnskaben kan skuffe, kan vi henvise til en forudsigelse der blev fremsat i tidsskriftet Scientific American så tidligt som i juli 1899. Tidsskriftet profeterede dengang at automobilen ville få ’en gavnlig indvirkning på bylivet’. Det havde visioner om ’lette køretøjer på gummihjul, som bevægede sig hurtigt og lydløst gennem rene, støvfri og lugtfri gader, hvor man var fri for en stor del af nervøsiteten, forvirringen og presset i det moderne storbyliv’.

Når vi tænker på hvordan det kom til at gå, lyder denne forudsigelse nærmest latterlig, ikke sandt? Der er jo sket det modsatte af hvad man ventede. Dertil kommer at der hvert år er titusinder af mennesker der bliver dræbt og millioner der bliver kvæstet ved bilulykker.

Fra opfindere der har udtænkt nye maskiner lyder der også skuffelse over at deres drømme om en bedre verden er blevet knust. I 1942, altså under den anden verdenskrig, skrev Orville Wright, der sammen med sin broder Wilbur Wright var foregangsmand ved udviklingen af flyvemaskinen, til Henry Ford senior, som var foregangsmand ved massefremstillingen af biler: ’Wilbur og jeg mente at flyvemaskinen ville fremme verdensfreden. Indtil nu ser det ud til at den har gjort det modsatte. Jeg formoder at da du indførte masseproduktionen — en af alle tiders største opfindelser — tænkte du næppe på at den femogtredive år senere ville blive brugt til at bygge tanks til at ødelægge verden. Det ser ud til at ingen gavnlig ting kan indføres uden at en eller anden finder på en nederdrægtig anvendelse af den.’

Den samme håbløshed gør sig gældende på det lægelige felt. Engang var der store forhåbninger om at den moderne lægevidenskab ville overvinde al sygdom og medvirke til at føre os frem til en bedre verden. Der er også blevet udrettet meget, men sygdommene er trods alt ikke blevet overvundet. Nogle af de værste lidelser, for eksempel kræft og hjertesygdomme, kan noteres for de største stigninger. Det hænder også at bestræbelser for at helbrede virker i modsat retning. I De forenede Stater er der efter sigende hvert år 30.000 mennesker der dør som et direkte resultat af de medikamenter deres læger har ordineret dem, og ti gange så mange rammes af forskellige skadevirkninger.

Ingen fred

Hvordan er udsigten til at få total fred i hele verden, til at få afskaffet låse og nøgler, politi og fængsler, soldater og våben? Verden er desværre længere fra dette mål end nogen sinde før. Kriminaliteten bliver grovere. Jordens nationer bruger næsten to billioner kroner om året på deres militær, og der udkæmpes den ene krig efter den anden. Man kan bestemt ikke sige at verdens ledende mænd er ved at indføre varig verdensfred.

I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet forudsagde de fleste af verdens ledere at der ville komme en ny og gylden tid med fred og velstand. For eksempel nævner teologen Bent Smidt Hansen i sin bog Eksistensteologi at det var de færreste blandt de dannede og oplyste der før 1914 tvivlede på at verden var på vej mod en bedre fremtid. Men så indtraf der en rystelse. „For de bedste af den ældre generation kom 1914 til at betyde en rystelse, de aldrig forvandt.“ (Berlingske Leksikon Bibliotek nr. 34, s. 41) Det var det år verden blev kastet ud i den frygteligste krig man indtil da havde kendt, og det skete på trods af alle forudsigelser om en lys og lykkelig fremtid. Den anden verdenskrig blev endnu frygteligere, idet den krævede omkring 55 millioner menneskeliv!

Specielt i de senere år har man desuden fået mere kendskab til korruptionen, både i de forskellige landes statsadministration og i forretningslivet. Meningsundersøgelser viser at folks tillid til menneskelige systemer og institutioner er ringere end nogen sinde.

Det nedslående er at meget af det der berører folk, er problemer de ikke selv har nogen indflydelse på, hvilket fører til at mange kommer følelsesmæssigt ud af balance. De griber til misbrug af et eller andet stof — tobak, alkohol, piller eller andet — og ødelægger deres helbred. I U.S.A. blev der alene i 1975 skrevet 57 millioner recepter på bare én type medicin — nemlig en beroligende nervepille — svarende til milliarder af enkelte piller.

Efter at menneskeslægten nu har eksisteret så længe og har prøvet så meget, er der én ting der synes ganske sikker: Mennesket kan ikke i egen kraft give os den form for tilværelse vi ønsker os, den vi beskrev i indledningen. Erfaringerne viser sandheden i det råd Bibelen giver i Salme 146, vers 3: „Sæt ikke eders lid til fyrster, til et menneskebarn, der ikke kan hjælpe!“