Hvor god er økonomien i verdens rigeste land?

HVIS man dømmer efter den samlede værdi af vareproduktion og tjenesteydelser, er De forenede Stater verdens rigeste land. Dets indbyggere er også blandt dem der har den højeste levestandard i verden.

I bogen Vital Speeches of the Day har en økonom fremsat denne iagttagelse: „Det er rigtigt at De forenede Staters økonomi har hævet vor levestandard til en uhørt velstand. Men det er lige så sandt at vi i løbet af et enkelt slægtled har bebyrdet vor økonomi med den største gæld i menneskehedens historie.“

Ja, amerikanernes levestandard skyldes for en stor del lånte penge.

Enorme gældsbyrder

Resultatet er at U.S.A. i dag sidder med en kolossal gæld, der vokser år for år. Og der er både tale om indenlandsk og udenlandsk gæld.

En amerikansk forretningsmand, Robert Swinarton, som er næstformand for bestyrelsen i firmaet Dean Witter & Co., har givet udtryk for denne mening: „Vi er som nation betragtet blevet ramt af et vanvittigt ønske om at pantsætte os selv, eller som en lederartikel i Barron’s for nylig sagde: ’Så godt som alle i landet, lige fra bureaukraten til forsørgeren, er blevet grebet af en slags lånehysteri. Vi er overbevist om at denne næsten universelle trang til at sætte fremtiden over styr, er en af de udskejelser vi en dag vil blive krævet til regnskab for.’“

Den samlede gæld i De forenede Stater er nu oppe på godt og vel atten billioner (atten millioner millioner) kroner! Det er omtrent dobbelt så meget som bruttoværdien af landets vareproduktion og tjenesteydelser i et helt år.

Med henblik på gælden spørger U.S. News & World Report: „Er den løbet løbsk?“ Bladet svarer selv: „For et stort antal lånere er gældsbyrden blevet alt for tung at bære.“

Ud af denne gigantiske totalgæld skylder forbundsregeringen omkring 3,9 billioner kroner, private firmaer omkring 9 billioner kroner, privatpersoner 6 billioner kroner, og kommuner og enkeltstater knap 1,4 billioner kroner.

Hvad forbundsregeringen skylder

Den amerikanske forbundsregering har i flere år haft store underskud. Dette skyldes selvfølgelig at der er brugt flere penge end der er indkommet ved skatter.

I de to sidste år har der været enorme underskud. Finansåret 1975 viste et underskud på 43,6 milliarder dollars, over 250 milliarder kroner, hvilket er mere end i noget andet år siden den anden verdenskrig. Finansåret 1976 sluttede med et underskud på 65,6 milliarder dollars, næsten 400 milliarder kroner; det er det største underskud U.S.A. har haft i hele sin historie! Alene renten af forbundsregeringens lån beløber sig nu til 240 milliarder kroner om året! I 1939 var renten kun på 6 milliarder.

Det ville ikke blive let at skære ned på udgifterne, for den amerikanske stats faste udgifter vokser næsten automatisk. For eksempel stiger militærudgifterne konstant; de er på godt og vel 600 milliarder kroner om året. Pensionsudgifterne til statsansatte er nu seks gange så store som for ti år siden, og om ti år forventes de igen at være dobbelt så store eller tre gange så store som i dag. Statens pensionskasse udbetaler mere end den får ind. Det gælder også det sociale sikringssystem.

The Wall Street Journal hævder at alle de pensionsudgifter forbundsregeringen får til ældre og handicappede, vil betyde et fremtidigt underskud på cirka 15 billioner kroner. Bladet siger: „Liberale folk ynder at fremføre at dette jo blot er en gæld landet har til sig selv, og at den vil blive betalt ved at skatterne bliver hævet i fremtiden. Det er selvfølgelig noget sludder. Hvis man øger skatterne i fremtiden, kan det ikke undgå at få skattegrundlaget til at smuldre.“

Hvordan lånene betales tilbage

Når forbundsregeringen har underskud på statsbudgettet, må den låne penge for at kunne svare sine udgifter. Den kan for eksempel skaffe penge ved at sælge statsobligationer til enkeltpersoner, banker og firmaer.

Forbundsregeringen har selvfølgelig også den mulighed at den kan udstede penge til sig selv — så at sige skabe dem ’af den blå luft’. Herom skriver New York Times: „Der er kun én ting som alle accepterer, forstår og er enige om vedrørende regeringens pengepolitik gennem det halvoffentlige Federal Reserve Board [Amerikas nationalbank], dette ejendommelige og ofte kontroversielle emne. Det er at [nationalbanken] kan skabe penge af den blå luft ved at udstede en check til sig selv uden at have noget indestående til dækning. Den kan udstede ubegrænsede beløb.“ Sandt nok skal beløbene godkendes af den amerikanske Kongres, men denne godkendelse gives næsten altid.

Naturligvis håber forbundsregeringen at skaffe dækning for sin gæld ved hjælp af skatteindtægter i fremtiden. Men i de sidste seksten år har U.S.A. kun haft overskud et enkelt år, et ganske lille overskud, og underskud de femten andre år. I de seneste år er disse underskud blevet større og større.

Giver næring til inflationen

Mange økonomer mener at statsgælden er en af de største årsager til inflationen. De mange penge der pumpes ud i økonomien får priserne på varer og tjenesteydelser til at stige.

Bare ét resultat af dette voldsomme forbrug er at den amerikanske dollar i de sidste fyrre år har mistet omkring 75 procent af sin købekraft. Dollaren er dog ikke den eneste valuta der har lidt denne skæbne.

Amerikas økonomiske Forskningsinstitut giver denne oplysning: „Alle valutaer har tabt i værdi og gør det stadig. De har nu alle mistet tre fjerdedele af den købekraft de havde før den anden verdenskrig, og alt tyder på at de vil tabe yderligere i værdi i løbet af de kommende år — indtil de bliver nærmest værdiløse.“

Ifølge dette institut skyldes pengenes værdiforringelse hovedsagelig „den inflationsfremmende udstedelse af betalingsmidler til dækning af statsunderskud“.

„Bitre erfaringer“ venter forude

I samme rapport forekommer denne dystre udtalelse: „Der er tilsyneladende kun ringe mulighed for en tilbagevenden til sunde økonomiske forhold, før vi har været igennem nogle bitre erfaringer i en fremtidig depression.“

Samme mening giver Baxter udtryk for: „De store og vedvarende underskud på statsbudgettet virker i den grad inflationsfremmende at det ødelægger grundlaget for den amerikanske økonomi.“

Gilbert M. Haas, som er leder af et vekselererfirma, har denne kommentar: „Den konstante og overdrevne gældsudvidelse har medført en stadig likviditetsforringelse. Dette vil i sidste ende føre til en international paniksituation, efterfulgt af en verdensomfattende depression.“

Kunne den amerikanske forbundsregering så ikke blot skære ned på sine udgifter, så de svarede til indtægterne? Jo, men det ville forøge arbejdsløsheden. Det økonomiske system er i øjeblikket sådan indrettet at mange mennesker ville miste deres arbejde hvis staten ophørte med at pumpe kunstigt fremskaffede penge ind i økonomien. Antallet af arbejdsløse er stort nok i forvejen. Skatterne er også høje, så hvis man prøvede at dække udgifterne ved en skatteforhøjelse, kunne man støde på alvorlig modstand, måske ligefrem en slags ’skatterevolte’.

Verdens rigeste land er altså i en alvorlig økonomisk knibe. Det sidder i gæld til op over begge ører, og det er dårligt i stand til at hjælpe andre lande der kæmper med deres gæld.

[Tekstcitat/illustration på side 8]

’Alle valutaer har mistet omkring tre fjerdedele af den købekraft de havde før den anden verdenskrig’