Gileadelever vejledes om sand succes

VAGTTÅRNETS bibelskole Gilead har haft stor succes. Den første klasse afsluttedes i 1943, og på det tidspunkt blev den gode nyhed om Guds rige forkyndt af 106.000 Jehovas vidner i 54 lande under 21 af Watch Tower Society’s afdelingskontorer. På nuværende tidspunkt, hvor 62 klasser er blevet sendt ud til fremmede arbejdsmarker for at gøre disciple, er der 2.248.000 aktive vidner, som virker i 210 lande under ledelse af 96 afdelingskontorer.

Ved den 63. gileadklasses afslutning gjorde M. G. Henschel opmærksom på denne store succes. Der var ved denne lejlighed 1870 mennesker til stede, og afslutningen foregik den 11. september 1977 i Jehovas Vidners stævnehal i Long Island City, New York. Treogtyve elever modtog diplom og fik tildelt distrikt i fremmede lande, hvor de skulle virke som missionærer og selv medvirke til forkyndelsesarbejdets succes. Taleren sagde ikke at det kun var gileadeleverne der var årsag til den store forøgelse, men han betonede at de havde spillet en vigtig rolle i udbredelsen af evangeliet. Nu skulle eleverne i denne 63. klasse til at samarbejde med de tidligere elever i de fremmede arbejdsmarker og føje deres personlige indsats til den indsats Jehovas vidner jorden over gør.

Bagefter var det L. A. Swingle der talte til eleverne. Også han talte om succes, idet han understregede hvem der var årsag til succesen. Da Abraham engang sendte sin tjener ud i et bestemt ærinde og tjeneren gjorde opmærksom på muligheden af at hans ærinde ville mislykkes, sagde Abraham: „[Jehova] . . . vil . . . lade din rejse lykkes.“ Og mens Josef var i Ægypten lod Jehova „alt, hvad han foretog sig, lykkes for ham“. Da Nehemias og hans medarbejdere begyndte at genopbygge Jerusalems mur og de mødte modstand, sagde Nehemias: „Himmelens Gud vil lade det lykkes for os.“ — 1 Mos. 24:40; 39:3; Neh. 2:20.

Josua havde succes i det arbejde som Jehova havde tildelt ham fordi han adlød befalingen om at studere den guddommelige lov: „Denne lovbog skal ikke vige fra din mund, og du skal grunde over den dag og nat, for at du omhyggeligt kan handle efter alt, hvad der står skrevet i den; thi da vil det gå dig vel i al din færd, og lykken vil følge dig.“ — Jos. 1:8.

Andre faktorer bag succes

Men man får naturligvis ikke succes hvis man ikke bliver i sit tildelte distrikt. Dette fortalte Karl Adams klassen i sit foredrag om apostelen Paulus. Paulus måtte udholde mange vanskeligheder og forfølgelser, men han og hans fæller betragtede det som en forret at ’genspejle Jehovas herlighed’. Han gav endvidere udtryk for denne beslutning: „Derfor, da vi har denne tjeneste ifølge den barmhjertighed der er blevet vist os, giver vi ikke op.“ — 2 Kor. 3:18; 4:1.

Ulysses Glass lagde især vægt på egenskaben medfølelse eller medlidenhed. Han henviste til hvordan Jehova i Anden Mosebog 22:22-24 gav udtryk for at man bør føle medlidenhed med enker og faderløse. Gud sagde: „Enken eller den faderløse må I aldrig mishandle.“ Hvis nogen gjorde det, ville Gud tilintetgøre dem ’så deres egne hustruer blev enker og deres børn faderløse’. Jehova er selv „faderløses fader, enkers værge“. — Sl. 68:6.

Paulus betragtede sig selv som en slags åndelig fader til dem der førhen havde været fremmede for Gud, men som af ham havde hørt den gode nyhed. På en måde kan man sige at der verden over er millioner af faderløse, idet de ikke kender Jehova og hans hensigter. Glass opfordrede videre eleverne til at vise barmhjertighed mod sådanne åndeligt set „faderløse“, og til at lære dem Jehova at kende, således at de kan få ham til fader. Glass brugte i øvrigt Jakob 1:27 på samme måde: „Den form for tilbedelse der er ren og ubesmittet for vor Gud og Fader er denne: at se til faderløse og enker i deres trængsel, og at holde sig uplettet af verden.“

A. D. Schroeder fortalte eleverne at de måtte tale med andre hvis de ønskede succes. De måtte bruge deres tunge og ville måske blive nødt til at lære et fremmed sprog. På Pinsedagen gav Guds ånd de første kristne evnen til at tale fremmede sprog, men gileadeleverne måtte selv lære og øve sig på det sprog de skulle tale. Mange hundrede elever før dem havde måttet gøre det samme.

Schroeder fortalte derefter denne oplevelse fra en missionær i Brasilien som havde studeret Bibelen med en familie der havde en abe som kæledyr: „Jeg er to gange blevet bidt af aben, men det går ellers godt med studiet. Den eneste der ikke har taget imod sandheden er aben. En dag da jeg kom, var damen ikke hjemme, men dét var hendes datter og nogle venner. Mens jeg ventede på moderen lod jeg en bemærkning falde om at der var en sætning i studiebogen jeg ikke rigtig forstod, og jeg bad datteren forklare mig den. Det gjorde hun, men blev samtidig interesseret i det der stod, og jeg fik en længere samtale med hende og hendes venner. Næste gang jeg kom, var der 17 til stede, og studiet varede to og en halv time. Næste gang igen var der 30 til stede. Siden da har en stor gruppe studeret regelmæssigt, og mange af dem skal døbes ved næste stævne.“ Denne missionær har kun været i Brasilien i to år men er dog i stand til at holde foredrag på portugisisk af en times varighed.

John Booth gjorde opmærksom på behovet for at tale på en måde der giver resultat. Han citerede Johannes 4:35, 36: „Opløft jeres øjne og betragt markerne: de er hvide til høst. Allerede nu får den der høster, løn, og samler frugt til evigt liv, så at den der sår og den der høster, sammen kan fryde sig.“

Skolens præsident, F. W. Franz, behandlede derefter de strabadser som en Kristi soldat må gennemgå. De romere som skulle være soldater måtte gennemgå en meget hård træning for at opnå den ære at blive optaget i kejserens hær. Også Kristi soldater må træne og udholde strabadser. „Vær som en god Kristi Jesu soldat med til at lide ondt.“ Man kan ikke opnå nogen større ære end at være med i Kristi hær, og for at opnå succes dér må man iføre sig „den fulde rustning fra Gud“. — 2 Tim. 2:3; Ef. 6:11.

Efter at eleverne havde fået deres diplomer af ordstyreren, Karl Klein, opførte de et varieret program med musik og dialoger ledsaget af lysbilleder, enkelte af dem meget humoristiske idet de endog viste nogle af eleverne som spædbørn. De opførte også to bibelske skuespil. Det ene skildrede hvordan de første kristne forkyndte på trods af forfølgelse, og det andet skildrede Lot og hans families flugt fra Sodoma.

Vi ønsker at Jehova vil velsigne eleverne fra den 63. gileadklasse med succes, når de nu skal lægge deres stemme til det store vidnesbyrd som aflægges af Jehovas vidner jorden rundt.

[Illustration på side 19]

Vagttårnets bibelskole Gileads 63. klasse

Fra venstre til højre. Første række: A. Uyehara, R. Cruz, J. Laaland, E. Boies, E. Charlton. Anden række: R. Williams, I. Haprov, N. Mackie, A. Maxwell, J. Maxwell, H. Knappik. Tredje række: P. Rothwell, A. Rothwell, L. Heinrich, S. Skulish, G. Knappik, J. Laaland. Fjerde række: R. Hirsekorn, L. Cruz, J. Arnett, P. Heinrich, R. Boies, E. Haprov.