Hvordan kriminalitet bliver afskaffet

Problemets rod

DET siger sig selv at kriminalitet ikke kan afskaffes medmindre der sker en afskaffelse af synden — enhver antydning af syndighed må fjernes hos alle mennesker. En lov kan nemlig ikke virke efter hensigten hvis ikke det enkelte menneske går ind for lovens principper. Hvis synden imidlertid blev taget bort, ville en indre tilskyndelse, en hjertets trang, få menneskene til at vise kærlighed og følge de rette principper — det der er lovens egentlige mål. Da ville det ikke være nødvendigt med en samling love der forbød visse forkerte handlinger og fastsatte straffe for overtrædelser.

Som Bibelen udtrykker det, er loven „ikke . . . fremsat for et retfærdigt menneske, men for lovløse og uregerlige, ugudelige og syndere“. (1 Tim. 1:9) Et retfærdigt menneske, som er blottet for dårlige ønsker og tanker, vil „af naturen“ gøre det der er ret.

For at gøre os mennesker bekendt med dette, ja for at underrette os om hvad det er vi mangler, gav Gud Israel Moseloven og lod den bestå i skreven form, så alle kan læse den. Hvis vi erkender hvor dårligt det står til med os — hvor lidet retfærdige vi er — da har vi de bedste forudsætninger for at vende os til Gud og søge at handle efter hans retfærdighed. Kun Gud, Suverænen over alt og alle, kan skabe en udvej for os. Det har han allerede gjort, og vejen er faktisk meget enkel og ligetil.

Guds vej til retfærdighed

Bibelen anviser Guds vej til retfærdighed, og den er tilgængelig for alle mennesker. Da vi alle er syndere, idet vi har arvet ufuldkommenheden fra vore forfædre, med den syndige Adam som den første, står vi alle magtesløse. Ingen lov kan frelse os. Vi kan kun blive udfriet hvis en uskyldig påtager sig straffen for vore synder. Det var det Gud foranstaltede ved at sende sin søn til jorden som et fuldkomment, retfærdigt menneske. Vi læser: „For da Loven var magtesløs, idet den var svag på grund af kødet, har Gud, ved at sende sin egen søn i syndigt køds lighed og med henblik på synd, fordømt synden i kødet.“ — Rom. 8:3.

Dette slås yderligere fast af apostlene Paulus og Peter, der skriver: „Den som ikke kendte synd [altså Kristus], har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed ved hjælp af ham,“ og „han [Kristus] bar selv vore synder i sit legeme op på pælen, for at vi kunne være færdige med synderne og leve for retfærdigheden“. — 2 Kor. 5:21; 1 Pet. 2:24.

Selv om vi går ind for Guds ordning og handler i tro på hans foranstaltning ved Kristus, bliver vi ikke fri for vor ufuldkommenhed i kødet straks, men vi får et godt omdømme hos Gud. Og „hvis nogen begår en synd, har vi en hjælper hos Faderen, Jesus Kristus, en retfærdig. Og han er sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore men også for hele verdens“. (1 Joh. 2:1, 2) Alle har altså mulighed for at handle i tro på Guds foranstaltning og Guds løfter, hvis de ønsker det.

Den der har tro og som går ind for Guds foranstaltning, vil efter bedste evne leve efter de rette principper som fremsættes i Bibelen, specielt i De kristne græske Skrifter, som almindeligvis kaldes Det nye Testamente. Når han synder, kan han få tilgivelse hvis han angrer og beder på grundlag af Kristi forsoningsoffer. (Jævnfør Salme 51:3-9.) Derefter gør han alt hvad han kan for at undgå en gentagelse af sin synd. Gud kender ham ikke skyldig og fordømmer ham ikke på grundlag af en lovsamling, for kristne er ikke under Moseloven. (Gal. 5:18) Ifølge apostelen Paulus giver Gud os sin ånd som en hjælp. Paulus var, som han selv siger, „ikke den skrevne lovsamlings, men åndens“ tjener. „For,“ siger han videre, „den skrevne lovsamling fordømmer til død, men ånden gør levende.“ — 2 Kor. 3:6.

Men hvordan kan der blive en verden uden lov, hvis de der viser tro på Kristus og prøver på at følge hans eksempel stadig begår synd? Det kan der fordi kristne ser frem til at blive gjort fuldkomne når tiden er inde og dermed blive befriet for den nedarvede synds besmittelse. Med tanke på en retfærdig verden uden lov beder kristne: „Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget. Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ (Matt. 6:9, 10) Når Guds vilje sker på jorden som i himmelen, råder der fuldkommenhed overalt på denne klode, som det var Guds hensigt da han oprindelig skabte menneskene. (1 Mos. 1:26-28) Gud lover at skabe denne tilstand; han vil gøre det ved at rense jorden for alle der fortsat øver lovløshed. (Sl. 37:34) I Åbenbaringen 21:3, 4 finder vi Guds beskrivelse af forholdene på jorden under hans rige. Vers fire lyder: „Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. De tidligere ting er forsvundet.“

Til den tid, når menneskene elsker Gud, elsker hinanden og glæder sig over at gøre det der er til gavn og ikke til skade, vil der ikke være brug for en samling lovbud. Hvordan bliver det muligt? Ved at Guds ånd bliver fremherskende; af hjertet vil menneskene følge dens ledelse og ikke en skreven lov. Bibelen beskriver Guds ånds påvirkning således: „Åndens frugt [er] kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse. Imod sådanne ting er der ingen lov.“ (Gal. 5:22, 23) Disse egenskaber behøver ikke at begrænses eller kontrolleres ved lov. De der har dem er under den kristne lov der i Bibelen kaldes „frihedens fuldkomne lov“. (Jak. 1:25) Denne lov vil Gud skrive „på deres hjerter“. (Hebr. 8:10; 10:16) Jo mere rigeligt åndens frugter frembringes, des mere fremmer det freden. Det er den frihed Gud lover dem der ved tro bliver hans børn. — Rom. 8:21.

[Illustration på side 13]

„Skabningen selv vil blive frigjort fra trældom under fordærv og opnå Guds børns herlige frihed,“ alt sammen på grundlag af tro. — Rom. 8:21.