Valget: Ingen fremtid — eller en strålende fremtid

Vær velinformeret før du vælger

Den kendsgerning mange ikke vil se i øjnene: Uden Gud er der intet håb

VIDENSKABEN forudsiger at det ekspanderende univers vil løbe tør for energi, at mørket vil brede sig og livet udslukkes. Eller at universet vil ’falde sammen’ og på den måde udslette alt liv. Forskeren Peacocke siger: „Videnskaben undlader altså at imødekomme ’det endelige ønske om håb’.“ Den „rejser tvivl om hvilken betydning menneskelivet egentlig har i et univers der til sidst vil udslette det“.

Hvis vi siger at vores eksistens skyldes en udvikling, og fjerner Gud, Bibelen og de moralske hæmninger, så fjerner vi også enhver hensigt og mening vort liv måtte have haft. Så bliver vi brødre til myrerne og elefanterne, ormene og mælkebøtterne, kakerlakkerne og kattene. Hvilken betydning har myrerne, mælkebøtterne, eller menneskene?

Efter at have taget livets mening fra os føler evolutionisterne et vist behov for at give os en meningsfyldt plads tilbage. Mange slutter deres afhandlinger med en tågetale om det pragtfulde i at være et trin på en evolutionsstige som engang om nogle millioner år vil anbringe vore efterkommere på den biologiske storheds tinde.

Evolutionisternes tomme filosofier

Professor Millikan taler henrevet om „den stærke følelsesmæssige appel“ der ligger i at være med i den evolutionære opstigning mod fremtidige højder. Arvelighedsforskeren Herman Muller gyser ved tanken om det biologiske harmagedon som mutationerne truer os med, men mener alligevel at de vil føre os med til „højder vi end ikke har drømt om“. Dobzhansky siger at menneskets fremadskridende udvikling giver livet håb, værdighed og mening, og han slutter: „Lad mig derfor gentage: Udviklingen giver os håb.“

Sådanne tomme ord trøster ingen. I bogen Limitations of Science siger Sullivan, som rigtigt er: „Vore religiøse impulser kan ikke tilfredsstilles af noget mindre end troen på at livet har en betydning der rækker ud over det nærværende.“ (S. 149, 150) Hvis kun den evige glemsel venter os, har intet nogen særlig betydning. Og hvis vort storartede, tænkte afkom om flere milliarder år heller ikke har andet i vente, er også deres tilværelse meningsløs. Evolutionisterne famler rundt med deres tomme filosofier for at dække menneskets iboende behov for Gud. De prøver at tilhugge sig nogle nye krykker i stedet for religionen, som de har forkastet. De nægter at se i øjnene at uden Gud er der intet håb.

Det bibelske håb

Hvilket håb har vi da fra Gud? Gud skabte jorden til at vare evigt, til at være et paradis til evig tid, og til at være beboet af lykkelige og lydige mennesker for evigt. (Præd. 1:4; Es. 45:18) Mennesker frembringer ikke et smukt ur, et hus eller et parkanlæg blot for at ødelægge det igen. Skaberen Jehova Guds hensigt med at frembringe jorden og alt liv på den vil heller ikke slå fejl. „Jeg . . . udtænkte og fuldbyrder det,“ siger han. — Es. 46:11.

Hans omsorg for jorden fremgår af at han har erklæret at de der nu forurener og ødelægger jorden selv skal ødelægges. (Åb. 11:18) Guds rige med Kristus Jesus som konge vil indføre de forhold der beskrives i Åbenbaringen 21:3, 4: „Se! Guds telt er hos menneskene, og han vil bo hos dem, . . . Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. De tidligere ting er forsvundet.“

Udviklingslærens „håb“ er ikke noget håb. Det er den evige glemsel. Bibelens håb er en strålende fremtid for menneskene — et evigt liv i et paradis på jorden. Enhver kan træffe sit eget valg. Men vær velinformeret før du træffer dit valg.