Hvad jordens Ejer har i sinde at gøre

Sæt dig engang i hans sted og spørg: Hvad ville jeg gøre?

DEN første artikel i dette blad fortæller om hvordan et smukt hus blev ødelagt af sine lejere. I ejerens sted ville De utvivlsomt vise dem bort. De efterfølgende artikler har blot peget på en del af den ødelæggelse mennesker har bragt over jorden. Hvad er værst: at en familie ødelægger et hus, eller at hele menneskeslægten ødelægger jorden? Hvis vi ikke selv ville tolerere lejere som ødelagde vort eget hus, må vi forstå at Gud ikke vil lade de mennesker der ødelægger hans ejendom, jorden, bliver boende her.

Dette er netop hvad Jehova har sagt. Han vil ikke tillade at ødelæggelsen af jorden fortsætter ubegrænset. Derfor har han fastsat en tid hvor han vil gøre ende på denne ødelæggelse, en tid der omtales som „de sidste dage“. Krige, hungersnød, jordskælv, sygdomme, moralsk forfald, ungdomskriminalitet, voksende lovløshed, et egoistisk samfund, der kun tænker på fornøjelser og hverken har tid til Gud eller tanke for gudsfrygt — alle disse ting skulle ifølge profetierne kendetegne „de sidste dage“ for den nuværende ordning. Følgen heraf er nøjagtig hvad der er forudsagt, noget vi i dag oplever — „angst blandt nationerne, som hverken ved ud eller ind“, og at mennesker overalt „besvimer af frygt og forventning med hensyn til det der kommer over den beboede jord“. — 2 Tim. 3:1-5; Matt. 24:3-14; Luk. 21:25-27.

Nogle vil måske spotte. Også det er blevet forudsagt om vor tid: „Dette skal I først og fremmest vide, at i de sidste dage vil der komme folk som latterliggør med latterliggørelse og som vandrer efter deres egne ønsker og siger: ’Hvor er denne hans lovede nærværelse? Fra den dag vore forfædre sov ind [i døden], er alt jo forblevet ganske som det var fra skabelsens begyndelse.’“ (2 Pet. 3:3, 4) Der findes ganske rigtigt nogle som spotter, og de ynder at sige at alle disse ting er indtruffet tidligere.

Men det er ikke sandt, i hvert fald ikke i samme udstrækning som i dag, hvor disse ting finder sted over hele jorden. Og der er kommet noget nyt til, noget som ikke har eksisteret før. John Oakes, tidligere chefredaktør for New York Times, har peget på hvad dette nye er: „Miljøkrisen . . . er forskellig både i beskaffenhed og grad fra alt hvad man tidligere har kendt i menneskeslægtens historie.“ Dette er netop hvad Jehova Gud har angivet som endnu et tegn på „de sidste dage“. Efter at have omtalt Kristi indsættelse som konge og forudsagt den internationale uro, slår Åbenbaringens bog i Bibelen fast at tiden også er kommet „til at ødelægge dem der ødelægger jorden“. (Åb. 11:18) Mennesker har muligvis tidligere været villige til at ødelægge den i deres grådighed efter og kærlighed til penge, men det har ikke stået i deres magt at gøre det. Nu har den videnskabelige teknologi imidlertid givet dem magt til at ødelægge jorden, og det er de i fuld gang med at gøre ved deres grådige udnyttelse af den. Men som profetien ligeledes viser, vil Jehova gøre ende på deres ødelæggende optræden.

Jehova Gud skabte ikke jorden i et tilfældigt lune. Han frembragte den heller ikke for at den skulle blive en ørken. Han havde en bestemt hensigt. „Gud, som dannede jorden, frembragte . . . den, ej skabte den øde, men danned den til at bebos.“ Ja, det var Guds hensigt at jorden skulle være et smukt paradis, beboet af mennesker. — Es. 45:18; Sl. 104:5; Præd. 1:4.

Det første menneske på jorden blev sat i Edens have og fik til opgave at „dyrke og vogte den“. Planter skulle tjene som føde for alle levende skabninger, ikke kun for mennesket. Visse planter var til for skønhedens skyld — hvor herligt har han ikke klædt markens liljer! Der skulle drages omsorg for jorden. Senere bestemte Gud at landet hvert syvende år skulle have „en fuldkommen sabbatshvile“. — 1 Mos. 1:30; 2:15-17; Matt. 6:28-30; 3 Mos. 25:3-7.

Har mennesker da draget omsorg for jorden som påbudt?

Der skulle tages hensyn til dyrene. Gud kalder den der drager omsorg for dyrene for retfærdig, men stempler de ubarmhjertige som onde. Hans lov gennem Moses tog hensyn til arternes beskyttelse — fugle med unger skulle skånes. Man måtte ikke pløje med en okse og et æsel spændt i samme åg — det ville være urimeligt over for det mindste og svageste af dyrene. Man måtte ikke lukke munden på en okse der tærskede — den skulle have lov at spise mens den arbejdede. Ifølge Moseloven skulle også husdyrene hvile på sabbaten, ligesom deres herrer. Og et dyr der var kommet til skade, selv på sabbaten, skulle man hjælpe. — Matt. 10:29; Ordsp. 12:10; 5 Mos. 22:6, 7, 10; 25:4; 2 Mos. 23:12, 5; Luk. 14:5.

Bliver disse principper fulgt i dag?

Gud gav forskrifter for hvordan mennesker skulle behandle hinanden. Jesus udtrykte det på denne måde: „Derfor, alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ „Du skal elske din næste som dig selv.“ Og ligesom vi gerne ville mærke værdsættelse fra lejere vi havde boende i vort eget smukke hjem, således bør vi vise jordens Ejer, Jehova Gud, taknemmelighed. „Du skal elske Jehova din Gud med hele dit hjerte,“ sagde Jesus. (Matt. 7:12; 22:37-39) Interessant nok må man, for at gøre dette, også elske sin næste, „for den der ikke elsker sin broder, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set“. — 1 Joh. 4:20.

Ser vi en sådan kærlighed i dag? Hvad med den forurening af luften, vandet og jorden der foregår? Eller hvad med den hjerteløse, ligegyldige og endog grusomme ødelæggelse man i dag lader ramme både planter, dyr og mennesker? Eller hvad med de industridrivende som flytter deres virksomheder til den tredje verdens sårbare udviklingslande, hvor de skamløst kan forurene, ødelægge og dræbe uden at besværlige miljøvedtægter kan indskrænke deres rov mod disse lande og deres forsvarsløse befolkning?

Endelig er der en anden slags forurening som ødelægger jorden — et fordærv man kunne kalde „moralsk forurening“. Det er medvirkende årsag til at jordens beboere vil blive fordrevet. Da Gud gav israelitterne besked på at overtage det forjættede land, Kana’an, fjernede han ikke hjerteløst ét folk for at gøre plads til et andet. Kana’anæerne blev fordrevet fordi de havde besmittet landet med grov umoralitet og med blodsudgydelser i deres religions navn. Efter at have opregnet nogle af disse afskyelige overtrædelser, advarede Gud Israel: „Gør eder ikke urene med noget sådant, thi med alt sådant har de folkeslag, jeg driver bort foran eder, gjort sig urene. Derved blev landet urent, og jeg straffede det for dets brøde, og landet udspyede sine indbyggere.“ — 3 Mos. 18:24, 25.

Men Israel handlede alligevel som disse nationer havde gjort: tilbad afgudsbilleder, udgød uskyldigt blod og praktiserede foragtelige umoralske handlinger, så landet til sidst igen var „moralsk forurenet“. Og fordi Gud er upartisk blev Israel udspyet af landet, ligesom kana’anæerne var blevet det før dem. „Se,“ sagde profeten, „[Jehova] gør jorden tom og øde og vender op og ned på dens overflade, han spreder dens beboere. Vanhellig [besudlet, NW] blev jorden under dem, som bor der, thi lovene krænked de, overtrådte budet, brød den evige pagt. Derfor fortærer forbandelse jorden, og bøde må de, som bor der.“ — Sl. 106:35-39; Es. 24:1, 5, 6.

Ligesom man ikke ville lade lejerne blive boende i sit hus hvis de ødelagde dets skønhed og lavede det om til et bordel, således vil Jehova fordrive de beboere der forurener jorden. Derefter vil den blive et smukt paradisisk hjem for alle som vil værdsætte den og passe på den. „En liden stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans sted, så er han der ikke. Men de sagtmodige skal arve landet, de fryder sig ved megen fred. De retfærdige arver landet og skal bo der til evig tid.“ — Sl. 37:10, 11, 29.

Jorden er til for alle levende skabninger; hele skabningen, ja, alt hvad der lever, vil prise Skaberen, Jehova Gud. ’Pris ham himle, al jorden, havdyr, fugle, dyr og alle folkeslag,’ siger Salme 148. I det sidste vers af den sidste salme i Bibelen lyder den herlige finale: „Alt hvad der ånder, pris [Jehova]!“ — Sl. 150:6.

[Tekstcitat på side 10]

’Miljøkrisen er forskellig fra alt hvad man tidligere har kendt i menneskeslægtens historie’

[Tekstcitat på side 11]

Der er en anden slags forurening som ødelægger jorden — „moralsk forurening“

[Tekstcitat på side 11]

„Se,“ sagde profeten, „[Jehova] gør jorden tom og øde . . . vanhellig [besudlet, NW] blev jorden under dem, som bor der“

[Tekstcitat på side 12]

Jorden er til for alle levende skabninger; alt hvad der lever vil prise Jehova!

[Illustration på side 12]

„Jorden er også min“