Unge spørger:

Hvorfor er jeg så genert?

„JEG er 21, lyshåret, har blå øjne, måler 1,75 meter og vejer 61 kilo, og alle fortæller mig hvor godt jeg ser ud,“ skriver en ung kvinde i et læserbrev i en avis. Og alligevel siger hun videre: „Jeg har svært ved at tale med andre. Hvis jeg ser dem ind i øjnene bliver jeg rød i hovedet og det hele snører sig sammen inden i mig — især hvis jeg taler med en mand. Hvis jeg får en kompliment kan jeg mærke hvordan jeg bliver rød i hovedet, og jeg må se den anden vej. Når jeg er til stede hvor flere taler sammen, siger jeg aldrig noget, for min stemme er så lav at der alligevel ikke er nogen der kan høre mig. På mit arbejde er der flere der har kaldt mig storsnudet fordi jeg ikke taler med nogen. . . . Jeg er ikke storsnudet, jeg er bare genert.“

Har du det sådan? Slår din puls stærkere når du er sammen med fremmede eller med nogen der har myndighed? Bliver du rød i hovedet hvis du får en kompliment? Banker dit hjerte når du er sammen med flere mennesker? Kan du ikke sige noget, og begynder du at svede?

Hvis det er tilfældet, er du ikke den eneste. En undersøgelse viste at 80 procent af de adspurgte havde været generte i en periode, og 40 procent mente stadig de var generte. Det betyder at rundt regnet halvdelen af de mennesker du møder, har det på samme måde som du, i hvert fald til en vis grad.

Det at være genert har været almindeligt blandt menneskene lige fra de tidligste tider. Bibelen fortæller at Moses på grund af generthed undslog sig for at blive Guds talsmand for nationen Israel, idet han kom med alle mulige undskyldninger for ikke at påtage sig opgaven. (2 Mosebog 3:11, 13; 4:1, 10, 13) Det ser også ud til at den kristne discipel Timoteus var genert og usikker med hensyn til at stå frem og tale og hævde sin myndighed. — 1 Timoteus 4:12; 2 Timoteus 1:6-8.

Fat derfor mod! Du er ikke den eneste, og noget kan der gøres for at hjælpe dig. Men hvad er generthed egentlig?

Hvad generthed er

At være genert vil sige at være forlegen og usikker når man er sammen med andre — især med nogen man ikke har mødt før eller med nogen man føler sig utryg over for. Det kan være fremmede, myndighedspersoner, nogen af det modsatte køn eller endda ens kammerater. Generthed hænger ofte sammen med at man har for ringe tanker om sig selv. Det er en reaktion på det man mener om sig selv.

Generthed kommer til udtryk på forskellige måder. Nogle reagerer som den føromtalte unge kvinde. De bliver forlegne, deres puls slår hurtigere, de får ’sommerfugle i maven’. De slår øjnene ned, hjertet banker og de kan ikke sige noget. Eller de taler så lavt at man knap kan høre hvad de siger. De ville helst krybe i et musehul. Andre bliver let forfjamskede. De mister fatningen og begynder at tale uafbrudt, og stemmen bliver skinger af nervøsitet. Det kan endda være at de siger og gør noget de bagefter ville ønske de ikke havde sagt eller gjort. Atter andre finder det svært at gøre sig gældende — at tale og give udtryk for deres meninger eller fortælle hvad de gerne vil.

Nogle er altid generte. Andre er kun generte i bestemte situationer. Men uanset hvordan de har det, ville de fleste ønske de kunne gøre noget ved det. Ville du også gerne det?

At forstå generthed

En god begyndelse er at forstå problemet. „Den forstandige vinde sig levekunst,“ siger Bibelen. (Ordsprogene 1:5) Generthed betegner en adfærd, en reaktion på en situation. Det er hvad du gør, ikke hvad du er. Det har at gøre med hvad du mener om dig selv, altså din egen selvagtelse. Det er et adfærdsmønster som du har lært at acceptere og følge på grund af nogle erfaringer du tidligere har haft. Men hvad der er tillært, kan også aflægges.

Generthed er ikke noget medfødt. Du har affundet dig med at du er genert. Denne følelse er blevet forstærket af dine erfaringer med andre. Du har således lært at opføre dig i harmoni med din overbevisning om at du er genert. Din generthed skyldes altså ganske enkelt at du mener eller tror at du er mærkelig, anderledes eller ringere end andre. Du tror at andre mener noget dårligt om dig, at de ikke kan lide dig. Du tror at andre er bedre eller mere normale end dig. Du tror at det vil gå galt hvis du prøver at komme i kontakt med andre. Så begynder du at opføre dig som om det du tror, virkelig er sandt. Du regner med at det går galt, og det gør det ofte — fordi du bliver anspændt og handler efter din opfattelse.

For at forstå dette, lad os da undersøge hvad der som regel sker i hjernen. Når du er sammen med andre, begynder du at tænke på dig selv, idet du spekulerer på hvad de mener om dig, hvordan du kan give dem et godt indtryk af dig. Du tænker negativt om dig selv — på hvor ubehageligt det hele er, hvordan du kan komme ud af situationen. Fordi du er usikker taler du lavt, hvis du overhovedet siger noget. Du undgår øjenkontakt og vil helst forholde dig passiv — alt sammen fordi du tænker for meget på dig selv. Du mangler selvtillid; du tror du er mindre værd.

Men det behøver ikke at betyde at du er mindre værd, eller at andre mener at du er det. Da du var barn, kan det være at dine skolekammerater var efter dig og gjorde grin med dig på grund af et eller andet ved dit udseende eller din personlighed. Det gør børn. Men nu står du over for den voksne verden. Værdierne ændres; man vil se på dig med andre øjne. Og hvis nogle voksne stadig handler barnagtigt, så forstå at det er deres problem. Bibelen siger det på denne måde: „Mand uden vid ser ned på sin næste, hvo som har indsigt, tier.“ (Ordsprogene 11:12) Det er sandt at andre kan bedømme dig forkert. Men de der er værd at have som venner, vil ikke dømme efter det ydre. De vil snarere dømme efter hvad du står for, efter det der bor i dit hjerte og sind.

Hvordan generthed påvirker dit liv

Den generte bekæmper sædvanligvis sig selv. Ved at trække dig tilbage, ikke sige noget, eller være så optaget af dig selv at du ikke er opmærksom over for andre, kan du give det indtryk at du er storsnudet og uvenlig, at du keder dig — eller at du endda er ligeglad med andre. Generthed kan gøre det vanskeligt for dig at tænke klart og kommunikere på rette måde. Når du tænker på dig selv, får du svært ved at koncentrere dig om det der bliver sagt. Du er ikke rigtig opmærksom på det du hører. Så sker det du frygter mest — du virker lidt fjollet. Du reagerer ved at tie stille og trække dig tilbage. Faktisk låser du dig inde bag generthedens trange mure og kaster nøglen væk. Andre ser ikke hvem du virkelig er. De får en forkert opfattelse af dig og dine evner.

Hvis du er meget genert, vil du sandsynligvis gå glip af meget fordi du ikke griber de muligheder der kommer på din vej — og fordi du ofte plages af den nedtrykthed og bekymring det kan give dig. Du accepterer måske ting eller situationer du ikke virkelig ønsker — bare fordi du er bange for at sige noget og give udtryk for din mening. Du går også glip af glæden ved at møde nye mennesker og få nye venner eller gøre ting der kan berige dit liv. Ved ikke at meddele dig til andre og vise dine evner, mister du måske muligheden for at blive forfremmet på dit arbejde. Men du går ikke kun selv glip af noget. Andre lærer dig ikke at kende og går derfor glip af de ting de kunne få glæde af hvis de kendte dig bedre.

Man må imidlertid ikke glemme at der også er positive sider ved at være lidt genert. Generthed er beslægtet med beskedenhed og ydmyghed, og noget af det Gud ser på og synes godt om er ’at man vandrer ydmygt med sin Gud’. (Mika 6:8) Det virker godt når man er diskret og beskeden, og ikke er hoven og overdrevent pågående. Den der er genert er ofte en god tilhører.

Vi er alle generte under visse omstændigheder. Men når genertheden forhindrer eller hæmmer os i at erkende nogen af vore muligheder, og når den skader vort helbred, arbejde og følelsesliv, da er tiden inde til at gøre noget. Men hvad kan man gøre for at overvinde generthed? Det vil blive behandlet i næste nummer af Vågn op!

[Ramme på side 16]

Årsager til generthed:

● Traumer i barndommen; hård kritik

● Forældres urealistiske forventninger

● At man bliver ydmyget og sat i bås af andre (negative oplevelser)

● Fremmede eller belastende omgivelser

● Bekymring på grund af udseende, tale eller præstationer

● Mindreværdsfølelse; negative tanker om en selv

● At man ikke ved hvordan man skal begå sig

● At man let bliver forlegen; menneskefrygt

● At man er bange for at løbe en risiko, overdrevent optaget af at føle sig tryg

● Konkurrenceånd; at man føler at man skal overgå andre

● At man føler at alt hvad man siger skal være interessant, underholdende eller dybsindigt