Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g84 8/4 s. 16
  • Koi — ’de svømmende blomster’

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Koi — ’de svømmende blomster’
  • Vågn op! – 1984
  • Lignende materiale
  • Fisk
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
  • Fisk og brød
    Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen (Studieudgave)
  • Når du bliver syg af fisk
    Vågn op! – 2006
  • Verdenshavene — løsningen på fødevaremangelen?
    Vågn op! – 1972
Se mere
Vågn op! – 1984
g84 8/4 s. 16

Koi — ’de svømmende blomster’

HVIS du blev bedt om at nævne et af skaberværkets undere, ville du da vælge den uanselige karpe? Sikkert ikke. I de flestes forestilling er karper nogle grimme, grønbrune fisk der lever i mudderet og snavser vandet til for andre fisk.

Men der findes også karper der hører til blandt de skønneste og mest eftertragtede fisk man kender. Disse opdrættes fortrinsvis i Japan og kan fremtræde i sammensætninger af røde, gule, blå, sorte, gyldne og sølvagtige farver, eller endda endnu flere. Man ser dem tit i små damme i japanske hjem, hvor de er genstand for alles beundring; de elskes som kæledyr og udstilles endda i „skønhedskonkurrencer“.

Japanerne, der har beundret disse dekorative fisk i flere hundrede år, kalder dem koi. I et land med meget lidt opdyrkelig jord bliver en velforsynet koi-dam til en slags levende have, der oven i købet står i fuldt flor året rundt! Det er derfor ikke overraskende at de mest værdifulde koi er dem der på ryggen har klare farver som kan ses af folk der kigger ned på dem, hvorimod en fisk der nok er farverig på siderne men er mat på ryggen, meget nemt risikerer at ende på middagsbordet!

Men tro nu ikke at de iøjnefaldende farver er det eneste der betyder noget for hvor højt en fisk vurderes. Ved udstillinger lægges der lige så megen vægt på en harmonisk krop som på helhedsindtrykket af farver og mønstre. Hvad er en vinderfisk så værd? „Priserne løber op i svimlende summer,“ oplyser koi-eksperten Herbert Axelrod. „Jeg overværede engang at elleve koi blev afhændet for 100.000 dollars (cirka 1.000.000 kroner) . . . kontant.“ En enkelt pristager kan være 40.000 dollars (400.000 kroner) værd!

Hvad foregår der ved en koi-opvisning? Normalt lejer man en stor hal og fylder den med lavvandede bassiner. I hvert bassin bliver der sat ti fisk, som for et uøvet øje ser ens ud, idet de alle er af samme størrelse og varietet. Dommerne ved imidlertid nøjagtig hvad de skal se efter og udpeger normalt ikke flere end én fra hver gruppe på ti fisk som vinderkandidat.

Som alle andre karper er koi hårdføre fisk. Med omhyggelig pleje kan de tit leve længere end deres indehavere, og de vides at være gået i arv gennem flere generationer af en familie. Hanako, en rød karpe der tilhørte en japansk koi-ekspert, sagdes at være 215 år gammel i 1968! Man nåede frem til dette resultat ved at tælle ringene på Hanakos skæl. Disse ringe svarer til årringene i et træ. Selv om Hanako ikke skulle være to hundrede år gammel, er der ingen tvivl om at disse fisk i hvert fald hyppigt runder de hundrede år.

Det er interessant at anstille betragtninger over den omstændighed at det genetiske materiale hos denne art, karpen, indeholder anlæg til en sådan pragt af farver og skønhed. Hvis du somme tider føler dig trist og ubetydelig, husk da at du er skabt med anlæg der rummer meget mere end det karper kan opvise. Ligesom en karpe kan bære rundt på en smuk koi indvendig, bærer du måske også rundt på noget smukt der blot venter på at komme frem.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del