En ordbog — din ven
NÅR du læser noget der er trykt, er der da ord som du har svært ved at forstå? Har du prøvet at skulle skrive en ansøgning og haft en fornemmelse af at du ikke havde stavet alle ordene rigtigt? Ville du gerne kunne udtrykke dig mere klart og fyndigt? Kunne du tænke dig et større ordforråd? Hvis du har svaret ja på disse spørgsmål, så kan en god ordbog være dig en ven i nøden.
Der findes naturligvis mange slags ordbøger. Der er store og små ordbøger, mere eller mindre dyre ordbøger.
Hvis vi her nøjes med at tale om de værker der behandler det danske sprog, kan vi som det største nævne Ordbog over det danske Sprog, som er i 27 bind og indeholder så godt som alle ord der eksisterer på dansk samt mange eksempler på hvordan de forskellige ord i tidens løb er blevet anvendt i dansk litteratur. Denne ordbog må siges i første række at være for specialister — de fleste privathjem kan klare sig med mindre.
En retskrivningsordbog som den der er udgivet af Dansk Sprognævn er langt mere overkommelig. Den er i ét bind og anfører kort og godt den rette stavemåde foruden mange vigtige ordsammensætninger. Den indeholder også et tillæg der kan hjælpe én med tegnsætning og grammatik.
En standardordbog af en type som Nudansk Ordbog (Politiken) vil være til stor nytte i mange hjem. Lad os i det følgende se på hvordan.
Definitioner
Standardordbogen fortæller naturligvis hvordan ordene skal staves, men forklarer også hvad de betyder. I et af Bibelens ordsprog hedder det: „Hvilken glæde er det ikke at finde netop det rette ord til den rette lejlighed!“ (Ordsprogene 15:23, Today’s English Version) Og omvendt må det siges at et ord der bruges i en forkert sammenhæng kan blive til stor forlegenhed. Hvis man ikke er sikker på hvad et bestemt ord betyder, gør man derfor klogt i at slå det efter før man bruger det. Mange ord kan i øvrigt betyde mere end én ting, hvad man også må være opmærksom på. Ordet „disciplin“ kan betyde „opretholdelse af orden og lydighed“, men også „videnskabsgren, fag, sportsgren“.
Som en del af definitionen på et ord giver mange ordbøger eksempler på hvordan ordet kan bruges i en sætning, hvilket ofte er et nyttigt fingerpeg. For eksempel: „Geometri er en matematisk disciplin. . . . der herskede en stram disciplin i hæren; holde disciplin i skolen.“ — Nudansk Ordbog.
En god ordbog skal selvfølgelig ikke forklare alt. Under „barometer“ fortæller den måske at dette er et instrument til måling af lufttryk, men den nævner ikke noget om hvordan barometeret er bygget, hvem der har opfundet det, hvordan det fungerer eller lignende. Dertil skal man bruge et konversationsleksikon, og det er en helt anden historie.
Udtale
Hvis der er tvivl om udtalen af et ord, kan man også i mange tilfælde finde hjælp i en ordbog.
Hvis det drejer sig om udenlandske ord der bruges i en dansk tekst, vil specielt en fremmedordbog være til nytte i udtalen. Her kan man finde ud af at det franske udtryk en masse udtales „ang mas“ og navnet på madretten cordon bleu udtales „kordong blø“. Man vil også se at det sidste bogstav i ordet kompromis er stumt. Hvis der benyttes en særlig lydskrift som håndsrækning ved udtalen, vil denne være beskrevet, sandsynligvis forrest i fremmedordbogen.
En ordbog vil også kunne fortælle hvor trykket skal lægges i et ord, hvis der kan være tvivl om dette. Den vil for eksempel oplyse at ordet „tunnel“ anbefales udtalt med tryk på første stavelse, og at ord som „faktor“, „traktor“ og „motor“ skifter tryk når de sættes i flertal, så de får tryk på stavelsen to. Det hedder altså faktorer, traktorer og motorer. I mange ordbøger angives trykket ved hjælp af en trykstreg. Reglerne for dennes placering er uens, men i Vagttårnet og Jehovas Vidners andre publikationer følges den praksis at anbringe trykstregen lige efter den stavelse der skal betones. Fileʹmon udtales med tryk på le, og byen Kolosʹsæ med tryk på los.
Stavning
På dansk kan man ikke altid høre på et ord hvordan det staves, og man kan derfor let komme i tvivl. Der skal for eksempel d i ædt, men ikke i mæt og bræt. Og ikke alle er klar over at der kommer et r før t’et i kartofler.
Hav altid en standardordbog inden for rækkevidde ved din læseplads. Hvis du har den lige ved hånden vil du snart vænne dig til at gøre flittigt brug af den når du læser.
I øvrigt: Det ord man bruger for „grundig læsning eller undersøgelse“ er studium, og ikke „studie“ (det sidste er, ifølge ordbogen, et lokale til optagelse af lyd eller film). Hvis det er Bibelen der undersøges, hedder det altså et bibelstudium, endende på um. Kommer du en dag i tvivl — så henvend dig til din ven ordbogen.
Ordenes slægtskab
Det kan være spændende at forske i ordenes fortid, finde frem til deres rødder. Man bliver på den måde bedre bekendt med ordene — og kan bedre bruge dem — når man ved lidt om deres oprindelse.
En standardordbog vil i mange tilfælde give sådanne oplysninger. Den kan for eksempel fortælle at ordet „bibel“ kommer af det græske ord biblia, som betyder „små bøger“, og at det græske ord for „lille bog“ måske er afledt af et andet ord der betyder „papyrusplante“. Den kan også fortælle om stednavne — for eksempel at navnet Århus stammer fra det oldnordiske áróss, som betyder „åmunding“.
En del ord som vi bruger i dag, stammer fra græsk og latin. Hvis man lærer betydningen af nogle få ordstammer fra disse sprog, kan man ofte slutte sig til hvad et fremmedord betyder. Ordet phílos betyder „ven“, og ánthrōpos betyder „menneske“. Ordet filantrop betyder derfor „en ven af mennesket, en menneskeven“. Phōs betyder „lys“, og gráphein „at skrive“. At fotografere betyder derfor egentlig „at skrive med lys“. Og fremmedordet kakofoni kommer af kakōs (slet, ond) og phōnē (lyd). Det betyder derfor „dårlig lyd“, det vil sige „mislyd, ildelydende musik“.
Hvis man gør sig bekendt med nogle få af sådanne ord, kan man slutte sig til betydningen af mange andre ord. Hvad er for eksempel grundbetydningen af „fonograf“ og „antropolog“? Prøv at slutte dig til det ud fra ovennævnte oplysninger. Pas imidlertid på ord der indeholder fælder! Hypo og hyper minder meget om hinanden, men det ene betyder „under“ og det andet „over“.
Advarselstavler
En ordbog kan også være én behjælpelig ved at fortælle lidt om ordenes „klang“. Hvis man ikke kender et ord, kan man ikke vide om det „klinger“ gammeldags, højtideligt og højtravende, eller om det måske hører til jævnt sprog eller dialektsprog, eller om det ligefrem er nedsættende, vulgært eller slangpræget. Dette fortæller ordbogen ofte i en lille parentes efter ordet. Det kan betragtes som en lille „advarselstavle“ der viser hvor man kan eller ikke kan bruge ordet.
Læg også mærke til at sproget konstant ændrer sig. Det gælder ikke blot de modeprægede slangudtryk (som man gør klogt i at undgå hvis man taler for en offentlig forsamling), men også andre ord i sproget. I Resens gamle danske bibeloversættelse hedder det for eksempel: „Hos dig er overflødig Glæde, lystige Værelser hos din højre Haand evindelig.“ (Salme 16:11) Dengang betød „overflødig“ ikke det samme som i dag, men „overstrømmende“; „lystige“ betød „liflige“, og „værelser“ betød „tilværelse“. En ajourført ordbog kan fortælle hvilken betydning og „klang“ ordene har i dag.
Andre ordbøger
Vi har indtil nu nævnt følgende ordbogstyper: Den store, udtømmende for professionelle sprogbrugere (Ordbog over det danske Sprog); retskrivningsordbogen; standardordbogen (som for eksempel Nudansk Ordbog); og fremmedordbogen. Ud over disse kan nævnes følgende:
Etymologisk ordbog. Dette er en ordbog for enhver der er specielt interesseret i ordenes oprindelse. Den giver mange oplysninger om hvordan ordene gradvis har ændret sig, for eksempel fra „oldnordisk“ eller „oldgermansk“ frem til vor tids sprog.
Ordbog over dansk sprogbrug. Den fortæller hvordan ordene kan sættes sammen på godt dansk. Hedder det for eksempel „bestræbe sig for“ eller „bestræbe sig på“, eller kan begge dele bruges? Denne ordbog giver besked. Den kan også fortælle at man kan „træde frem for“, „komme frem for“, „vende sig til“ eller „henvende sig til“ nogen, for eksempel en myndighedsperson. Man kan derimod ikke „vende sig frem for“ nogen. Det er ikke dansk og kan ikke bruges.
Synonymordbog. Et redskab der bringer lister over ord der har tilnærmelsesvis samme betydning eller er beslægtede i betydning. Dette er en stor hjælp hvis man gerne vil udvide sit ordforråd eller gerne vil undgå at gentage sig selv. En sådan ordbog (Schultz) giver følgende synonymer for „rar“: „Venlig, behagelig, godmodig, elskværdig, imødekommende, god, mild, tiltalende.“
Udbytte
Det kan virke lidt overvældende at skulle tage stilling til hvilke ordbøger man eventuelt skal anskaffe sig og hvordan de skal bruges. Prøv eventuelt på biblioteket før du køber en ordbog. Med lidt øvelse lærer du hurtigt ordbogen at kende.
Det vil give stort udbytte at benytte sig af sin ven ordbogen. Du vil lettere kunne udtrykke dig over for andre, du vil kunne undgå misforståelser, og du vil selv få større glæde ved at læse, lytte og tale. Og efterhånden vil du blive mindre og mindre afhængig af opslag i ordbogen. Hvor sande er ikke Bibelens ord: „Som æbler af guld i indramning af sølv er et ord når det er træffende sagt“. — Ordsprogene 25:11, Jerusalem-Bibelen.