Fra vore læsere
Bliv bedre til at læse
Jeg satte stor pris på jeres artikel „Du kan blive bedre til at læse!“ (8. december 1984) Tidligere fik jeg aldrig ret meget ud af det jeg læste fordi jeg i virkeligheden blot lod øjnene løbe hurtigt hen over det. Følgen var at jeg ikke kunne huske ret meget af det bagefter. Men takket være denne artikel får jeg nu meget mere ud af min læsning.
A. B., Brasilien
Se også vor udgave for 22. januar 1986. — RED.
Når forældre råber
Tak for artiklen: „Unge spørger: Hvad kan jeg gøre når mine forældre råber til mig?“ (8. marts 1986) Den artikel kan være en betydelig hjælp til at komme ud af det med forældre, ægtemænd og andre. Hver eneste af de artikler jeg har læst, har givet mig mod til at overvinde alt det onde der findes omkring os. Hvis blot alle ville læse disse artikler og praktisere det der står i dem, ville verden helt sikkert være et paradis.
M. S., Portugal
Hjælp fra „Vågn op!“
For nylig fik jeg lejlighed til at undervise 13 grupper fra i alt 52 folkeskoleklasser i religion. Takket være „Vågn op!“ har jeg kunnet lære dem mangt og meget der kan gavne dem i deres udvikling. Jeg har behandlet emner som: løsningen på verdens problemer, seksuelt misbrug af børn, utugt, homoseksualitet, brug af narkotika, samt Jehova Guds navn. Jeg er sikker på at eleverne syntes godt om oplysningerne. Mange tak.
O. M., Brasilien
Hunden — menneskets bedste ven?
Som postbud vil jeg gerne takke jer for artiklen „Hunden — altid menneskets bedste ven?“ (22. september 1985) Efter at have læst artiklen forstod jeg at en hund instinktivt følger efter alt hvad der bevæger sig. Det er ofte sket at hunde har gjort mig bange og fået mig til at løbe, hvilket har bragt mig i vanskeligheder. Én gang blev jeg bidt i bagen. Efter at have læst jeres artikel vil jeg gerne fortælle om en hændelse med en dobermannpincher. Som sædvanlig når jeg skal aflevere et anbefalet brev tilkaldte jeg husets ejer over samtaleanlægget. Herren i huset svarede, men sammen med ham kom en stor dobermannpincher der sprang lige over muren. Den gøede som et vildt bæst og tillod ikke at jeg rørte mig en smule. Jeg huskede på artiklen og forholdt mig stille idet jeg lod som om jeg ikke var bange. Endelig fik ejeren hunden tilbage over muren. Jeg var rædselslagen, men takket være oplysningerne i jeres artikel klarede jeg denne situation uden at komme til skade. Jeg håber I vil fortsætte med at komme med oplysninger som alle kan have gavn af.
G. T., Italien