„Dine øjne så mig som foster“

EFTERHÅNDEN som man har fået større viden om det menneskelige fosters udvikling, er det blevet stadig mere klart at fosteret er andet og mere end en samling celler og væv der vokser. Allerede meget tidligt kan det føle, høre, se og bevæge sig. I det canadiske blad Chatelaine opsummerer Anne Beirne hvad man i dag ved. Bevægelser: Skønt moderen måske ikke kan mærke det, begynder barnet allerede i 8. svangerskabsuge at bevæge sine muskler — og dets hjerte slår. „Efter 28 uger bevæger et normalt udviklet foster sig mindst 20 gange i døgnet.“ Følesans: Når det er 16 uger gammelt kan det reagere på smerte og sparke, for eksempel når der udtages en fostervandsprøve. Hørelse: I 24. uge er det i stand til at høre moderens hjertelyd og reagere på høje lyde, musik og stemmer. „Det kan oven i købet hoppe i takt til moderens stemme.“ Syn: „I 16. uge er øjnene så udviklede at de kan bevæge sig; i 24. uge . . . kan barnet opfange lys gennem livmodervæggen.“

Lige fra barnets undfangelse, og mens det på forbløffende vis udvikler sig til et nyt menneske, er Jehova i stand til at følge dette nye liv. De der virkelig har respekt for livet og dets Giver, forstår at et foster ikke blot er en „upersonlig samling væv“ som man kan få fjernet. Henvendt til Jehova sagde en af Bibelens salmister: „Dine øjne så mig som foster, og i din bog var alle dets dele skrevet op, og dagene da de blev dannet og der endnu ikke var en eneste af dem.“ — Salme 139:16.