Millioner af nulevende mennesker vil aldrig blive født

AF „VÅGN OP!“-​KORRESPONDENT I SVERIGE

MILLIONER af børn som nu ligger i et moderskød vil aldrig blive født. De kommer aldrig til at se eller kende deres egne forældre eller til at modtage den arv der venter dem. De vil blive afskåret fra alt. Hvorfor? Især fordi deres tilblivelse er uønsket og de der ikke ønsker dem vil beslutte at de skal fjernes. Fuldbyrdelsen af denne beslutning kaldes svangerskabsafbrydelse.

Selv om det ikke er mange lande der har statistikker over antallet af svangerskabsafbrydelser, er det bevist at der hvert år foretages millionvis af legale og illegale svangerskabsafbrydelser i hele verden. I 1971 blev der foretaget en halv million legale svangerskabsafbrydelser i De forenede Stater. I Tjekkoslovakiet, Ungarn, Polen og Jugoslavien er der flere svangerskabsafbrydelser end levende fødsler. Og i Japan blev der i 1969 foretaget omkring 744.000 abortindgreb af særligt udnævnte læger.

Liberaliserede abortlove

Næsten alle steder stiger antallet af uønskede svangerskaber. I mange lande er der en tendens til at abortlovene liberaliseres. Sverige og Danmark er eksempler på det. Med bestemte undtagelser ved særlig presserende omstændigheder forbyder den svenske lovgivning at afbryde et svangerskab. Men flere og flere kvinder ønsker svangerskabsafbrydelse af andre grunde end dem loven tillader. Tusindvis af gravide kvinder tager til nærliggende lande med en mere liberal abortlovgivning, for at få svangerskabet afbrudt. Mange andre får foretaget en illegal svangerskabsafbrydelse. Det har medført større liberalitet i den praktiske anvendelse af loven så der gøres flere undtagelser. Derfor blev det besluttet at ændre lovgivningen. I 1965 begyndte en officielt udnævnt ekspertgruppe i Sverige at arbejde på en rapport med det formål at udsende en betænkning til en ny lovgivning. I 1971 blev rapporten forelagt justitsministeriet og offentligheden. Komiteen anbefalede at samfundet beskytter kvinden „ved at loven giver hende ret til at få foretaget et indgreb så tidligt som muligt og at der altid benyttes en fremgangsmåde der kræver mindst muligt af hende.“

Hvorfor kvinder ønsker svangerskabsafbrydelse

I udviklingslandene er fattigdom, sygdom og overbefolkning de vigtigste årsager til at man ønsker svangerskabsafbrydelse. Men i Sverige og andre mere teknisk udviklede lande ønsker man for det meste et svangerskab afbrudt af personlige årsager. Det kan måske være en fysisk svaghed, at man ikke kan lide børn, fødselsangst, at man er for gammel eller for ung, voldtægt, utroskab hos den ene eller den anden ægtefælle, at man kommer bagefter med sin uddannelse, at faderen er ukendt eller at der er flere mulige fædre, pres fra forældre, skam og lignende. Den såkaldte seksuelle revolution, med løse forbindelser og tidlig seksuel bevidsthed blandt unge har ført til en voldsom stigning i antallet af uønskede svangerskaber, især uden for ægteskab. Dette har også ført til stigende krav om lettere adgang til svangerskabsafbrydelse.

Problemet med uønskede svangerskaber løses ikke blot ved at man legaliserer svangerskabsafbrydelser. Svangerskabsafbrydelse er ikke bare en anden form for svangerskabsforebyggelse. Det er en vanskelig operation på det menneskelige legeme som kræver hospitalssenge, uddannede kirurger, sygeplejersker, medicinsk behandling, instrumenter og naturligvis, penge. Svangerskabsafbrydelse resulterer i at fosteret bliver dræbt, men kan samtidig skade moderen både fysisk og mentalt.

Metoder til svangerskabsafbrydelse

Udvidelse af livmoderhalsen efterfulgt af en udskrabning anvendes i de første tolv svangerskabsuger. Patienten bliver bedøvet og livmoderhalsen udvides med metalinstrumenter. Derefter „skraber“ kirurgen livmodervæggen med en curette, et skovlformet instrument, indtil fosteret kommer ud. Af de komplikationer der kan støde til ved denne operation er et stort blodtab, infektion og at livmoderen bliver perforeret. Operationen kan også medføre menstruationsforstyrrelser, sterilitet og komplikationer ved fremtidige svangerskaber.

„Sugemetoden“ eller vakuumudsugning erstatter i mange tilfælde udvidelse og udskrabning ved tidlige svangerskabsafbrydelser. Først udvides livmoderhalsen. Derpå fører kirurgen en smidig plasticslange ind. Slangen er forbundet med en vakuumpumpe der, når den sluttes til, kan suge fosteret, moderkagen og hinderne ud. Operationen kan efterfølges af en udskrabning med en lille curette for at sikre at al foster- og moderkagevæv er fjernet. Selv om komplikationerne er mindre alvorlige ved „sugemetoden“, minder de om komplikationerne ved udskrabning og udvidelse.

Efter den tolvte svangerskabsuge bruges indsprøjtningsmetoden. I Danmark og England indsprøjtes der medicinsk sæbe. I andre lande bruges en lignende indsprøjtning af en 20 procents saltvandsopløsning indtil sekstende/syttende svangerskabsuge.

Efter dette stadium i svangerskabet bruger man almindeligvis en anden indsprøjtningsmetode. Kirurgen indsætter en lang, hul kanyle, enten gennem underlivet under navlen eller gennem skeden og livmoderhalsen ind i livmoderen, og trækker noget af det fostervand ud som omslutter fosteret. Derefter indsprøjter han langsomt den samme mængde væske i form af en saltvandsopløsning. I stedet for salt bruger nogle læger glykose eller formalin. Opløsningen dræber fosteret og fremkalder fødselsveer som almindeligvis vil begynde tolv til otteogfyrre timer efter indsprøjtningen. Fosteret udstødes på samme måde som ved en normal fødsel.

Der er større mulighed for at der tilstøder komplikationer ved denne form for svangerskabsafbrydelse end hvis det sker på et tidligere tidspunkt i svangerskabet. Der kan være efterladte rester som kan resultere i infektion. Disse komplikationer ledsages ofte af feber og blødninger. I nogle tilfælde går noget af saltvandsopløsningen ud i kvindens kredsløb. Det kan medføre krampe og blodpropper.

En svangerskabsafbrydelse der foretages med kejsersnit, hysterotomi, ligner den operation der foretages når en kvinde ikke på normal måde kan føde sit barn. Patienten bliver bedøvet, hvorefter kirurgen åbner livmoderen med et snit gennem den nederste del af underlivet. Dernæst fjernes fosteret og moderkagen fra livmoderen.

Det indebærer større risici at foretage en svangerskabsafbrydelse på den måde end det gør at indsprøjte en saltvandsopløsning. Desuden kan arret i livmoderen springe op ved en senere normal fødsel. Derfor synes mange læger at fremtidige fødsler skal foretages med kejsersnit.

Andre farer og skadelige virkninger

Lige meget hvor lang tid af svangerskabet der er gået, er der mulighed for et livsfarligt blodtab ved enhver svangerskabsafbrydelse. Derfor foretages selv meget tidlige legale svangerskabsafbrydelser på veludstyrede hospitaler. Der bestemmer man altid først kvindens blodtype, og der holdes altid flasker med blod parat hvis en transfusion pludselig skulle blive anset for nødvendig.

Efter en svangerskabsafbrydelse kan en kvinde blive steril. En årsag kan være at der efter operationen opstår betændelse i æggelederne.

En svangerskabsafbrydelse medfører også mentale forstyrrelser; det er en meget alvorlig virkning. En gravid kvinde ved at hun er ansvarlig for et andet menneskes fortsatte liv. Det er kun naturligt at hun tænker på barnet som er ved at udvikle sig. Hvis hun derfor er tvunget til at finde en der kan dræbe fosteret, kommer hun under en stor belastning som er lige modsat moderkærligheden. Hun prøver at overbevise sig selv om at et seks, tolv eller seksten uger gammelt foster endnu ikke er et rigtigt barn og at hun altid kan få et andet barn. Alligevel ved hun at der er mulighed for at hun aldrig igen kan bære et barn, og hun ved bestemt at det vil blive umuligt at bære det samme barn igen.

Selve svangerskabsafbrydelsen er for mange kvinder en mental belastning. Den ventetid der er mellem saltvandsindsprøjtningen og den efterfølgende abort er for de fleste en stor prøvelse. Kvinden får først dræbt fosteret, og bagefter må hun tage aktivt del i den anstrengende fødsel.

På et hospital i Sverige undersøgte man reaktionerne hos de kvinder der fik foretaget en svangerskabsafbrydelse med saltvandsindsprøjtning. Nogle udtrykte deres følelser således: „Da saltvandsopløsningen blev sprøjtet ind vidste jeg at der ingen vej var tilbage.“ „Jeg gik på toilettet, og aborten kom. Jeg måtte selv tage mig af fosteret.“ „Jeg følte noget komme ud af mig, og da jeg slog mit overlagen til side fik jeg øje på fosteret.“ „Det var frygteligt.“ „Det er ikke halvt så smertefuldt at føde et barn.“

Selv om der er gået flere år efter svangerskabsafbrydelsen, føler en kvinde stadig det følelsesmæssige pres. Naomi Leiter, der er lærer i sygepleje, skriver: „Hun vil aldrig helt glemme svangerskabet, panikken og svangerskabsafbrydelsen. Hun er ofte deprimeret, til tider føler hun sig skyldig.“ Naomi Leiter bemærker også: „Jeg har set mange kvinder der, selv om det var femten år siden de havde fået afbrudt et svangerskab, angrede det og havde samvittighedsnag fordi de nu var kommet i overgangsalderen og var barnløse.“ — New York State Journal of Medicine, 1. december 1972.

En svangerskabsafbrydelse er en prøvelse for mange kvinder men afgjort også for mange kirurger, sygeplejersker og andre medlemmer af lægestaben. Nogle får foretaget abortindgrebet meget sent, og fostrene er stærke og sunde når de kommer ud. Der har været tilfælde hvor nylig fjernede fostre er kommet til bevidsthed i skraldespande ved siden af hospitalets forbrændingsovne. Især selve fjernelsen af levende fostre giver samvittighedskvaler. Der er sygeplejersker som er holdt op for ikke at bryde helt sammen. I nogle tilfælde er de blevet fristet til at give store, levende fostre en chance for at overleve ved selv at pleje dem hjemme.

Bibelens syn

Trods alle de farer og alt det utiltalende der er ved en svangerskabsafbrydelse, findes der mennesker som retfærdiggør det. Men man kan spørge: Hvis det er forkert at dræbe nyfødte børn, er det da ikke lige så forkert at dræbe et barn der er under udvikling i maven? Hvis det er rigtigt at prøve på at holde liv i for tidligt fødte børn ved at lægge dem i kuvøser, er det så ikke også rigtigt at holde liv i et foster i maven?

Livets Skaber, Jehova Gud, betragter livet som helligt. En forsætligt fremkaldt abort er i Guds øjne en kriminel handling. Hans lov til Israel, for eksempel, beskyttede et ufødt barns liv. Hvis nogle mænd under et slagsmål stødte til en gravid kvinde så hun aborterede, skulle der bødes liv for liv. Anden Mosebog 21:22, 23 siger: „I det tilfælde at mænd slås med hinanden og de rammer en gravid kvinde og hun nedkommer men der ikke sker nogen ulykke med dødelig udgang, skal der uden tøven pålægges ham skadeserstatning efter hvad kvindens ejer forlanger; og han skal betale den gennem dommerne. Men hvis der sker en ulykke med dødelig udgang, da skal du bøde sjæl for sjæl.“ — New World Translation.

Når der i dag foretages så mange svangerskabsafbrydelser, står det også i forbindelse med at mennesket tilsidesætter andre af Guds love. Mennesker har ønsket en såkaldt fri moral, og de har opnået uønskede resultater — uønskede ægtefæller, uønskede sygdomme og uønskede svangerskaber. I deres bestræbelser for at ’komme over hvor gærdet er lavest’, vil de have lettere adgang til skilsmisse og medicinsk behandling og en mere liberal lovgivning. Men det har ikke skånet dem for nye tragiske følger. Den tragiske moralske situation vi oplever i dag kan kun løses ved at en mand og en kvinde elsker hinanden inden for ægteskabets rammer, fornuftigt planlægger deres samliv og loyalt adlyder deres Gud og Skaber.

[Tekstcitat på side 8]

„Svangerskabsafbrydelse er måske den mest udbredte metode til fødselskontrol i verden i dag.“ — FNs befolkningskommission

[Illustrationer på side 8]

De fleste svangerskaber afbrydes i den tolvte svangerskabsuge eller før. I den ellevte uge er det dette som dræbes

Nogle svangerskaber afbrydes efter den tyvende uge. I den attende uge ser den levende skabning som dræbes, således ud