Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g86 8/12 s. 28
  • Fra vore læsere

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Fra vore læsere
  • Vågn op! – 1986
  • Underoverskrifter
  • Ishockey og umoralitet
  • Læsning
Vågn op! – 1986
g86 8/12 s. 28

Fra vore læsere

Ishockey og umoralitet

Blot fordi Tom Edur opgav ishockey til fordel for Jehovas Vidner behøver De ikke at tale ondt om hele denne sportsgren. Ishockey er ikke totalt gennemsyret af umådeholdent drikkeri og ægteskabsbrud, og den er afgjort mere stoffri end andre sportsgrene.

N. L., USA

Tom Edur talte ikke ondt om ishockey som sportsgren, og udtaler endog: „Jeg holdt virkelig af at spille, og spiller stadig af og til for adspredelsens skyld.“ Men han kom til det resultat at mange professionelle spillere i det miljø de færdes i, drikker umådeholdent og begår ægteskabsbrud, og han begyndte at blive alvorligt påvirket af dette. Unge i dag ser op til sportsstjerner som helte, og det er yderst beklageligt at flere og flere af disse stjerner er dårlige eksempler med hensyn til brugen af tobak, alkohol og stoffer, samt med hensyn til moral. Selv om situationen inden for sportsverdenen ikke er værre end i andre samfundskredse, øver sportsstjerners eksempel en overordentlig stærk indflydelse på ungdommen. Vi håber at vi kan gøre såvel børn som voksne opmærksomme på de moralske farer der er forbundet med en karriere inden for professionel sport. — RED.

Læsning

Jeg vil gerne sige tak for bladet med titlen: „Læsning kan gøre dit liv rigere.“ (22. januar 1986) Ugen fra den 3. til den 7. marts 1986 blev i de amerikanske skoler gjort til en uge hvor man lagde vægt på retten til at kunne læse. Hensigten med dette var blandt andet at gøre offentligheden opmærksom på at hvert barn har behov for at lære at læse. Jeres blad om læsning passede vældig godt i den forbindelse, og der blev uddelt over 40 eksemplarer til de lokale forretninger og til pædagoger.

K. K., De forenede Stater

Måske har I uforvarende gjort jeres læseres mindreårige børn der endnu ikke går i skole, en bjørnetjeneste med artiklen: „Hvorfor nogle har svært ved at læse.“ (22. januar 1986) Børn er så lærenemme at selv om man blot benytter „ordbilledmetoden“ vil de automatisk, rent intuitivt, fornemme hvordan bogstaver og stavelser skal udtales. Lige siden ovennævnte artikel udkom, er mange forældre blevet afskrækket fra at lære deres børn at læse af frygt for at komme til at gøre det „forkert“.

M. J., De forenede Stater

Med vore udtalelser om „ordbilledmetoden“ ønskede vi at gøre opmærksom på en af de mange faktorer der er årsag til skoleelevers manglende læsefærdighed. Undersøgelser har vist at anvendelsen af denne metode i grundskolen ikke er så effektiv som „lydmetoden“. Det var bestemt ikke vores mening at afskrække forældre fra at undervise deres børn i læsning. På side 8 i bladet hedder det: „Mødre der er gode læsere kan have held til at lære deres børn at læse før de kommer i skole.“ Læserne blev henvist til en Vågn op!-artikel i udgaven for 8. oktober 1968 der hed: „De kan lære deres børn at læse.“ Se også artiklen: „Hvordan små børn kan lære at læse.“ (8. januar 1983) — RED.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del