Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g87 22/1 s. 28
  • Fra vore læsere

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Fra vore læsere
  • Vågn op! – 1987
  • Underoverskrifter
  • Ufødte børn
  • Et forvrænget billede af sigøjnerne
  • Hvorfor ikke snyde?
Vågn op! – 1987
g87 22/1 s. 28

Fra vore læsere

Ufødte børn

Jeg vil gerne udtrykke min værdsættelse af „Et brev fra moderen til et ufødt barn“. Også jeg pines til stadighed af skyldfølelse. I modsætning til damen i artiklen der har tre dejlige børn, er jeg nu ikke længere i stand til at få børn. Min samvittighed vil ikke lade mig glemme at jeg myrdede mit eneste barn. Nu har jeg lært sandheden at kende, og min tillid til Jehova hjælper mig til at udholde dette. I dybeste anger.

C. D., De forenede Stater

Et forvrænget billede af sigøjnerne

Vi må protestere på det skarpeste mod det vildledende billede af en sigøjner på forsiden af Deres blad for 22. november 1986 og inde i det. Mediernes billede af sigøjnerkvinden med krystalkugle, perler og et stort broget tørklæde har intet med virkeligheden at gøre. Medlemmer af Deres tro døde sammen med os i Hitlers Tyskland; derfor undrer det os så meget mere at De har så lidt tanke for vor værdighed og vore følelser.

S. C., Romani-foreningen, De forenede Stater

Det var bestemt ikke vor hensigt at såre sigøjnernes følelser — de nævnes faktisk slet ikke i vore artikler om „Hemmeligheden bag det okkulte“. Vi ønskede at skildre en spåkvinde der benytter sig af en krystalkugle, noget der i hele verden forbindes med det okkulte. Før i tiden specialiserede en del sigøjnere sig i spådomskunst, men det er på ingen måde kun sigøjnere der beskæftiger sig med dette. Og selv om mange sigøjnere har gået med perler og brogede tørklæder, er der også mange fra andre kulturer og med en anden etnisk baggrund der klæder sig på denne måde. Mange spåkvinder foretrækker denne klædedragt selv om de ikke har forbindelse med sigøjnerne. Se også artiklen „Sigøjnerne — bliver de misforstået?“ (8. august 1986). — RED.

Hvorfor ikke snyde?

Oplysningerne i artiklen „Unge spørger: Hvorfor ikke snyde?“ (8. september 1986) kom lige i rette tid. Vi har en søn på 11 år der er blevet oplært i Bibelens principper siden han var to. Vi blev derfor meget kede af det da hans lærer en formiddag ringede og fortalte os at vores søn var blevet grebet i at snyde i timen. Vi følte begge at vi havde svigtet som kristne forældre. Hvad mere kunne vi sige for at få ham til at forstå hvor alvorligt det han havde gjort var? Mit hjerte sprang næsten et slag over da min mand rakte mig Vågn op! for 8. september 1986 der lige var kommet med posten. Her i „Unge spørger“-artiklen var netop hvad vi behøvede for at hjælpe vores søn! Som forældre er vi meget taknemmelige for den hjælp vi modtager gennem disse artikler. Vi beder til at fremtiden vil vise at disse oplysninger ikke blot har nået vores søns sind, men også hans hjerte.

P. W., De forenede Stater

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del