Fra vore læsere

Fri af euforiserende stoffer

Jeg vil gerne takke jer for artiklen „Unge spørger: Hvordan kan jeg holde op med at tage stoffer?“ (8. februar 1986) For nogle år siden blev jeg syg på grund af stress og bekymring, og min læge ordinerede et mildt beroligende middel. Snart havde jeg det meget bedre, og jeg var taknemmelig for den medicin jeg havde fået. Da jeg senere erfarede at der var farer forbundet med disse stoffer, og indså at jeg ikke længere havde brug for dem, besluttede jeg at holde op med at tage dem. Jeg vidste godt at der, efter fire og et halvt års afhængighed, måtte komme nogle abstinenssymptomer. Men jeg fulgte punkt for punkt de gode råd i artiklen, og til sidst lykkedes det.

G. O., England

Tabet af et barn

Jeg har læst jeres artikler om det at miste et barn, og jeg må virkelig rose jer for deres saglighed og praktiske værdi. (8. august 1987) Min kone og jeg følte at det der kom frem havde særlig adresse til os, efter at vores søn på fem og et halvt år for nylig døde af et hjerteanfald. Vi har selv været igennem hele den række af følelser — vrede, skyldfølelse og så videre — som I opregnede i artiklerne. Vi er også blevet konfronteret med alle de „ord der ikke altid virker trøstende“, foruden meget andet. Vi glæder os til den nye verden! Først når jeg igen kan holde min lille dreng i armene, vil smerten forsvinde fuldstændig. Jeg takker jer endnu en gang for denne kærlige og forstående artikelserie. Vi er sikre på at mange, ligesom vi, har følt at den henvendte sig til dem og kunne hjælpe dem.

K. I., England

Jeg kan ikke beskrive hvor taknemmelig jeg er for jeres artikler om sorgen over tabet af et barn. Vores søn begik selvmord sidste år i august måned. Oplysningerne i jeres blad fik mig til at føle at jeg var normal. Jeg vidste ikke at så mange mennesker havde det ligesom jeg. Men selv om jeg havde stort behov for at få noget at vide om de forskellige faser man må gennemgå når et barn dør, kunne jeg ikke forstå hvorfor selvmord blev omtalt i sammenhæng med normale dødsfald, som de blev det på side 15. Jeg ved godt at intet dødsfald er normalt, men selvmord er så tragiske fordi man ikke altid kan håbe på en opstandelse. Jeg ved ikke om jeg nogen sinde får min søn at se igen.

J. D., De Forenede Stater

Afsnittet om George, som begik selvmord, var ikke taget med for at antyde at selvmord er en almindelig måde at dø på, men for at vise hvordan forskellige skriftsteder kunne hjælpe Georges far til at komme igennem endog denne tragedie. Det er meget alvorligt og tragisk når nogen begår selvmord, men vi kan være overbevist om at Jehova og hans søn, Jesus Kristus, vil gøre det rigtige i hvert enkelt tilfælde. Jehova kender alle omstændighederne, og ved i hvilken grad den enkelte er skyldig og om der er mulighed for anger. Vi kan være fuldstændig sikre på at han vil strække sin barmhjertighed så langt som det overhovedet er muligt i overensstemmelse med hans vilje. — RED.