Vi betragter verden

Præster døbt igen

To protestantiske præster, lutheraneren Reinhart Weber og Klaus Hoffmann fra Den Forenede Kirke, blev for nylig „døbt igen ’i overensstemmelse med Bibelen’“ i byen Lensahn i Forbundsrepublikken Tyskland, meddeler Den Økumeniske Pressetjeneste. Barnedåben „stemmer ikke med Bibelen,“ siger Reinhart Weber, som er pensioneret præst. Klaus Hoffmann skal endda have bedt Den Evangeliske Kirkes regionale ledere om at „holde op med at døbe spædbørn“. Hvordan har reaktionen været? Hoffmann er blevet suspenderet fra præstetjeneste.

Produktive ferier

Forældre bør udnytte børnenes skoleferier til noget produktivt, mener en mexicansk psykolog og universitetsprofessor ved navn Rafael Martínez. Ved omhyggeligt at planlægge ferierne på forhånd kan forældre supplere den undervisning der gives i skolen med den der gives i hjemmet. I en artikel i dagbladet El Universal i Mexico City peger Martínez på at „skolen er et undervisningscenter som på ingen måde må træde i stedet for den undervisning forældre bør give deres børn“. Han foreslår blandt andet at man udarbejder en fleksibel plan som omfatter undervisning i husligt arbejde, i visse faglige færdigheder og i hvordan man hjælper handicappede og nødlidende mennesker. Martínez siger at „ferietiden ikke udelukkende bør bestå af fritidsaktiviteter og afslapning, men hellere af en anden slags arbejde“.

Grisestier bliver legepladser

Da nogle grisestier blev gjort til legepladser for smågrisene, voksede grisene gennemsnitlig fire procent mere om dagen end deres jævnaldrende som ikke var lige så heldige. Denne for svineproducenterne så glædelige nyhed er blevet offentliggjort i Calgary Herald og fortæller om resultaterne af forskeren Al Schaefers arbejde ved forskningsstationen Lacombe, der drives af organisationen Agriculture Canada. Schaefers forskning viser at grise vokser bedre når de har legetøj som de kan være beskæftiget med. Han prøvede med et almindeligt bildæk som blev hængt op i et tov over grisestien. Grisene legede med dækket „ved at skubbe det frem og tilbage eller ved at bide i gummiet“. På denne måde kunne de mere stridslystne grise i svinestien afreagere på „legetøjet“ i stedet for på deres mere forsagte fæller i stien. Som følge heraf havde disse grise færre sår og bedre kødkvalitet end normalt, da de skulle sælges efter at man havde fulgt dem i to år.

Til skade for begge parter

Mænd som har problemer i deres ægteskab er mere udsat for sygdom end mænd som er lykkeligt gift, siger to forskere fra Ohio State University, Janice Kiecolt-Glaser og hendes mand, Ronald Glaser. Man har tidligere påvist at noget lignende gjaldt kvinder som var ulykkelige i deres ægteskab, men indtil for nylig har man ikke kunnet påvise i hvor stor udstrækning det mandlige immunsystem svækkedes af stress stammende fra ægteskabet. Blodprøver fra mænd i ægteskabelige kriser har imidlertid vist at sådanne mænd havde nedsat evne til at bekæmpe to almindelige herpesvirus-infektioner. En undersøgelse foretaget af Christopher Coe fra Wisconsins Universitet tyder samtidig på at „følelsernes indflydelse på det fysiske helbred kan vare ved længe efter at det følelsesmæssige problem er blevet løst,“ meddeles det i avisen New York Post.

Kirurger betænkelige

Kirurger står over for et ubehageligt dilemma når de skal operere AIDS-positive patienter. En fremtrædende amerikansk hjertekirurg, dr. W. Dudley Johnson, erklærer: „I øjeblikket er det vor politik at nægte at udføre sådanne operationer. Man kommer i berøring med store mængder blod [under hjerteoperationer]. Der er blod over det hele. Og der er stor fare for at man stikker sig på en nål.“ Flere og flere kirurger deler denne angst. En undersøgelse viste at over 90 procent af de kirurger som indgav et svar, ligesom dr. Johnson ville nægte at operere sådanne patienter. „Sandheden er,“ hedder det i nyhedsugebladet Newsweek, „at hverken det gamle hippokratiske lægeløfte eller moderne medicinsk etik forlanger at en læge skal behandle en patient hvis han ikke ønsker at gøre det.“ Dr. Johnson indrømmede at han dog ikke kendte nogen læge som havde fået AIDS fra en patient. „Og sådan skulle det gerne blive ved at være,“ erklærede han.

Bøder, bøder og atter bøder

I den brasilianske storby São Paulo, som man anslår har 12 millioner indbyggere, er der problemer med trafikken. På en måned blev der i alt udstedt 1.218.491 trafikbøder. Man regner med at tre millioner af byens fire millioner køretøjer nåede at få en bøde inden udgangen af 1987. Hver måned får næsten 30.000 køretøjer en bøde på over 200 kroner for at parkere på fortovet, oplyser O Estado de São Paulo. Der kan også stadig gives bøder for at drive en flok stude gennem gaderne og for at parkere en hestevogn på fortovet, men disse regler håndhæves dog ikke. Hvis man i vindueskarmen lader en genstand ligge som kunne falde ned og ramme en fodgænger, risikerer man en bøde på knap 20 kroner. En hændelse som mange stadig husker, var da en gris, som blev holdt på tagterrassen over et bageri, blev bange og sprang ud over kanten og landede på en fodgænger, som brækkede armen. Der blev naturligvis opkrævet bøde.

Musik efter deres smag

Den legendariske rottefænger fra Hameln spillede på sin fløjte for at fange rotter. For nylig er der i Tokyo dukket en ny „rottefænger“ op som lokker rotter med moderne „fløjter“. Vore dages „rottefænger“ er et firma som har specialiseret sig i renholdelse af miljøet, og efter 20 års forskning har det ifølge The Daily Yomiuri udviklet et rørsystem som kan fjerne rotter fra højhuse. Rør med et hul for hver anden meter placeres langs gulve og vægge. Hvilken musik spilles? Rotter kommunikerer med hinanden ved hjælp af ultralydbølger på frekvenser fra 20 til 38 kilohertz, og selv ultralydbølger fra computerledninger tiltrækker dem. Rørene udsender ultralydbølger for at „tilkalde“ rotterne, som så kravler ind i hullerne og suges ind i en renovationssektion, hvor de bliver kvalt af kultveilte og derefter omgående indsvøbt i vinyl så de kan fjernes af sanitetsfolkene. Fra Hameln til Tokyo er man nået til samme konklusion: Rotters svaghed for fløjtemusik kan være farlig for dem.

Diamanter af stjernestøv

Forskere fra USA’s Nationale Standardiseringsråd og fra Enrico Fermi-instituttet i Chicago gjorde en interessant opdagelse da de undersøgte resterne af en meteorit. En del af meteoritten bestod af små bitte diamanter. Da forskerne underkastede meteoritresterne røntgen- og elektronstråler, så de det typiske reflektionsbillede for diamanter, oplyser New Scientist. Videnskabsfolkene mener at diamanterne er blevet til ved at kulatomer udsendt fra en stjerne har fortættet sig, og de slutter med at sige at „måske danner naturen diamanter på en mere effektiv måde end man med selv de bedste metoder kan gøre det i et laboratorium“.

En lang søvn

Nogle minearbejdere hævder at have gjort et usædvanligt fund da de for nylig gravede efter guld i den kolde Jakutske Republik i Sibirien, lige nord for Polarcirkelen. Ni meter under overfladen af polartundraen fandt de en nedfrossen triton, en halepadde der tilhører salamanderfamilien. Nyhedsbureauet Tass hævder at den til minearbejdernes overraskelse, efter i et stykke tid at have ligget i solen, „kravlede langsomt . . . på sine lemmer, der hver havde fem tæer, mens den bevægede hovedet med de runde, udstående øjne fra side til side“. Den døde efter nogle få dages forløb. Sovjetiske videnskabsmænd siger at det er muligt for sådanne skabninger at vågne op efter i århundreder, ja selv i årtusinder, at have ligget i dvale.