AIDS — Hvor mange vil dø?
DA MAN i 1981 første gang beskrev AIDS, anslog lægerne at kun 5-10 procent af dem der havde viruset i kroppen ville få selve sygdommen og dø. Men det viste sig at AIDS har en lang inkubationstid. Der kan gå fem år eller mere før symptomerne viser sig.
Nu da man har fulgt sygdommen gennem otte år, anslår nogle at mindst 40-50 procent af dem der er smittet med AIDS-viruset vil udvikle sygdommen og dø af den. I rapporten AIDS og Den Tredje Verden hedder det: „Ifølge en computerberegning vil 50% af HIV-bærerne udvikle AIDS inden for 5 år, og 75% vil udvikle sygdommen inden for 7 år.“ („HIV“ er en forkortelse for „Human immundefekt virus“, AIDS-virus.)
Der siges videre i publikationen: „Mange medicinske eksperter, og de fleste virologer, mener nu at antallet af dødsofre blandt HIV-bærerne vil komme tæt på 100%. . . . Den antagelse at de alle vil dø er dels baseret på et studium af selve HIV-viruset, dels på den kendsgerning at sygdommen for hvert år udvikles hos flere og flere af dem der tre, fire eller fem år tidligere er blevet smittet med viruset.“ Dette er naturligvis kun en antagelse. Tiden vil vise om den har rod i virkeligheden.
Dr. Anthony Fauci, der er forsker ved De Forenede Staters nationale sundhedsinstitutter, har bemærket at cirka 90 procent af dem der har dannet antistoffer mod HIV-virus, inden for fem år vil vise symptomer på beskadigelse af immunforsvaret.
Selv om det skulle vise sig at „kun“ halvdelen af de 50-100 millioner mennesker som ifølge beregningerne om få år vil være smittet med AIDS-virus, vil dø, betyder det millioner af dødsfald hvert år i en periode. Nogle har anslået at antallet af dødsofre alene i Afrika vil overstige ti millioner.
Sammenlignes med krig
Når man betragter antallet af dødsofre, de økonomiske omkostninger og de øvrige samfundstab, kan konsekvenserne af AIDS sammenlignes med følgerne af en større krig.
I EF-landene har man for eksempel konstateret godt 11.000 tilfælde af AIDS. Tallet steg med 20 procent alene i dette års første kvartal, og fortsætter denne stigningstakt vil 56.000 være ramt af AIDS ved udgangen af 1989. WHO skønner imidlertid at mellem 300.000 og 800.000 andre er smittebærere. I Danmark var der den 1. juni registreret 286 tilfælde af AIDS, men det menes at mellem 5000 og 10.000 danskere er smittet med HIV-virus, skrev Politiken den 7. juli i år.
Indtil nu har cirka 40.000 amerikanere mistet livet som følge af AIDS. I nogle højrisikogrupper er stigningstakten mindsket, og den frygtede eksplosion af AIDS blandt heteroseksuelle er ikke indtruffet. Alligevel vil antallet af dødsofre fortsat være meget højt. USA’s center for sygdomskontrol i Atlanta har anslået at der i slutningen af 1991 vil være over 200.000 amerikanere der er døde af AIDS. Det ventes at over 50.000 vil dø af sygdommen alene i 1991, og ved udgangen af 1992 — om kun fire år — vil AIDS have kostet flere amerikanere livet end Den Første Verdenskrig, Koreakrigen og Vietnamkrigen tilsammen.
Tidsskriftet The Futurist skriver: „Ved årtusindskiftet er flere måske døde af AIDS end der er omkommet i alle vore [nationernes] krige.“
De beregnede omkostninger er overvældende. Her i Danmark regner man med 800.000 kroner til undersøgelser og behandling af hver patient. I 1997 vil de samlede udgifter beløbe sig til knap 45 milliarder, skrev Berlingske Tidende den 31. marts 1987. Nogle frygter at de store udgifter og de mange patienter vil betyde at sundhedsvæsenet lammes.
AIDS i Afrika
I Afrika har få krige, om overhovedet nogen, berøvet så mange mennesker livet som AIDS nu gør. „AIDS spredes med frygtelig hast i Afrika,“ skriver Politiken. „Lederen af et AIDS-kontrolprogram i Uganda siger: ’Medmindre udviklingen vender, vil hver anden voksen i dette land være HIV-positiv i år 2000.’ Næsten halvdelen af AIDS-patienterne i Afrika er kvinder i den fødedygtige alder. Hver femte AIDS-patient i Rwanda er et barn. I Zambia vil der i år blive født 6000 børn med AIDS. Af 800 prostituerede der blev testet i Nairobi, var 9 ud af 10 smittet med HIV. Og disse kvinder har gennemsnitlig 1000 kunder om året.“
„Hvis vi ikke gør noget, vil kontinentet dø,“ siger den belgiske ekspert Pieter Piot. Jonathan Mann, der er leder af WHO’s kampagne mod AIDS, udtaler: „Alternativet er at afskrive Afrika, og lade som om det befandt sig på en anden planet. Men epidemien kan ikke standses i ét land før den også er standset alle andre steder.“
Mange lægelige eksperter er bange for at en verdensomspændende AIDS-katastrofe allerede er en realitet. FN’s generalsekretær, Javier Pérez de Cuéllar, har kaldt det ’en global konflikt der truer os med alle krigens konsekvenser’.
I nogle henseender er AIDS værre end krig: Der er ingen ’våbenstilstand’ i syne, stadig flere omkommer, og de ’sårede’ bliver ikke raske.
[Tekstcitat på side 5]
’Mange mener nu at antallet af dødsofre blandt HIV-bærerne vil komme tæt på 100 procent’
[Tekstcitat på side 5]
„Ved årtusindskiftet er flere måske døde af AIDS end der er omkommet i alle vore krige“