„Jehovas vidner i USSR går lysere tider i møde“

SÅDAN lød en overskrift den 19. august 1990 i den engelsksprogede avis The Warsaw Voice, der udgives i Polen. Skribenten, Anna Dubrawska, kommenterede stævnet „Det rene sprog“ som Jehovas Vidner holdt i Warszawa i august 1990. Hun havde interviewet Jehovas vidner fra Sovjetunionen, hvoraf nogle havde tilbragt 15 år i fængsler og arbejdslejre på grund af deres religiøse overbevisning. De interviewede personer fremhævede imidlertid de positive forandringer der nu sker i deres land.

Grigor Goryachek, en bygningsarbejder fra Krim der er vokset op som Jehovas vidne, havde tilbragt 15 år i eksil i Sibirien. Han sagde: „Vi venter nu på bedre tider.“ En anden, Anton Pohanich, sagde: „De bedre tider er her allerede. Jeg kan nu frit gå fra hus til hus med vort budskab, hvilket ikke var muligt førhen.“

Dubrawska citerer Igor Cherny, et 17-årigt Jehovas vidne fra Kaukasus: „I de sidste 70 år er folk, og især de unge, med vold og magt blevet revet væk fra Gud. Derfor ønsker de nu, frem for noget andet, at vende tilbage til ham, eller i det mindste, som en begyndelse, at høre om ham.“

I artiklen Radość braci (Brødrenes glæde) citerer det polske tidsskrift Dziennik Wieczorny (Aftenposten) en ansat ved Zawisza-stadionet i byen Bydgoszcz for at have sagt: „Jeg glæder mig over det pæne sprog og de unges gode opførsel.“

I en artikel i avisen Trybuna med overskriften Głosiciele Królestwa (Rigets forkyndere) skriver Zofia Uszynska: „Inden for en halv time blev jeg ti gange tilbudt mad og kaffe. Fem gange var der nogle der tilbød mig deres siddeplads. I fire dage deltog over tredive tusind i en [religiøs] fest på Dziesieciolecia stadion i Warszawa. Højgravide kvinder, småbørnsfamilier, voksne og unge. Den yngste der blev døbt var 11 år, den ældste 80.“

Artiklen fortsætter: „Der kom adskillige tusind russere [over 16.000] til dette års møde. Sidste år kom der 6000. De russiske grænsevagter lod alle busserne passere forbi uden at de behøvede at vente på kontrol i de kilometerlange køer. Der var delegerede fra hele Sovjetunionen: Vladivostok, Khabarovsk, Vorkuta. Nogle havde tilbragt fire eller fem dage i et tog.“

Samme avis citerer Ivan M. Grevniak: „Jeg havde set at paverne og præsterne bar sig uretfærdigt ad, og det jeg søgte efter var ærlighed.“ Avisen fortsætter: „Han lagde mærke til den overensstemmelse der er mellem ord og handling i Jehovas vidners opførsel. ’Jeg takker Gud for at han lod mig lære sandheden at kende,’“ tilføjede han.

Trybuna fortæller at Ivan Grevniak er ældste i en menighed i byen Lvov, hvor „der er 13 menigheder og mere end to tusind troende. . . . ’Inden for alle religiøse grupper hersker der overalt en nationalistisk ånd,’ siger Ivan, ’men ikke blandt mine trosfæller.’“

Denne enhed viste sig ved Jehovas Vidners stævne i Warszawa, hvor programmet blev fremført samtidig på polsk og russisk i forskellige sektioner af stadion. Der var ingen nationale gnidninger.

Zofia Uszynska var imponeret over den organisation der var stablet på benene for at skaffe logi, mad og lægehjælp til de godt 35.000 stævnedeltagere. Hun siger: „Jeg har aldrig før deltaget i et offentligt møde med en så venlig atmosfære.“

Det polske dagblad Sztandar Młodych (Ungdommens fane) beskrev det renoveringsarbejde der var blevet udført for at gøre stadionet klar til de mange gæster: „Som en samfundstjeneste . . . reparerede Jehovas disciple bænkene, ombyggede tunneler og toiletter og ordnede græsplænen. De betalte udgifterne af egen lomme. Jehovas vidner skaffede omkring 22.000 privatlogier til gæsterne, og sørgede for fødevarer til de sovjetiske statsborgere. Desuden havde de deres egen lægetjeneste.“

Jehovas vidner oplever allerede nu „lysere tider“ i Østeuropa og beder til at de må opnå samme juridiske anerkendelse i Tjekkoslovakiet, Albanien, Bulgarien og Sovjetunionen som de for nylig har opnået i Rumænien, Ungarn og Polen. — 2 Thessaloniker 3:1; 1 Timoteus 2:1, 2.

[Illustrationer på side 23]

Sovjetiske Jehovas vidner ved stævnet „Det rene sprog“ i Warszawa, dåbskandidater (indsat øverst), sovjetisk foredragsholder, program, og delegerede fra USSR foran deres busser