„I må endelig prøve det!“
Af Vågn op!-korrespondent i Colombia
„VI HØRTE første gang om Det Internationale Byggehold i sommeren 1988, da nogle venner vendte hjem fra en byggeopgave på afdelingskontoret i Honduras,“ fortæller et ungt ægtepar fra Missouri i USA. „De sprudlede af begejstring og sagde: ’I må endelig prøve det!’“
Det omtalte byggeprogram har Jehovas Vidner udviklet med henblik på opførelse af nye afdelingskontorer over hele jorden. Ansøgere må først arbejde ved Vagttårnsselskabets hovedkontor i Brooklyn i New York, hvor deres arbejdsvaner og færdigheder bedømmes. Broderen fra Missouri kontaktede derfor Selskabets kontor i Brooklyn og meldte sig som frivillig midlertidig medarbejder.
Under opholdet i Brooklyn meldte broderen sig til at arbejde i udlandet, og efter hans hjemkomst til Missouri begyndte han og hans kone at spare op til rejsen. Nogle måneder senere indløb der besked om deres opgave — de skulle til Colombia!
Fra 1987 til 1990 har over tusind frivillige midlertidige arbejdere af egen lomme bekostet rejsen til Colombia for at arbejde mellem to uger og to måneder ved opførelsen af Jehovas Vidners store trykkeri og afdelingskontor dér. Desuden har cirka 80 andre frivillige fra 14 forskellige lande tilbragt over et år på dette kæmpeprojekt. Nogle af disse korttids- og langtidsmedarbejdere har tidligere medvirket ved opførelsen af nye afdelingskontorer i lande som Nigeria, Filippinerne, Guyana, El Salvador, Guatemala, Costa Rica, Peru og Ecuador.
De frivillige arbejdere bliver ved ankomsten til Colombia hjulpet med indrejse- og toldformaliteter af deres værtsfolk, hvorpå de bliver kørt til byggepladsen i Facatativá, cirka 50 kilometer nordvest for Bogotá.
Orientering
Den første dag får den nyankomne normalt en rundtur på grunden og instrueres om tilværelsen som medlem af byggeholdet. De fleste på Det Internationale Byggehold — i de senere år har der hele tiden været fra 40 til 60 — bor i boliger der er blevet købt i nærheden af byggepladsen.
De nye byggearbejdere får anvisninger vedrørende arbejdstider, deltagelse i de kristne møder og weekendens forkyndelse samt pasning af deres bolig. Der gives også oplysning om tøjvask, om overværelse af morgenens bibeldrøftelse og lignende anliggender.
Værelserne er komfortable, måltiderne er nærende, og vasketøjet bliver hurtigt leveret rent og nystrøget tilbage. Der er også adgang til lægehjælp. Der mangler intet af betydning for de frivillige arbejderes trivsel.
De fleste nyankomne bliver overraskede over byggeriets omfang. På en skråning op mod en stedsegrøn skov på det bagvedliggende bjerg summer det af aktivitet i de to femetages boligblokke. De skal til sin tid huse de knap 250 medlemmer af det colombianske afdelingskontors medarbejderstab, kaldet betelfamilien. I de seneste måneder har de nyankomne set byggehold installere sanitære faciliteter, ledninger og bærende konstruktioner til murene.
Spisesalen, der mageligt rummer 400 personer, er i weekenden fyldt til trængsel med 600 eller flere fordi også de stedlige brødre møder op; alle bespises på cafeteriamanér. Der mangler blot den sidste hånd på værket før spisesalen står færdig.
I den store toetages trykkeribygning er forsendelsesafdelingen og jobpress-afdelingen allerede rykket ind. På første sal henleder rundviseren stolt de nyankomnes opmærksomhed på den kæmpemæssige nye offset-rotationstrykkemaskine af mærket Hantscho. Brødre fra trykkeriet i Brooklyn har forestået opstillingen med kyndig assistance fra andre frivillige.
Denne 59 tons tunge og 27 meter lange datastyrede trykkemaskine er en af de bedste på markedet. Den trykker nu 38.000 eksemplarer af de spanske udgaver af Vagttårnet og Vågn op! i timen, til distribution i det nordvestlige Sydamerika. Over 155.000 Jehovas vidner i Colombia, Venezuela, Panama, Ecuador og Peru er netop begyndt at modtage blade trykt på denne maskine. Og alle bladene er i firfarvetryk.
Opbakning fra de lokale
Byggeholdet tæller også mange colombianske frivillige, mænd såvel som kvinder. De er stolte over at arbejde på ’vores nye afdelingskontor’, som de kalder det. Nogle bor i et midlertidigt logi i nærheden af byggepladsen, andre rejser frem og tilbage fra Bogotá og andre nærliggende byer. I weekender og ferier kommer der på skift yderligere 50 til 150 frivillige arbejdere fra omkring hundrede menigheder i Bogotá og omegn.
En frivillig canadisk byggearbejder der har erfaring i opførelse af vægelementer, bemærker: „De lokale brødre er lærvillige, og kvaliteten af deres arbejde er mindst lige så høj som kvaliteten af professionelt arbejde derhjemme.“
En medarbejder der siden 1987 har stået for entreprenørmaskinerne og jordarbejdet, tilføjer: „Vi har et dygtigt hold, der tæller adskillige lokale brødre. Tidligere kunne nogle af dem knap nok køre bil, men de har udviklet sig til dygtige maskinførere.“
Nogle af de unge colombianere der regelmæssigt har arbejdet på projektet, har ansøgt om at blive optaget i betelfamilien, som står foran en betragtelig forøgelse. Andre vil genoptage pionertjenesten forskellige steder i landet. Alle er blevet mere modne i åndelig henseende af deres tjeneste som frivillige byggearbejdere i den atmosfære der kendetegner en betelfamilie.
Et udbytterigt arbejde
Tusinder af dem der har været med på Det Internationale Byggehold har givet udtryk for at det var deres livs oplevelse. „Det er noget helt specielt,“ har en byggearbejder fra Mississippi i USA sagt om projektet i Colombia. „Det er medarbejderne der gør det til noget særligt. Jeg ville meget gerne arbejde under sådanne forhold altid, hvis det var muligt. Man kan bygge overalt, men det er helt anderledes at samarbejde med brødre.“ Der er udpræget forskel på at arbejde skulder ved skulder med kristne der frembringer Jehovas ånds frugter og på at arbejde på en verdslig arbejdsplads.
Alt for hurtigt må de midlertidige byggearbejdere tage afsked! Der udveksles knus og fældes afskedstårer. Hyppigt lyder det til farvel: „Bare vi kunne være blevet her lidt længere,“ eller: „Vi ville gerne være blevet!“ Alle rejser derfra med øget værdsættelse af Jehovas vidners internationale brodersamfund. De har fået en forsmag på hvordan det til sin tid vil blive at leve og arbejde sammen om at udvide Paradiset til jordens fjerneste egne.
Også fra Danmark har nogle fået den glæde at medvirke på Det Internationale Byggehold. Flere har været med ved opførelsen af det nye afdelingskontor i Grækenland; nogle arbejder nu på den fjerne ø Guadeloupe; nogle er beskæftiget i Tyskland, og andre står over for at skulle medvirke i Zambia, Frankrig og andre lande. Det er klart at ikke alle har mulighed for at tilslutte sig dette byggehold. Men for enhver hvis muligheder tillader det, vil det være en oplevelse for livet. Og de som allerede er med i dette ’flyvende byggehold’, vil sige: „I må endelige prøve det!“