Hvorfor får de ikke hedeslag?

Af Vågn op!-​korrespondent i Sydafrika

Mennesket og de fleste pattedyr opretholder en legemstemperatur på cirka 37 grader celsius. Hvis legemstemperaturen overstiger 41 grader celsius, kan vigtige hjerneceller tage skade, med døden til følge. Hvad er det der beskytter os mod hedeslag? Det er en „termostat“ i hjernen der registrerer abnormt høje temperaturer og får millioner af små hudkirtler til at afsondre store mængder sved. Når sveden fordamper, afkøles kroppen. Denne forunderlige mekanisme er fælles for de fleste pattedyr.

Se nu på fotografiet af den smukke oryx eller gemsbok i den namibiske ørken. Eftersom vand er en mangelvare i de egne, må oryxen undgå at miste for meget af den kostbare legemsvæske. Men hvordan kommer den af med varmen uden at svede?

Det fortæller zoologen Richard Goss i bogen Maberly’s Mammals of Southern Africa: „For at beskytte hjernen mod overophedet blod har den et net af hårfine blodkar lige under næsehuden; det blod der passerer gennem venerne i dette net, bliver afkølet ved gemsbokkens vejrtrækning gennem næsen. Det afkølede blod sænker derpå temperaturen i det varme blod der er på vej mod hjernen, omtrent som vand der køler en varm motor.“

Takket være dette kølesystem kan oryxen leve i Afrikas varme, tørre ørkener. Bogen The Encyclopedia of Wild Life oplyser: „Oryxen kan formentlig klare sig fuldstændig uden drikkevand, idet den optager den nødvendige væde fra ørkenplanter. Det virker faktisk som om den befinder sig udmærket ved ekstremt høje temperaturer — op til 40 grader celsius.“ Men ville den få hedeslag hvis temperaturen nåede op på de kritiske 41 grader? Nej. Oryxen „tåler en temperaturstigning på fem til seks grader over de 37° C, der regnes for at være normaltemperaturen hos de fleste pattedyr,“ siger den sydafrikanske zoologiprofessor John Skinner.

Altså var det ikke mennesket der først udtænkte et effektivt kølesystem!