Unge spørger:

Er det virkelig så slemt at ryge?

TOBAKSRYGNING har fascineret Oren siden han var lille. Når hans tante tændte en cigaret lod hun ham puste tændstikken ud. Som 16-årig prøvede han selv at ryge for første gang. Til en fest spurgte han en pige om hun havde en cigaret — men han blev syg før han havde røget den færdig.

Det gik hårdt ud over Orens selvtillid. Derfor besluttede han at „øve“ sig i at ryge derhjemme. En aften, efter at have indtaget et solidt måltid mad, tændte han nervøst en cigaret og inhalerede. Hvilken overraskelse! Denne gang blev han ikke omtåget og fik ikke kvalme. Tilfreds med sig selv pulsede han løs. Da han var færdig med cigaretten, havde han lyst til en til; og derefter endnu en. I de næste seks år var Oren kæderyger.

Rygning — er bølgen vendt?

Mange unge tager afstand fra det Oren gjorde. Ifølge en amerikansk meningsmåling anser 66 procent af de amerikanske teenagere det for „meget farligt“ at ryge en eller flere pakker cigaretter om dagen. Men besynderligt nok kommer de stærkeste advarsler fra rygerne selv! „Det er en afskyelig vane,“ siger en 16-årig ryger. I et rundspørge indrømmede næsten 85 procent af de teenagere der røg at rygning er sundhedsfarligt. Næsten halvdelen ville gerne holde op inden for fem år.

Tilsyneladende truer en antirygebølge altså nu med at skylle tobakkens gamle popularitet bort. I den amerikanske medicinaldirektørs rapport for 1989, Reducing the Health Consequences of Smoking — 25 years of Progress (Kampen mod sundhedsrisikoen ved rygning — 25 års fremskridt), siges der: „I 1940’erne og 50’erne var det smart at ryge; i dag er det i stigende grad omvendt. Filmstjerner, sportshelte og andre berømtheder optrådte førhen i cigaretreklamer. Nu ser man sjældent skuespillere, sportsfolk, offentlige personer eller politiske kandidater ryge. . . . Flere og flere holder op med at ryge.“

Blandt danske mænd faldt det procentvise antal rygere fra 68 procent i 1970 til 50 procent i 1987 og blandt kvinder fra 47 procent i 1970 til 42 procent i 1987. Ifølge Berlingske Tidende for 30. september 1989 har Jørgen Falk Sørensen fra Tobaksskaderådet sagt: „Der er faktisk 18 procent af den voksne befolkning der er forhenværende rygere.“ I 1972 røg over halvdelen af alle elever i folkeskolens afgangsklasser dagligt, i 1988 var tallet faldet til cirka 15 procent.

Derfor lader det måske til at der er sagt nok om rygning. Men trods de intense antirygekampagner og lægernes dystre advarsler er tobaksrygningen i verden som helhed steget markant! I Danmark er omkring 45 procent af befolkningen rygere. Og mange unge går det ligesom Oren. Hver dag tænder 3000 teenagere i De Forenede Stater en cigaret for første gang. Det bliver til en million nye rygere om året! Overraskende nok er flertallet af de nye rygere teenagepiger.

Antirygekampagner — ikke noget nyt!

Det er ikke fordi folk ikke kender farerne. Længe før forskerne fandt ud af hvor skadeligt rygning er, har sund fornuft sagt de fleste at det er en dårlig og frastødende vane. I 1632 udstedte Christian IV forbud mod tobaksrygning i Danmark og Norge. Forbudet ophævedes dog 11 år senere og afløstes af told på indførsel af tobak. Andre steder gik man mere drastisk til værks for at komme rygningen til livs.

Bladet Smithsonian beskriver nogle af det 17. århundredes foranstaltninger mod tobaksmisbrug: „Ifølge en kejserlig forordning i Kina fra 1638 var misbrug . . . af tobak en forbrydelse der blev straffet med halshugning. . . . I Rusland blev rygere pisket; hvis de fortsatte med at ryge fik de næseborene flænget; uforbederlige overtrædere blev forvist til Sibirien. I Persien blev rygere torteret, pælfæstet og/eller halshugget.“

Sådanne straffemetoder var grusomme og urimelige. Men i virkeligheden er rygere jo også grusomme mod deres eget legeme.

Hvad rygning gør ved kroppen

Det er den skadelige nikotin rygerne hungrer efter. Men som The World Book Encyclopedia siger: „Et voksent menneske kan blive slået ihjel af at indtage blot et fingerbølfuld nikotin — omkring 60 milligram — på én gang. En almindelig cigaret indeholder omkring 1 milligram nikotin.“

Nikotin er et stærkt vanedannende stof. I den føromtalte rapport siger den amerikanske medicinaldirektør endvidere: „De fleste rygere begynder at ryge som teenagere og bliver derved afhængige.“ Ifølge en interviewundersøgelse omtalt i Ugeskrift for Læger for 5. november 1990 ønsker 56 procent af alle danske rygere at holde op med at ryge, og heraf forsøger cirka 6 procent i øjeblikket på det. Sådanne forsøg går imidlertid ofte i vasken på grund af svære abstinenssymptomer i form af voldsom tobakstrang, rastløshed, irritabilitet, nervøsitet, hovedpine, døsighed, mavebesvær og manglende koncentrationsevne.

Cigaretter forurener ikke kun én med nikotin. En tændt cigaret er en veritabel giftfabrik, der udspyr 4000 forskellige kemiske stoffer, hvoraf 43 er kræftfremkaldende. Tobakstjære sætter sig i lungerne og luftvejene og kan forårsage lungekræft. Tobaksrygning menes også „at være en medvirkende årsag til blære-, nyre-, bugspytkirtel- og mavekræft“. — Reducing the Health Consequences of Smoking.

Der kan gå mange år før en ryger udvikler kræft. Men selv én cigaret er potentielt skadelig. Nikotinen får hjertet til at slå hurtigere og forøger legemets iltbehov. Uheldigvis indeholder cigaretrøgen også kulilte — samme giftige luftart som findes i bilernes udstødningsgas. Denne giftige luftart optages i blodet og hæmmer tilførselen af ilt til hjertet og andre vitale organer. Nikotinen får blodkarrene til at trække sig sammen, hvilket yderligere blokerer iltstrømmen. Utroligt mange rygere rammes derfor af hjertesygdomme.

Mavesår, spontane aborter, fosterskader, slagtilfælde — er blot nogle få af de mange risici rygere udsætter sig for. Hvert år forekommer der 2,5 millioner tobaksrelaterede dødsfald på verdensplan. Den amerikanske medicinaldirektør siger: „Rygning er skyld i over hvert sjette dødsfald i De Forenede Stater. Rygning er den største dødsårsag i vort samfund som kunne forebygges.“ Ifølge Kræftens Bekæmpelse dør der en dansker hver 3. time på grund af tobak. Nogle sundhedseksperter frygter at rygning vil tage livet af hele 200 millioner personer som i dag er under 20 år.

Men rygere skader ikke kun sig selv. Ikkerygere som tvinges til at indånde andres giftige røg risikerer også at få lungekræft og andre åndedrætslidelser.

Træf dit eget valg

Forståeligt nok forsøger det ene land efter det andet at advare folk om farerne ved tobaksrygning og prøver at få dem til at holde op med at ryge. Men oplysningskampagnerne synes ikke at gøre det store indtryk på de unge. „Når jeg tænder en cigaret, slapper jeg af,“ fortæller Holly på 15. „Jeg spekulerer aldrig på om jeg vil få kræft.“

Et víst ordsprog advarer: „Den kloge ser ulykken og skjuler sig; de uerfarne der går videre, må bøde.“ (Ordsprogene 27:12) Ønsker du virkelig at blive ramt af rygningens konsekvenser, nemlig kræft, dårligt hjerte og åndedrætslidelser? Ønsker du nikotinnydelsen hvis prisen er dårlig ånde, en hård, tør hoste og gule tænder?

Der er imidlertid en langt vigtigere årsag til at man bør sky rygning: Ønsket om at bevare venskabet med Gud. Ville du ikke føle dig krænket hvis du forærede en ven en kostbar gave som han bare smed væk? Gud giver os „liv og ånde“. (Apostelgerninger 17:25) Forestil dig hvordan han ville føle hvis du misbrugte denne gave! Apostelen Paulus skrev: „Derfor, da vi har disse løfter, I elskede, så lad os rense os for enhver besmittelse af kød og ånd, idet vi fuldender hellighed i gudsfrygt.“ (2 Korinther 7:1) Rygning forurener ikke alene kødet eller legemet med skadelige kemiske stoffer, det besmitter også vores ånd eller mentale kraft. Rygning er ødelæggende og selvisk, og strider mod sand gudsfrygt.

Trods dette fristes mange, og især unge, alligevel til at ryge. Hvorfor? Hvordan kan man som ung modstå presset? Dette emne vil blive behandlet i en kommende artikel.

[Illustration på side 16]

Sig nej til den første cigaret — det bliver sværere at sige nej til de næste