Menneskers søgen efter en mening
SIDEN Charles Darwins tid har biologer højrøstet forfægtet den teori at livet er et produkt af en udvikling og derfor dybest set meningsløst. Men mange føler instinktivt at dette er forkert. Et ungt par som betragter deres dejlige nyfødte barn, har svært ved at tro at dette nye liv er meningsløst. For dem er det et mirakel, et livsbekræftende under.
Ja, der er faktisk videnskabsmænd som ikke er af den opfattelse at livet er en meningsløs foreteelse. Hvorfor? På grund af det som The Encyclopedia Americana kalder „den ekstraordinært høje grad af kompleksitet og organisation hos alle levende væsener“. Opslagsværket siger videre: „En nøje undersøgelse af blomster, insekter eller pattedyr afslører hvor utrolig præcist alle dele er anbragt.“
En sydafrikansk forsker, dr. Louw Alberts, der har grundet over denne kompleksitet og smukke organisering — som findes hos selv de mest primitive levende væsener — er i Cape Times citeret for at sige: „Det er mere intellektuelt tilfredsstillende at anerkende at der findes en Gud, end blot at acceptere at [livet] er kommet ved et tilfælde.“ Om de levende organismers kemiske sammensætning siger den engelske astronom sir Bernard Lovell: „Sandsynligheden for . . . at et af de mindste proteinmolekyler skulle blive til ved en tilfældighed er ufattelig lille. . . . Den er reelt lig nul.“
Astronomen Fred Hoyle skriver tilsvarende: „Hele den ortodokse biologi bygger stadig på at livet opstod spontant. Men efterhånden som biokemikere lærer mere og mere om livets ærefrygtindgydende kompleksitet, bliver det tydeligt at chancerne for at det kunne opstå ved et tilfælde er så forsvindende små at de helt kan udelukkes. Livet kan ikke være opstået ved et tilfælde.“
Hvilken konklusion lægger det op til? Hvis livet ikke er opstået ved et tilfælde, må det være blevet konstrueret. Det må have en Konstruktør — en meget dygtig Konstruktør. Salmisten sagde meget rigtigt: „Jeg er dannet så underfuldt at det indgyder frygt.“ (Salme 139:14) Viser dette noget om hvorvidt der er en mening med livet?
Mennesker kan udtænke og konstruere forskellige ting. De bygger jetfly, anlægger olieraffinaderier, opfører elværker. Og de konstruerer meget andet som er mere eller mindre indviklet. Men intet menneske tegner og bygger noget kompliceret uden at have en hensigt med det. Der er en hensigt med alt hvad der fremstilles.
Men eftersom intet af det mennesker har fremstillet kan så meget som måle sig med de levende organismers kompleksitet, må livets Konstruktør bestemt heller ikke have skabt livet uden en hensigt. Det er topmålet af ufornuft at mene at vi er „underfuldt skabt“, for derefter at blive overladt til os selv, uden at livet skulle have en mening for os.
En søgen efter mening
At Gud havde en hensigt med at skabe mennesket fremgår også af den omstændighed at vi mennesker instinktivt søger efter en mening i livet. Psykologen Gilbert Brim siger om menneskets instinktive behov for en mening: „Mange føler at de kan udvikle sig og finde en udfordring i deres arbejde. Men de der ikke kan det, vil søge efter udfordringer og muligheder for at præstere noget andre steder: ved at tabe sig i vægt, ved at klare svære golfslag, ved at lave den perfekte omelet eller prøve noget nyt — måske søge nye eventyr — enten ved at dyrke drageflyvning eller ved at eksperimentere med nye fødevarer.“ Psykiateren Viktor Frankl siger endda: „Stræben efter en mening i livet er menneskets primære drivkraft.“
Lad os undersøge hvilke mål mennesker sætter sig i livet.
Hvad giver livet mening?
Da en teenager blev spurgt hvilke mål hun havde i livet, svarede hun: „Det er min drøm at få et rart sted at bo, en god bil og en flink kæreste at tage med i den. Jeg vil have tilfredsstillet mine ønsker. Jeg er den type der tænker mest på sig selv. Jeg vil have det som kan gøre mig lykkelig, ikke det der gør hele samfundet lykkeligt.“ Hvis du synes at det lyder selvisk, har du helt ret. Det er det. Men desværre er dette ikke en usædvanlig indstilling.
Kan man få behovet for en mening med livet tilfredsstillet ved at søge fornøjelser og materielle ting? Nej. Hvis vi kun går op i fornøjelser, bliver livet utilfredsstillende. Personer der gør dette til deres vigtigste mål i livet ender ofte med at have det på samme måde som en velhavende konge i fortiden der brugte sin magt og rigdom på at udforske de forskellige fornøjelser der fandtes dengang. Lyt engang til hvilken konklusion han kom frem til:
„Jeg samlede mig også sølv og guld, og kongers og provinsers særlige ejendom. Jeg skaffede mig sangere og sangerinder og hvad der er menneskesønnernes største glæder — en kvinde, ja, kvinder. . . . og se! alt var tomhed og jag efter vind.“ — Prædikeren 2:8, 11.
Mange har søgt at opnå tilfredshed ved at gøre karriere eller ved at bruge deres mentale eller fysiske styrke på at nå det de mente var værd at stræbe efter. Men efter et stykke tid har karrieren ikke tilfredsstillet deres behov for en mening med tilværelsen. Investeringseksperten Peter Lynch opgav sin lukrative stilling da han indså at der manglede noget vigtigt i hans liv. Hvad var det? Forholdet til familien. Han indrømmer: „Jeg elskede mit arbejde, men jeg stillede mig selv det spørgsmål som også andre har stillet: Hvad . . . gør jeg det her for? Jeg kender ingen som på sit dødsleje ville ønske at han havde tilbragt mere tid på kontoret.“
En teenagepige siger om sine mål i livet: „En af mine drømme er at gøre karriere. Men jeg tror at min største drøm er at få et lykkeligt familieliv.“ Ja, familien kan give mål og mening i tilværelsen. En ung gift kvinde siger: „Meget tidligt i livet så jeg det at få børn som noget af det vigtigste man er født til, noget af meningen med livet, og det har jeg aldrig tvivlet på at det var.“
Andre finder mening i tilværelsen ved at gå op i noget andet. En del — deriblandt forskere som hævder at livet er en meningsløs tilfældighed — finder mening i at stræbe efter viden. Evolutionisten Michael Ruse skriver: „Vi tørster efter viden, og dette hæver os over dyrene. . . . Et af vore største behov og en af vore største forpligtelser er at videregive fortidens opsamlede viden, vort livsmod og det vi har udrettet, til vore børn. . . . Stræben efter kundskab og succes er et særkende ved den menneskelige ånd.“
Nogle finder at det giver livet mening at kæmpe for en eller anden sag. De arbejder for at bevare sjældne dyrearter. Eller bekæmper forureningen og ødelæggelsen af miljøet. Omsorgsfulde mennesker forsvarer børns rettigheder eller taler de hjemløses og fattiges sag. Eller de kæmper imod stofmisbruget. Sådanne personer udretter ofte meget godt, og de føler at deres liv er indholdsrigt.
Frustration og skuffelse
Men vi må indrømme at folk ofte bliver skuffede selv når de sætter sig værdige mål i livet. Forældre som vier megen kærlighed og energi på at opdrage deres børn, mister dem nogle gange på grund af ulykker, kriminalitet, sygdom eller stofmisbrug. Og når børnene vokser op, bliver de måske smittet af denne verdens selviske ånd og gengælder derfor ikke deres forældres kærlighed.
Uselviske miljøforkæmpere bliver ofte skuffede over den rolle kommercielle interesser spiller, eller over andres ligegyldighed. De der arbejder for at bedre de fattiges kår bliver overvældet af opgavens enorme omfang. Personer som har et tilfredsstillende arbejde bliver måske tvunget til at gå på pension. En forsker som finder det tilfredsstillende at søge efter viden bliver måske grebet af frustration når hans liv går på hæld og der stadig er mange uløste gåder. En mand som har brugt hele sit liv på at opbygge en formue, opdager til sidst at han må overlade den til andre.
Den førnævnte konge fra fortiden skrev: „Jeg kom til at hade alt det, jeg sled med under solen, fordi jeg skal efterlade det til det menneske, som kommer efter mig; måske er det en vis, måske en dåre. Og han skal herske over alt det, jeg med visdom har slidt med under solen!“ — Prædikeren 2:18, 19, da. prøveovers. 1989.
Er livet dybest set uden mening, sådan som disse sandfærdige ord synes at antyde? Er de forskellige mål mennesker sætter sig blot en hjælp til at komme gennem de 70, 80 eller 90 år de har at leve i? Og har disse mål ingen værdi derudover? Jo. Faktisk viser de noget vigtigt om den måde vi er skabt på, og er et udtryk for at der er en vidunderlig hensigt med livet. Men hvordan kan man finde ud af hvad denne hensigt er?
[Illustrationer på side 7]
Nogle mener at det giver livet mening og indhold at stræbe efter viden
Mennesker fremstiller ikke noget kompliceret uden at have en hensigt med det
[Kildeangivelse]
Foto: NASA