Var Moses’ stav en slags ønskekvist?

„MOSES, som fik vand til at vælde frem ved at slå på en klippe med en stav (4 Mosebog 20:9-11), er blevet kaldt den første vandviser.“ (The Encyclopedia Americana) Denne påstand høres ofte når emnet ønskekviste behandles. For nylig kaldte tidsskriftet National Wildlife direkte Moses’ stav for en „ønskekvist“. Og nogle vandvisere hævder ligefrem at de henter deres kraft fra Moses.

Dette harmonerer imidlertid ikke med at det var Moses der nedskrev budet imod spådomskunst! (5 Mosebog 18:10) Og miraklet ved Meriba havde intet med vandsøgning og ønskekviste at gøre. Mange vandvisere går rundt med en kvist og venter på at den skal give udslag. Det gjorde Moses ikke; han søgte slet ikke efter vand. Jehova, Skaberen af Jorden og dens underjordiske vand, fortalte Moses helt nøjagtigt hvor og hvordan han skulle skaffe vandet: „I skal tale til klippen,“ befalede Gud, „så giver den vand.“ — 4 Mosebog 20:8.

Desuden fortæller vandvisere normalt kun folk hvor de skal grave. Da Moses’ stav ramte klippen vældede der en strøm af vand frem — nok til at slukke en hel nations tørst. Moses pådrog sig Guds vrede fordi han tog noget af æren for dette mirakel. Hvor meget værre er det da ikke at lade æren gå til hans stav — et simpelt stykke træ!