Vi længes efter en ny verden
HÅBET om en ny og bedre verden har aldrig været stærkere end i dag. Krige, optøjer, hungersnød, pestsygdomme, kriminalitet og forurening har præget hele dette århundrede og gjort livet til et mareridt for mange. Tænk om vi kunne vågne op til en helt ny verden hvor der rådede fred! Kravet om fred er i dag blevet så udbredt at verdens ledere nu er begyndt at drøfte hvordan man kan skabe en helt ny verdensorden.
Du har uden tvivl også hørt eller set nogle kendte skikkelser udtale sig om at vi står lige over for en ny verden. For eksempel sagde USA’s præsident, George Bush, i en tale i september 1991: „Sådan som jeg i aften ser demokratiets dramatiske kamp udspille sig over hele jorden, er vi måske nærmere denne nye verden end nogen sinde før.“
Som vidnesbyrd om at en ny verden skulle være nær, peger verdenslederne på at den kolde krig mellem øst- og vestblokken er slut. I takt med at nedrustningen føres ud i livet trækker verden efterhånden vejret en smule mere befriet. Nedskæringen af kernevåbenlagrene har gengivet mange troen på en ny verden med fred og sikkerhed.
I april i år udtalte George McGhee, som var viceminister i præsident John F. Kennedys regering: „Vi har nu muligheden for — og er faktisk nødt til — at opstille en plan for en ny verdensorden der bygger på nye sikkerhedsbegreber.“ Han tilføjede: „Det mest lovende håb for en vellykket ny verdensorden ligger efter min mening i en styrkelse af båndene mellem verdenssamfundets nationer.“
At Frankrig ville standse sine kernevåbenforsøg inden udgangen af 1992 var ifølge George McGhee „et vink til andre kernevåbenmagter om at følge trop“. Han gjorde også opmærksom på at Rusland „har taget initiativer til at skære sine kernevåbenarsenaler ned og komme ud af den farlige situation med det konstante kernevåbenberedskab“.
Da verdenslederne i juli 1991 mødtes i London udtalte syv af dem desuden at koalitionen i Golfkrigen havde „bekræftet det internationale samfunds evne til at stå sammen ’om at genoprette international fred og sikkerhed og løse konflikter’“.
Hvilken slags ny verden?
Alt dette lyder meget lovende. Men alligevel må man spørge sig selv: ’Hvad er det for en ny verden nationerne håber at kunne skabe? Er det virkelig en verden uden våben og krig?’
George McGhee svarer: „Amerika må bibeholde en våbenmagt der er tilstrækkelig til at det kan yde sit bidrag til enhver fremtidig militær fællesindsats eller til at kunne få overtaget hvis krig er uundgåelig.“ Verdenslederne går altså ikke ind for total afrustning. De vil heller ikke lade en militærindsats ude af betragtning hvis, som George McGhee udtrykker det, „krig er uundgåelig“. Denne verdens regeringer kan ganske enkelt ikke love en ny verden uden krig. De ved også selv at de ikke kan skabe en sådan verden.
Lad os blot betragte hvordan situationen er i dag. Under overskriften „Den nye verdensorden“ skrev spalteskribenten Anthony Lewis i The New York Times for 17. maj 1992: „Da jeg i tv så artillerigranater falde ned over [Sarajevo, Bosnien og Hercegovina] og civile som stimlede sammen i frygt, slog det mig at civilisationen ikke er kommet nogen vegne siden nazisternes bomber faldt over Rotterdam. Og det kalder man en ny verdensorden!“
Krig er imidlertid ikke det eneste problem der må løses for at vi kan få en tilfredsstillende ny verden — der er mange andre. Tag for eksempel den snigende forurening som langsomt ødelægger landbrugsjorden og havene omkring os samt den luft vi indånder. Desuden er der mægtige forbryderkonsortier og narkokarteller som stjæler fra os og bringer vor sundhed i fare. Der foregår også en hensynsløs ødelæggelse af regnskovene — en ødelæggelse der medvirker til jorderosionen, der med tiden fører til oversvømmelser, der ødelægger afgrøderne.
Og ikke nok med det! Der er frygtelige, uhelbredelige sygdomme som kræft, AIDS, leukæmi, sukkersyge og hjerte-kar-sygdomme. Fattigdom, hjemløshed, underernæring, mangel på vand og fødevarer, nedbrydning af ozonlaget — alt dette må vi også kæmpe med. Ja, sådan kunne man nævne den ene elendighed efter den anden. Alle disse alvorlige problemer er som en tidsindstillet bombe. Vi må desarmere bomben nu, før den eksploderer i en dominoeffekt af katastrofer som kan ende med at vi udrydder os selv. Kan mennesker nå at skabe en ny verden inden da?
I forskellige organisationer og ved mange konferencer har man i årevis arbejdet på at råde bod på de ulykker der rammer os. Men ikke alene er elendighederne taget til, der er også føjet nye og mere komplicerede problemer til listen. Vil det da sige at vores længsel efter en fredelig og sikker ny verden er forgæves, eftersom ingen formår at løse disse vanskeligheder? Vi kan uden tøven svare nej! Hvordan kan vi være så sikre? Læs selv svaret i næste artikel.