Unge spørger:

Hvorfor kan jeg aldrig gøre noget godt nok?

„Jeg havde meget svært ved at gøre min far tilpas da jeg begyndte at arbejde for ham. Jeg var kun 15 år, og arbejdet var temmelig indviklet; når jeg begik en fejl, kritiserede han mig.“ — Randy.

„Min mor var næsten som en kriminalbetjent — altid på udkig efter mine fejl. Inden jeg var færdig med mine huslige pligter gik hun mig efter i sømmene for at se om jeg nu også havde gjort det godt nok.“ — Craig.

„Mine forældre fandt altid et eller andet de kunne belære mig om. De sagde at jeg forkludrede min tilværelse. Det hele var galt, både i skolen, derhjemme og i menigheden — jeg fik aldrig fred.“ — Jakob.

FØLER du også nogle gange at det du gør, aldrig er godt nok til dine forældre? Er det som om du konstant bevæger dig under et mikroskop, at du altid bliver overvåget og ustandselig kritiseret, og aldrig kan gøre noget tilfredsstillende? Hvis det er tilfældet kan det være som at leve under en sky af bebrejdelser fra ens forældre.

Du er næppe noget enestående tilfælde. Dr. Joyce L. Vedral udtaler: „De fleste teenagere siger at deres forældre hakker på dem. . . . De kan altid sætte fingeren på et eller andet. Har du ryddet op på værelset? Har du båret skraldespanden ud? Optager du nu badeværelset igen? Det kan også dreje sig om det tøj du går i, de venner du vælger, eller om du laver lektier og får gode karakterer.“ Selv om det forståeligt nok kan gå dig på nerverne, er det ikke nødvendigvis forkert af dem at interessere sig for alt dette. Det er helt naturligt at forældre opdrager og formaner deres børn. Tag det som et udtryk for kærlighed. Som Bibelen siger vil en far ’retlede den søn han holder af’. — Ordsprogene 3:12.

Forestil dig engang at dine forældre aldrig sagde noget til dig. Ville du så ikke spekulere på om de i det hele taget var interesserede i dig? (Ordsprogene 13:24; jævnfør Hebræerbrevet 12:8.) Jo, du kan være taknemmelig for at dine forældre er interesserede i at det går dig godt her i livet. Når alt kommer til alt er du jo ung og derfor forholdsvis uerfaren. Retledning kan altså nu og da være på sin plads. Uden råd og vejledning kunne du let blive overvældet af „de ønsker der hører ungdommen til“. — 2 Timoteus 2:22.

Disse ønsker kan skabe forskellige problemer for unge. Forfatteren Clayton Barbeau skriver: „Det er en farlig verden teenagere lever i: Hver time omkommer en ung i et trafikuheld der har at gøre med spiritus; skønsmæssigt begår tolv tusind teenagere selvmord om året; en million teenagepiger bliver hvert år gravide; tre millioner unge er i dag alkoholikere; seksuelt overførte sygdomme er almindeligt udbredt.“ (How to Raise Parents) Intet under at dine forældre ønsker at vejlede dig igen og igen! Som Bibelen siger: „Den vise hører efter og modtager mere belæring . . . Dårerne foragter visdom og tugt.“ — Ordsprogene 1:5, 7; jævnfør Ordsprogene 10:17.

Hvorfor man føler sig såret

„Ingen tugt [synes] i øjeblikket at være til glæde, men til sorg.“ (Hebræerne 12:11) Dette gælder især når man er ung. Som ung er ens personlighed endnu ikke fuldt udviklet; man er endnu ikke voksen, og man er ved at finde sig selv. Kritik kan derfor udløse vrede, også selv om den bliver givet med omtanke og i al venlighed. Bogen How to Survive Your Adolescent’s Adolescence (Hvordan man overlever sine børns ungdom) konkluderer at teenagere er „yderst følsomme over for kritik“. Som en teenager siger: „Kritik sårer mig.“

Unge kan især føle sig sårede når kritikken kommer fra deres forældre. I sin bog Helping Your Teenager Deal With Stress (Hjælp dit teenagebarn til at klare stress) minder dr. Bettie Youngs os om at det er gennem „andres billigelse eller misbilligelse“ at et ungt menneske „udvikler en mening om sit selvværd og menneskeværd“. Forældre er dem der bedst kan hjælpe de unge til at forme deres selvopfattelse. Så når dine forældre irettesætter dig eller ikke er tilfredse med den måde du gør et eller andet på, kan det godt virke dræbende og gøre ondt.

Men skulle det få dig til at drage den slutning at alt hvad du gør er forkert, eller at du er et nul og et niks blot fordi dine forældre har gjort dig opmærksom på nogle få fejl? Ingen er fuldkommen. (Romerne 3:23) De fejl vi begår er en del af vores oplæringsproces. (Jævnfør Job 6:24.) Nej, problemet er nok at dine forældre er for tavse når du gør noget der er rigtigt — og ret så veltalende når du fejler! Det gør ondt, men det betyder næppe at du er en total fiasko. Lær at tage berettiget kritik i stiv arm, idet du hverken bagatelliserer den eller lader den slå dig fuldstændig ud. — Jævnfør Hebræerbrevet 12:5.

Uberettiget kritik

Hvad nu hvis kritikken er uberettiget? Nogle forældre stiller urimeligt høje krav til deres børn. De irriterer måske deres børn ved evig og altid at beklage sig over småting. Og forældre der har gode grunde til at irettesætte, kommer måske til at gøre det på en hård og nedværdigende måde. Dr. Bettie Youngs siger også at forældres „skældud, moralprækener, sarkasme, bebrejdelser, trusler, og deres forsøg på at få barnet til at skamme sig“ er „destruktive kommunikationsmønstre . . . som underminerer barnets selvtillid og følelse af selvværd“.

Da den retfærdige Job blev udsat for en spærreild af uberettiget kritik, råbte han: „Hvor længe vil I plage min sjæl og knuse mig med ord?“ (Job 19:2) Forældre kan også komme til at opirre deres børn og gøre dem „mismodige“ hvis de konstant kritiserer dem eller bedømmer dem ud fra urealistisk høje normer. (Kolossenserne 3:21) I bogen Coping With Teenage Depression (Hvordan man klarer teenage-depression) af Kathleen McCoy hævdes det endda at „det at man ikke kan leve op til forældres høje forventninger kan medføre et bemærkelsesværdigt tab af selvrespekt og udløse en reaktiv depression i puberteten“.

Ja, når man udsættes for en sådan negativ kritik kommer man ofte ind i en ond cirkel. Når dine forældre finder fejl ved dig reagerer du måske ved at føle lede ved dig selv. Fordi du har denne følelse er du tilbøjelig til kun at gøre et halvhjertet forsøg på at løse de opgaver de giver dig. Og hvad bliver resultatet? Mere kritik!

Hvad der ligger bag kritikken

Hvordan kan du komme ud af denne onde cirkel? For det første kan du prøve at forstå hvorfor dine forældre handler som de gør. Er deres skældud eller ustandselige kritik ondskabsfuld? Nej, sandsynligvis ikke. Dr. Joyce L. Vedral spørger: „Hvorfor skælder de ud? Fordi ingen lytter til dem eller fordi man lader som om man ikke lytter. Jo mere de føler sig ignoreret, jo mere skælder de ud.“ Lader du dine forældre forstå at du tager deres kritik alvorligt? Eller taler de for døve ører? Hvis det sidste er tilfældet skal det ikke undre dig hvis de bliver ved med at finde fejl, og hvis kritikken bliver mere og mere indædt. Tror du ikke det ville stoppe hvis blot du fulgte Ordsprogene 19:20? Dette vers lyder: „Hør på råd og tag imod tugt, så du kan blive viis i fremtiden.“

Nogle gange er forældre overkritiske. Ikke fordi du har begået nogen særlig fejl, men blot fordi din far eller mor tilfældigvis er i dårligt humør. Har din mor haft en hård dag på arbejdet? Ja, så er hun måske mere tilbøjelig til at falde over dig end hun plejer, måske fordi du ikke har ryddet op på dit værelse. Er din far vred og frustreret over familiens skrantende økonomi? Så kommer han måske til at tale tankeløst „som med sværdhug“. (Ordsprogene 12:18) Det er selvfølgelig uretfærdigt, men vi fejler alle mange gange. „Hvis nogen ikke fejler i ord, så er han en fuldkommen mand,“ siger Jakob. (3:2) Hvis altså din mor eller far virker irriteret eller ophidset, gør du klogt i at gå på listesko og undgå at give anledning til kritik.

Forældre kan som følge af deres ufuldkommenhed også føle sig utilstrækkelige. De føler sig måske ansvarlige for dine fejl! Dr. Vedral siger: „Du kommer måske hjem med dårlige karakterer, og hertil kan det være at din far bemærker: ’Sig mig engang, knægt, er du dum? Tænk at ens søn er underbegavet!’ Selvfølgelig mener din far ikke at du virkelig er underbegavet. Det han egentlig siger er: ’Jeg er bange for at jeg ikke har motiveret dig til at gøre noget ved lektierne.’“

Denne frygt kan også få forældre til at sætte urealistisk høje mål for deres børn. En ung mand ved navn Jason sukker: „Jeg har aldrig kunnet gøre noget godt nok. Hvis jeg river blade sammen, spørger far hvorfor jeg ikke også fejer garagen når jeg nu er i gang. Hvis jeg får et tital, spørger de hvorfor jeg ikke fik elleve, og siger at jeg ikke duer til noget.“ Men en skolevejleder talte med Jasons forældre og fandt frem til årsagen: „De urimeligt høje forventninger de stillede til deres søn afspejlede blot deres egen følelse af utilstrækkelighed og skuffelse over deres eget valg af karriere og deres økonomiske status.“ — Coping With Teenage Depression.

Uanset hvordan det forholder sig hjemme hos jer, kan du måske nu bedre forstå hvorfor dine forældre nogle gange har det med at kritisere dig. Men er det muligt at leve med forældres kritik? Kan der komme noget godt ud af den? Disse spørgsmål vil blive behandlet i en kommende artikel.

[Illustration på side 26]

Det kan virke dræbende når forældre er utilfredse med den måde man gør tingene på