Når arbejde er en dyd

OVERALT i Sydøstasien forlader mange unge tjenestepiger deres køkkenarbejde og sidder klistret til fjernsynsskærmen når der blændes op for den japanske tv-serie Oshin. Den handler om en fattig kvinde der efter mange års slid kæmper sig op og bliver rig. Med tårer i øjnene identificerer disse piger sig med Oshin, heltinden. Denne tv-serie synes at være lige hvad de behøver for at kunne klare endnu en dags hårdt arbejde.

Når folk dag efter dag arbejder så hårdt at de sætter deres liv og helbred på spil, må de have en grund til det. Hvad er det der driver dem? Ligesom for de asiatiske tjenestepigers vedkommende er ønsket om at forbedre sin levestandard et almindeligt og stærkt incitament til at arbejde. Mange arbejder dog ikke blot for pengenes skyld.

„Det økonomiske aspekt er næsten en underordnet drivkraft,“ skriver Stephen D. Cohen om den japanske arbejdsmoral. Hvad er det da der får japanerne til at arbejde så intenst? „At firmaet har salgssucces i forhold til konkurrenterne skaber stolthed og selvtilfredshed. Det er belønningen for den hårde indsats,“ forklarer Stephen D. Cohen. Loyalitet mod firmaet får ansatte til at give alt hvad de har i sig, og arbejdet bliver den eneste måde hvorpå de kan bevise deres værd. Ønsket om at rykke et par trin op ad firmaets rangstige må heller ikke overses. Udsigten til en dag at nå helt til tops ansporer mange til at lægge sig i selen.

Fornuftigt at sætte helbredet på spil?

Men er dette tilstrækkelig grund til at sætte liv og helbred på spil? Om den der arbejder hårdt for materiel rigdom, siger Bibelen: „Ikke engang hans øjne bliver mætte af rigdom.“ Til sidst vil en sådan person måske spørge sig selv: „For hvis skyld har jeg møje og lader min sjæl mangle alle goder?“ (Prædikeren 4:8) De der knokler for pengenes skyld kan tilsyneladende ikke få nok. De bliver fanget i en ond cirkel, hvor de arbejder mere og mere. Bibelen advarer: „Slid ikke for at samle rigdom.“ — Ordsprogene 23:4.

Hvad med firmaloyaliteten? Selv om loyalitet er en god egenskab må de potentielle følger ved at arbejde til man segner tages i betragtning. „Når én er udbrændt,“ siger direktøren for et amerikansk firma, „vil jeg ikke have ham på holdet alligevel.“ Hustruen til en „firmasoldat“ som arbejdede sig ihjel før han var fyldt 40, skrev til en avis: „Hvilken trøst kan vi finde i deres kondolencebrev: ’Vi er kede af at have mistet en så værdifuld medarbejder’? Disse firmamartyrer bliver betragtet som ’affald’ når de først er døde.“

Det kan godt være at man ikke bliver udbrændt eller dør af overarbejde, men hvad sker der den dag man når pensionsalderen? En japansk radiojournalist, Motoyo Yamane, siger: „På trods af at de har hængt i for firmaets skyld, går det op for dem at firmaet ikke længere har brug for dem og at de ikke længere er til nogen nytte.“ For det upersonlige firma er de hårdtarbejdende ansatte kun små tandhjul i et stort maskineri der kan skiftes ud når de er nedslidte. Man kan derfor ikke fortænke mange japanere i at miste troen på deres firma. De begynder at indse at deres kærlighed til firmaet ikke gengældes.

Hvordan går det dem der stiger i graderne inden for firmahierarkiet? De der når at få rang af mellemledere, indser snart at ikke alle kommer til tops. Hvad sker der så? Når deres forfremmelsesmuligheder er udtømte, begynder de at skifte fra det ene job til det andet. Det er alt hvad de får ud af deres firmaloyalitet.

Et ligevægtigt syn på arbejde

Det afstedkommer skuffelse og frustration at trælle for pengenes skyld, for firmaets skyld eller for konkurrencens skyld. Bibelen afviser imidlertid ikke værdien af at arbejde. „Hvert menneske bør spise og drikke og nyde godt af al sin møje.“ (Prædikeren 3:13) Bibelen anbefaler at man nyder frugten af sit arbejde. Det er et fingerpeg om hvordan man bør se på det at arbejde.

Japans social- og sundhedsministerium har for nylig opfordret arbejdere til at „glemme arbejdet efter arbejdstid (og) spise aftensmad sammen med familien“. Nogle erhvervsledere har tilsyneladende taget dette råd til sig. Formanden for et ekspanderende firma for bioteknologi erklærer: „Jeg ønsker at alle vore ansatte først og fremmest skal sørge godt for deres familie. Deres arbejde i vores firma er blot et middel til at nå dette mål.“

Et godt forhold i familien er bestemt noget som er værd at arbejde på. Hvis atmosfæren i familien er truet eller ens helbred lider på grund af arbejdsbelastning, nyder man ikke godt af al sin møje.

I det japanske samfund hvor anciennitetssystemet dominerer, har nogle tillagt sig følgende holdning: „Aldrig fraværende, aldrig komme for sent, aldrig arbejde.“ De foregiver at være arbejdsomme ved at blive længe på arbejdspladsen, men venter i virkeligheden kun på at deres chef skal gå hjem. Kenji, der er sælger i et boligkonsulentfirma i Hiroshima, havde samme holdning. Han drev den af på jobbet, sad og hang på en café eller stod og spillede på flippermaskiner i arbejdstiden.

Bliver man lykkelig af en sådan tilværelse? „Den ugidelige vil blive sat til tvangsarbejde,“ siger et bibelsk ordsprog. I dag bliver man ikke sat til bogstaveligt tvangsarbejde på grund af dovenskab. Men ens arbejde kan blive et slavearbejde mentalt set. Samme ordsprog påpeger imidlertid også værdien af at være flittig: „Det er de flittiges hånd der skal herske.“ (Ordsprogene 12:24) Selv hvis man ikke kommer til at regere et land eller lede et firma, vil man blive respekteret af sin familie og få hold på tilværelsen. Desuden kan man vinde sin arbejdsgivers tillid, samt opnå en ren samvittighed.

Kenji har erkendt at det er sandt. Han besluttede på et tidspunkt at studere Bibelen og lagde sin tilværelse fuldstændig om. „Ved at efterleve princippet om ærlighed på arbejdspladsen,“ siger han, „begyndte jeg at arbejde samvittighedsfuldt uanset om chefen var til stede eller ej. Derved vandt jeg hans tillid.“

Når det er en glæde at arbejde

For at et arbejde kan blive meningsfyldt må det gavne andre. ’Tilfredsstillende arbejde,’ siger en forretningsmand, ’er arbejde som skaber tryghed, velvære og glæde i mange menneskers liv.’ Et sådant arbejde er meget tilfredsstillende. Det er som Jesus Kristus sagde: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ — Apostelgerninger 20:35.

Det er anbefalelsesværdigt at arbejde til gavn for andre, men der er også en anden faktor som er med til at gøre arbejdet og livet tilfredsstillende. Efter at have nydt al den luksus og rigdom livet har at tilbyde, kom kong Salomon til følgende vigtige konklusion: „Frygt den sande Gud og hold hans bud. For det er alt hvad mennesket har at gøre.“ — Prædikeren 12:13.

Vi må altså tage Guds vilje i betragtning i alt hvad vi gør. Arbejder vi i harmoni med hans vilje eller modarbejder vi den? Stræber vi efter at behage ham eller blot efter at behage os selv? Hvis vi ignorerer Guds vilje ender vi med at blive materialister eller hedonister og vil til sidst føle ensomhed, tomhed og fortvivlelse.

Husk at det at tjene Jehova Gud — at udføre arbejde som glæder Skaberen — altid vil være tilfredsstillende. Jehova arbejder selv flittigt, og han opfordrer os til at gøre fælles sag med ham og blive hans „medarbejdere“. (1 Korinther 3:9; Johannes 5:17) Men bringer dette arbejde sand glæde?

En administrerende direktør for et trykkeri besøgte engang Vagttårnets trykkerianlæg i Japan for at se hvordan det var indrettet. Det var ikke blot maskinerne der fangede hans interesse. Han så unge mænd der var glade for deres arbejde, og han var overrasket over at høre at de alle var frivillige og at mange flere ansøgte om at komme til at arbejde dér. Hvorfor var han så overrasket? „Hvis vi i vores firma ansætter ti nye medarbejdere, skal vi være glade hvis vi stadig har fire af dem tilbage efter et år,“ forklarede han. „I vagttårnsfolk har en værdifuld skat i disse unge medarbejdere!“

Hvad er det der gør disse unge mænd til glade og flittige medarbejdere? Eftersom de er frivillige, arbejder de naturligvis ikke for penge. Hvad er det da der motiverer dem? Det er deres hengivenhed for og taknemmelighed mod Jehova, deres Skaber, og deres kærlighed til næsten. Deres indstilling afspejler at de ikke arbejder „som nogle der vil behage mennesker, men som Kristi trælle, der gør Guds vilje af en hel sjæl“. — Efeserne 6:6.

Alt dette er blot en forsmag på hvad der senere vil ske. De der nu arbejder flittigt for at tjene Jehova, kan se frem til at han snart genskaber Paradiset og sørger for at alle på jorden kan få et meningsfyldt arbejde. En af Guds profeter, Esajas, har forudsagt om livet til den tid: „De skal bygge huse og bo der; og de skal plante vingårde og spise deres frugt. De vil ikke bygge for at en anden skal bo der; de vil ikke plante for at en anden skal spise. . . . Mine udvalgte vil bruge deres hænders værk fuldt ud.“ — Esajas 65:21, 22.

Det vil være et velsignelsesrigt arbejde! Ved at lære Guds vilje at kende og arbejde i overensstemmelse med den, kan du være blandt dem der velsignes af Jehova og som altid vil ’nyde godt af al deres møje’. — Prædikeren 3:13.

[Ramme på side 9]

Et ligevægtigt syn på arbejde redder et ægteskab

Indtil for et par år siden gik Yasuo, der bor i Hokkaido i Japan, kun op i sit arbejde. Han havde en mellemlederstilling og tænkte ikke på andet end at øge firmaets omsætning. Dag efter dag arbejdede han helt til klokken 11 om aftenen uden at tage en eneste feriedag. Han fortæller: „Jeg indså at uanset hvor meget jeg puklede gav mit arbejde mig ingen glæde.“ Yasuos helbred begyndte at lide under det. Han talte med sin kone om det og erkendte at der var noget som var vigtigere end arbejdet, nemlig familien. Han lagde sit liv om og begyndte ligesom sin hustru at studere Bibelen. Nu er han elsket og respekteret som overhoved for sin lykkelige familie.

[Illustration på side 9]

Din familie bør ikke bøde for at du har for meget om ørerne

[Illustration på side 10]

Snart vil alle kunne glæde sig over at være med til at omdanne jorden til et paradis