Hvad forbinder du med ordet race?

RACE! Hvad forbinder du med dette ord? For nogle er det ensbetydende med diskrimination og undertrykkelse. For andre med had, vold og mord.

Racehad har ført uhyggelige ødelæggelser og menneskelige lidelser med sig — fra raceuroligheder i De Forenede Stater til apartheid i Sydafrika, fra etniske udrensninger i Østeuropa til kampe i Sri Lanka og Pakistan.

Men hvorfor er det sådan? Selv i lande hvor folk lader til at være temmelig tolerante, kan etniske spørgsmål tænde sindene i brand. Hvorfor giver racespørgsmålet anledning til så mange uroligheder og uretfærdigheder? Ja, hvorfor kan folk med forskellig etnisk baggrund ikke komme ud af det med hinanden?

For at besvare disse spørgsmål må vi vide mere om racebegrebet og om forskellene mellem racerne. Vi må også forstå den rolle historien spiller for de nuværende relationer mellem racerne. Lad os først se på hvad videnskaben har at sige om emnet.

Vanskeligt at klassificere mennesker

Folk der lever i forskellige dele af verden har forskellige fysiske karaktertræk, både hvad angår hudfarve, ansigtstræk, hårstruktur og andre ting. Sådanne fysiske forskelle adskiller én race fra en anden.

Når folk taler om hvide og sorte, er det hudfarven de fokuserer på. Men man taler også om latinamerikanere, asiater, skandinaver, jøder og russere. Disse betegnelser refererer ikke så meget til fysiske karaktertræk som til geografiske, nationale eller kulturelle forskelle. For de fleste mennesker er racen ikke blot bestemt af fysiske træk, men også af skikke, sprog, kultur, religion og nationalitet.

Interessant nok viger nogle skribenter tilbage fra overhovedet at bruge ordet „race“. De sætter det i citationstegn hver gang det forekommer. Andre undgår fuldstændig ordet og bruger i stedet betegnelser som „etniske grupper“, „populationer“ og „varieteter“. Hvorfor? Fordi ordet „race“ i sin almindelige betydning har så mange biklange at det ofte vil forvirre debatten.

Ordet race, hvis oprindelse fortaber sig i det uvisse, bliver i Gyldendals Fremmedordbog defineret som „en gruppe individer inden for en art med visse særlige arvelige fællestræk“. Spørgsmålet er imidlertid om disse fællestræk kan bruges til at afgrænse forskellige grupper inden for menneskearten.

Faktorer som pigmentering, hårfarve og -struktur, samt øjen- og næseform, hjernestørrelse og blodtype har man anvendt til at afgrænse varieteterne med, men ingen af dem har været fuldt tilfredsstillende. Årsagen er at der ikke findes nogen naturligt forekommende gruppe mennesker som er helt ens med hensyn til sådanne træk.

Tænk på hudfarven. De fleste tror at menneskeslægten slet og ret deles op i fem racer efter farven på deres hud: hvide, sorte, brune, gule og røde. Den hvide race siges generelt at have lys hud, blondt hår og blå øjne. Men i realiteten er der stor variation hvad angår hår-, øjen- og hudfarve blandt dem der tilhører den såkaldte ’hvide race’. I bogen The Human Species siges der: „Der er ingen befolkningsgrupper i Europa i dag hvor de fleste tilhører én bestemt type, og det har der aldrig været.“

Nej, for det er vanskeligt at klassificere menneskeracerne, hvilket også fremgår af bogen The Kinds of Mankind: „Alt hvad man tilsyneladende kan sige, er: Ikke alle mennesker ligner hinanden; mennesker ser tydeligvis forskellige ud på en række punkter, men forskerne er stadig ikke enige om nøjagtig hvor mange menneskeracer der findes. De har ikke engang fundet ud af hvilke kriterier der skal anlægges for at fastslå om folk hører til den ene eller den anden race. Nogle har den største lyst til at give op og lade problemet ligge — de mener ikke at der findes nogen løsning på det!“

Dette forekommer måske besynderligt. Videnskaben synes ikke at have problemer med at opdele dyr og planter i arter, racer og underracer; hvorfor har de da så vanskeligt ved at gøre det samme med mennesker?

„Menneskets farligste myte“

Ifølge antropologen Ashley Montagu tror mange at „der er en sammenhæng mellem de fysiske og de mentale træk, at fysiske forskelle også indebærer udtalte forskelle i åndsevner, og at disse forskelle kan måles ved intelligensprøver og disse befolkningers kulturelle præstationer“.

Ud fra forskellene i fysiske karaktertræk tror mange således at visse racer intellektuelt står over andre. Ashley Montagu kalder imidlertid en sådan tankegang for „menneskets farligste myte“. Andre eksperter er enige.

Morton Klass og Hal Hellman forklarer i The Kinds of Mankind: „Individer er forskellige. I alle befolkningsgrupper er der genier og imbecile. Men selv efter megen forskning er det ikke lykkedes pålidelige videnskabsfolk at finde acceptable vidnesbyrd om genetiske forskelle på befolkninger hvad angår evner og intelligens.“

Hvorfor tror mange så fortsat at overfladiske ydre forskelle betyder at racerne er fundamentalt forskellige? Hvordan er racespørgsmålet blevet så afgørende? Det vil vi behandle i den næste artikel.