Samarbejde mellem Jehovas Vidner og lægestanden

I 1945 blev Jehovas Vidner klar over at blodtransfusion er i modstrid med Bibelens lære. Forbudet mod brugen af blod var med i Moseloven og blev siden gentaget i De Kristne Græske Skrifter. I Apostelgerninger 15:28, 29 står der: „Den hellige ånd og vi har nemlig besluttet ikke at lægge nogen yderligere byrde på jer ud over dette nødvendige: at I afholder jer fra det der er ofret til afguder og fra blod og fra kvalte dyr og fra utugt. Hvis I omhyggeligt holder jer fra disse ting, vil det gå jer godt. Lev vel!“ (Se Tredje Mosebog 17:10-12.) Jehovas Vidners vægring ved blodtransfusion førte til en del konfrontationer med lægestanden.

Kontaktudvalg til Hospitaler

For at støtte de enkelte Jehovas vidner når de siger nej til at modtage blod, og for at fjerne misforståelser hos læger og hospitalspersonale samt skabe en større samarbejdsvillighed mellem lægestanden og patienter der er Jehovas vidner, har Jehovas Vidners Styrende Råd indført ordningen med Kontaktudvalg til Hospitaler. Disse udvalg består af modne kristne som er blevet oplært til at samtale indforstået med læger og hospitalspersonale, og de har været i stand til at afværge truende konfrontationer og skabe en mere samarbejdsvillig stemning. I 1979 var der blot ganske få sådanne udvalg, men nu er der mere end 850 udvalg fordelt på 65 lande. Det betyder at cirka 3,5 millioner Jehovas vidner kan drage nytte af deres virke.

Mere end 4500 ældste i Jehovas Vidners menigheder er blevet oplært til at kunne tale med lægerne og hjælpe dem til at se hvilke alternativer til blodtransfusion den medicinske litteratur beskriver. Under særlige omstændigheder sender man via telefax relevante medicinske artikler direkte til hospitalslægerne, så de kan behandle Jehovas vidner uden brug af blod. I nogle tilfælde arrangerer udvalgene et møde med andre samarbejdsvillige læger, så man kan planlægge en behandling eller et indgreb uden brug af blod.

For eksempel har der været mange tilfælde hvor et stort blodtab har resulteret i alvorlig anæmi og hvor læger har sagt at der skulle en blodtransfusion til for at forøge antallet af røde blodlegemer. Så har medlemmerne af Kontaktudvalg til Hospitaler kunnet fremlægge lægevidenskabelige artikler der har påvist at rekombinant erytropoietin (EPO) har samme effekt. Dette syntetiske hormon fungerer ligesom det naturligt forekommende erytropoietin der dannes i nyrerne og som har til opgave at stimulere knoglemarven til at sende nye og sunde røde blodlegemer ud i kredsløbet.

Nogle læger har ment at EPO ikke ville virke hurtigt nok til at dække behovet, men mange tilfælde med Jehovas vidner har vist hvor hurtigt det giver resultater. I ét tilfælde var antallet af umodne røde blodlegemer oppe på fire gange det normale allerede dagen efter at der var givet EPO. Den følgende dag stabiliseredes patientens tilstand, og på fjerdedagen begyndte antallet af modne røde blodlegemer at stige. Efter endnu et par dage steg antallet hurtigt — patienten overlevede. Derved fik både læge og patient gavn af det arbejde som Jehovas Vidners Kontaktudvalg til Hospitaler havde udført.

Nogle læger i Australien mente ikke de kunne redde en patient som var et Jehovas vidne hvis ikke de måtte bruge blod ved behandlingen af en sjælden tropesygdom. Derfor bad de det lokale Kontaktudvalg til Hospitaler fremskaffe oplysninger om blodfri lægebehandling. Det australske afdelingskontor blev underrettet, og herfra tog man kontakt til Hospitalinformationen på Jehovas Vidners hovedkontor i Brooklyn i New York. Her søgte man oplysninger i en medicinsk database, hvorefter man via telefax sendte nogle artikler med nyttige oplysninger til Australien. Blot elleve timer efter at det australske kontaktudvalgsmedlem havde forladt lægens kontor, kom han tilbage med de ønskede oplysninger. Disse viste sig at være effektive, og patienten kom sig. Pr. telefax er der blevet sendt medicinske artikler fra New York så langt væk som til Nepal.

Den bedste hjælp med det bedste materiale

De oplysninger Jehovas Vidner finder frem stammer fra seriøse lægetidsskrifter og er helt up to date. En sygeplejerske der er medansvarlig for det kirurgiske afsnit på et hospital i Oregon i USA, udtalte i en artikel i et lægetidsskrift der især henvender sig til ansvarlige på operationsstuerne: „Jehovas Vidne[r] . . . [er] langt foran os. Det er dem der har størst viden om alternativer til blod og blodprodukter, og de kan ofte skaffe os læsestof om sådanne alternativer endnu før vi har hørt om dem.“ — OR Manager, januar 1993, side 12.

Nogle fremtrædende læger og behandlingscentre som kan behandle uden brug af homologt blod, lader sig gerne konsultere angående deres fremgangsmåder og behandlingsprocedurer. Deres positive reaktion på dette behov har været med til at redde liv, som det er set i tilfælde med vellykket behandling af leukæmi og ved forskellige former for kirurgiske indgreb. Disse samtaler er ofte blevet ført mellem forskellige lande via telefonlinjer.

Jehovas Vidner gør meget for at hjælpe dem hvis tro skal stå prøve i en alvorlig sygdomssituation. Dette fremgår af de anstrengelser der er gjort for at få overført patienter fra ét hospital til et andet, fra den ene ende af et land til den anden og endog fra ét land til et andet. Her er nogle eksempler: En voksen patient blev fløjet fra Surinam til Puerto Rico; en blev fløjet fra Samoa til Hawaii; et spædbarn fra Østrig til Florida i USA.

Flere læger samarbejder

At situationen tegner lysere for Jehovas vidner ses også af at et stigende antal læger er villige til at samarbejde med dem — tallet er steget fra 5000 for fem år siden til over 30.000 i dag, fordelt på 65 lande. Dette store antal dygtige læger har dannet optakt til en anden positiv udvikling. I forskellige lande er der nu oprettet mere end 30 medicinske og kirurgiske centre hvor lægerne er villige til at operere uden blod.

Som følge heraf er det efterhånden yderst sjældent at man i Nordamerika hører om forsøg på at påtvinge en voksen patient blodtransfusion, og der er mange andre lande hvor udviklingen går i samme retning. De fleste problemer drejer sig om nyfødte, og især om for tidligt fødte, der har problemer på grund af organer som ikke er fuldt udviklede og derfor ikke fungerer normalt, for eksempel nyrer og lunger. Lægerne er dog ved at finde ud af hvordan de kan behandle dem uden at bruge blodtransfusion. Syntetisk surfaktant benyttes for eksempel til at afhjælpe respiratorisk distress syndrom. Brugen af EPO er efterhånden også anerkendt til behandling af anæmi hos for tidligt fødte.

Hjælp til læger og sundhedsmyndigheder

For at hjælpe børnelæger og specialister i neonatologi til at behandle børn af Jehovas vidner uden at bruge blod, har Hospitalinformationen samlet 55 artikler fra lægetidsskrifter, ordnet under tre registre. Disse artikler viser hvordan man uden at bruge blod kan behandle en stor del af de problemer der kan opstå med nyfødte.

I den hensigt at forsyne dommere, sociale myndigheder, børnehospitaler, børnelæger og specialister i neonatologi med oplysninger om de medicinske alternativer til blod, har Jehovas Vidner fremstillet et 260-siders ringbind specielt til brug for læger og sundhedsmyndigheder; værket hedder Family Care and Medical Management for Jehovah’s Witnesses.a Da det er et ringbind med løsblade kan det hele tiden føres ajour. Eftersom der har været en del misforståelser om Jehovas vidners familieliv, gør det også klart over for lægefagets udøvere at forældrene elsker deres børn og at de bevidst søger at skabe den sunde, omsorgsfulde atmosfære der er et resultat af at de følger Bibelens vejledning.

Hvordan er dette ringbind blevet modtaget? Efter at underdirektøren på et børnehospital i Pennsylvanien havde gennemgået indholdet sagde han at han forventede at personalet ville tage oplysningerne til sig og bruge dem. Han tilføjede: „Hvis ikke det har æselører og er helt slidt når det kommer tilbage til mig, vil jeg gerne høre en god begrundelse!“ Nogle dommere kræver allerede at lægerne, før de bruger blod, først må prøve alle alternativer. Mange børn er blevet behandlet uden blod og er alligevel blevet raske.

En typisk reaktion kom fra en dommer der dømmer i sager vedrørende mindreårige i Ohio i USA. Han blev så begejstret for ringbindet at han bestilte yderligere syv eksemplarer til sine kolleger. Nu prøver han i sine domme at afveje hensynet til lægen med forældrenes rettigheder, og det gør han på to måder. Han gør det klart at (1) lægerne først skal have forsøgt alle alternative behandlingsmuligheder før de bruger blod; og (2) lægerne skal forsikre ham om at blodet er blevet testet og er fri for AIDS og hepatitis. Siden han begyndte på den nye fremgangsmåde har børn i tre sager fået en vellykket behandling uden brug af blod.

Dr. Charles Baron, der er juraprofessor ved Boston College, præsenterede sidste år en afhandling ved et møde for akademikere ved Paris’ Universitet. Temaet var: „Blod, synd og død: Jehovas Vidner og et fremstød for den amerikanske patients autonomi.“ Afhandlingen indeholdt en paragraf om det arbejde Jehovas Vidners Hospitalinformation udfører. Der stod:

„De har endda formået at få den amerikanske lægestand til at genoverveje nogle af dens synspunkter på grund af nye vidnesbyrd. Deres virke har gavnet hele det amerikanske samfund. Ikke blot for Jehovas vidner, men for patienter i almindelighed, er der i dag mindre sandsynlighed for at få en unødvendig blodtransfusion, og det er på grund af den indsats Jehovas Vidners Hospitalinformation har ydet. Vidnernes indsats for større selvbestemmelse for patienten har gjort at patienter generelt har større autonomi i forbindelse med at træffe beslutninger om en række behandlinger. Frihed i almindelighed, og den religiøse frihed i særdeleshed, er blevet fremmet ved at Vidnerne har nægtet at lade sig tvinge til at handle imod deres religiøse overbevisning.“

Hele denne indsats som Kontaktudvalg til Hospitaler yder, har måske ikke direkte noget med forkyndelsen af den gode nyhed at gøre, men den er afgjort et svar på en stor udfordring i vor tilbedelse. Den berører et af de bud som det første århundredes styrende råd kaldte „nødvendige“ i forbindelse med vor hellige tjeneste. (Apostelgerninger 15:28, 29) Det er imidlertid interessant at vort massive men værdige initiativ for at skabe en dialog i denne sag har ført til at nogle læger har reageret gunstigt på sandhedens budskab. Adskillige af medlemmerne af Kontaktudvalg til Hospitaler har oprettet studier med læger som de har mødt i forbindelse med deres udvalgsarbejde, og to sådanne læger er for nylig blevet døbt.

Ordningen med Kontaktudvalg til Hospitaler hjælper altså Jehovas vidner når de ønsker at adlyde Jehovas fuldkomne lov om at afholde sig fra blod, hvorved de kan bevare deres integritet og samtidig få den nødvendige lægehjælp. (Salme 19:7) Der har været meget gode resultater med at forsøge at slå bro over den kløft der tidligere eksisterede. Læger og hospitalspersonale er nu blevet bedre informeret om hvordan de kan gøre brug af lægevidenskabelige alternativer til blodtransfusion. Samarbejdet har været til fordel for alle parter — patienter, slægtninge, trosfæller og hospitalspersonale. — Udarbejdet af Hospitalinformationen på Vagttårnsselskabets hovedkontor.

[Fodnote]

[Illustration på side 25]

Medlemmer af Kontaktudvalg til Hospitaler konfererer med en læge

[Illustration på side 26]

Familiemæssig omsorg