Unge spørger:

Har jeg begået en utilgivelig synd?

„JEG havde aldrig følt mig så nedslået. Jeg havde mistet min selvrespekt og troede ikke at Gud nogen sinde ville tilgive mig.“ — Marco.a

„Jeg var meget nedtrykt. Skyldfølelsen fratog mig al glæde. Jeg forestillede mig at jeg havde begået nogle helt utilgivelige overtrædelser.“ — Alberto.

„Der er intet menneske som ikke synder,“ siger Bibelen. (1 Kongebog 8:46) Men det sker at nogle unge føler at de er gået længere end til blot at begå en lille fejltagelse. Ligesom Marco og Alberto føler de sig tyngede af vedvarende skyldfølelse. De føler at det de har gjort er så skændigt og ondt at Gud nok aldrig vil tilgive dem.

Plages du af den slags følelser? Fat mod! Din situation er langtfra håbløs.

Hvorfor vores samvittighed nager os

Det er kun en naturlig reaktion at være ked af det hvis man har båret sig tåbeligt ad. Vi er alle udstyret med en medfødt egenskab som Bibelen kalder „samvittighed“. Det er en indre bevidsthed om hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, en indvendig alarm der som regel lyder når vi gør noget forkert. (Romerne 2:14, 15) Lad os tage kong David som eksempel. Han begik ægteskabsbrud med en anden mands hustru og forårsagede senere at hendes mand blev dræbt. (2 Samuel 11:2-17) Hvilken virkning havde det på David?

„Dag og nat lå din hånd tungt på mig,“ indrømmede David. Han følte sig dybt nedbøjet ved tanken om Guds misbilligelse. Han sagde også: „Der er ingen fred i mine knogler på grund af min synd. For mine misgerninger har overskyllet mit hoved; de er for tunge for mig, som en tung byrde. . . . Dagen lang har jeg gået bedrøvet omkring.“ (Salme 32:4; 38:3-6) Davids samvittighed fortsatte med at nage ham indtil han blev tilskyndet til at gøre noget ved det og angrede sin synd.

Hvis du er oplært af kristne forældre men er kommet lidt væk fra Bibelens normer, kan du føle det på samme måde. At føle skyld er imidlertid en normal og sund reaktion. Det kan motivere én til at ændre kurs eller til at søge hjælp inden en forkert handling bliver en indgroet vane. Derimod kan en person der fremturer i synd skade sin samvittighed. Med tiden bliver den ufølsom, ligesom huden bliver følelsesløs et sted hvor den er blevet brændemærket. (1 Timoteus 4:2) En ufølsom samvittighed vil uvægerligt føre til moralsk fordærv. — Galaterne 6:7, 8.

Bedrøvelse som Gud vil det

Det er derfor ikke overraskende at Bibelen siger at der findes „synd som er til døden“. (1 Johannes 5:16; jævnfør Mattæus 12:31.) Her sigtes ikke til synd begået i svaghed, men til synd der øves med vilje, selvrådigt og genstridigt. Det er ikke så meget synden i sig selv der afgør om en synd er tilgivelig eller ej, men snarere overtræderens hjertetilstand.

Den omstændighed at du er dybt bedrøvet over dine fejl, tyder dog på at du ikke har begået en utilgivelig synd. Bibelen siger at „bedrøvelse på en måde som Gud vil det, bevirker sindsændring til frelse“. (2 Korinther 7:10) Læg mærke til tilskyndelsen i Jakob 4:8-10: „Gør jeres hænder rene, I syndere, og rens jeres hjerter, I ubeslutsomme. Føl jeres elendighed og sørg og græd. Lad jeres latter forvandles til sorg, og jeres glæde til modløshed. Ydmyg jer for Jehova, og han vil ophøje jer.“

Sandt nok kan overtrædelsen være af meget alvorlig karakter. For eksempel var Julie og hendes kæreste begyndt med intime kærtegn. „Jeg led meget af skyldfølelse til at begynde med,“ indrømmer hun, „men efterhånden vænnede jeg mig til det forkerte. Det generede ikke min samvittighed ret meget.“ Med tiden endte disse urene handlinger med samleje. „Jeg havde det elendigt,“ siger Julie. „Min samvittighed gav efter i en sådan grad at det gentog sig mange gange.“

Befinder man sig så i en håbløs situation? Ikke nødvendigvis. Tænk blot på Manasse, en af Judas konger. Han begik mange særdeles alvorlige synder, indbefattet spiritistiske handlinger og børneofringer. Alligevel tilgav Gud ham da han omvendte sig og angrede oprigtigt. (2 Krønikebog 33:10-13) Og hvad med kong David? Han angrede sine onde gerninger og kunne glæde sig over at Jehova „er god og rede til at tilgive“. — Salme 86:5.

Kristne i dag har fået denne forsikring: „Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed.“ (1 Johannes 1:9) Hvem bør vi bekende vore synder for? Først og fremmest Jehova Gud. „Udøs jeres hjerte for ham.“ (Salme 32:5; 62:8) Du vil måske også finde det nyttigt at læse Davids angerfulde bekendelse i Salme 51.

Bibelen tilskynder desuden en kristen som har begået alvorlige synder til at tale med menighedens ældste. (Jakob 5:14, 15) Deres omsorgsfulde vejledning og bønner kan hjælpe ham eller hende til at genoprette sit gode forhold til Gud og genvinde en ren samvittighed. De er i stand til at skelne mellem svaghed og ondskab. De kan også sørge for at man får den fornødne hjælp så man undgår at gentage forseelsen. Julie tog mod til sig og fulgte dette råd. Hun siger: „Jeg prøvede at ’irettesætte mig selv’ og syntes også at det hjalp til en vis grad. Men da der var gået et år, fandt jeg ud af at jeg havde taget fejl. Man kan ikke løse alvorlige problemer uden de ældstes hjælp.“

Skyldfølelse over mindre synder

Unge kan undertiden ’uforvarende begå et eller andet fejltrin’, eller tillade kødelige tvangshandlinger at få overtaget. (Galaterne 6:1) Nogle unge der befinder sig i en sådan situation lider af en voldsom skyldfølelse — måske mere end overtrædelsen egentlig taler for — med unødige kvaler til følge. Denne stærke skyldfølelse kan være et resultat af en sund men overdrevent følsom samvittighed. (Romerne 14:1, 2) Det er vigtigt at huske at hvis vi synder „har vi en hjælper hos Faderen, Jesus Kristus, en retfærdig“. — 1 Johannes 2:1, 2.

Lad os igen betragte tilfældet med Marco, som vi citerede i indledningen. Denne kristne unge mand var overbevist om at han havde begået en utilgivelig synd. Han sagde til sig selv: ’Jeg kender de bibelske principper udmærket, og alligevel kan jeg ikke holde op med at synde!’ Hvori bestod hans synd? Han lå under for masturbation. ’Hvordan kan Gud tilgive mig så længe jeg ikke bryder med denne vane?’ spurgte Marco sig selv. Alberto, som fra tid til anden også bukkede under for trangen til selvtilfredsstillelse, har sagt: „Skyldfølelsen ramte mig i mit inderste, for jeg kunne ikke frigøre mig fra denne synd.“

Masturbation er en uren vane. (2 Korinther 7:1) Bibelen sætter dog ikke selvtilfredsstillelse i samme kategori som alvorlige synder som utugt. Ordet nævnes faktisk overhovedet ikke i Bibelen. Et tilbagefald er derfor næppe utilgiveligt. Den indstilling at masturbation er noget der ikke findes tilgivelse for, kan i virkeligheden være farlig, for nogle kunne få den idé at deres anstrengelser så alligevel ville være forgæves. De bibelske principper viser dog at kristne skal gøre en ihærdig indsats for at bekæmpe denne uvane.b (Kolossenserne 3:5) Jehova ved at vi alle ’fejler mange gange’. (Jakob 3:2) Hvis man får et tilbagefald er der derfor ingen grund til at føle at man er blevet forkastet.

Dette gælder også hvis man har begået andre former for synder. Jehova forlanger ikke at vi bestandig straffer os selv ved at nære overdreven skyldfølelse. Det glæder ham derimod når vi bestræber os for at overvinde problemet. — 2 Korinther 7:11; 1 Johannes 3:19, 20.

Hvor man kan hente hjælp og trøst

For at gøre dette har man sandsynligvis brug for personlig hjælp. Ofte kan gudfrygtige forældre gøre meget for at hjælpe og støtte deres børn, og den kristne menighed kan yde støtte på andre måder. Marco mindes: „Det der virkelig hjalp mig var at tale med en ældste. Det krævede mod at åbne sig og betro ham mine inderste tanker, men eftersom han indgød tillid, bad jeg ham om råd.“ Alberto søgte også råd hos en ældste. „Jeg glemmer aldrig hans opmuntrende vejledning,“ siger Alberto. „Han fortalte mig at han havde det samme problem da han var ung. Jeg kunne ikke tro mine egne ører. Jeg satte stor pris på hans ærlighed og lyttede godt efter.“ Ved at få denne hjælp og støtte overvandt Marco og Alberto deres problemer. Begge beklæder nu ansvarsposter i deres respektive menigheder.

Man kan også hente hjælp gennem inderlige bønner. Som David kan du bede om at få „et rent hjerte“ og „en ny, en fast ånd“. (Salme 51:10) Læsning i Guds ord er endnu en kilde til trøst. For eksempel kan det være opmuntrende at vide at selv apostelen Paulus havde indre konflikter. Han indrømmede: „Når jeg gerne vil gøre det rette, ligger det onde mig nær.“ (Romerne 7:21) Det lykkedes Paulus at holde forkerte tilbøjeligheder under kontrol. Det kan også lade sig gøre for dig. Særlig trøsterigt er det at læse i Salmerne, især dem der omtaler Guds tilgivelse, såsom Salme 25, 86 og 103.

Undgå i alle tilfælde at isolere dig og at lade pessimisme få magt over dig. (Ordsprogene 18:1) Benyt dig fuldt ud af Jehovas barmhjertighed. Husk at han ’tilgiver i rigt mål’ på grundlag af Jesu genløsningsoffer. (Esajas 55:7; Mattæus 20:28) Man må hverken undervurdere sine fejl eller mene at det er umuligt at opnå Guds godkendelse. Styrk din tro og din beslutning om at tjene ham. (Filipperne 4:13) Efterhånden vil du få fred i sindet og erfare en dyb og inderlig glæde i bevidstheden om at du er blevet tilgivet. — Jævnfør Salme 32:1.

[Fodnoter]

[Illustration på side 19]

At drøfte tingene igennem med en kvalificeret kristen kan hjælpe én til at se tingene i et nyt lys