Vi betragter verden

Vandmangel

I år 2000 vil der være alvorlig vandmangel i cirka 30 lande i verden, oplyser den seneste rapport fra FN’s Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO). Ifølge FAO bliver konkurrencen om de begrænsede vandreserver stadig større, og hundreder millioner af mennesker vil ikke kunne få den vandration der skal til for at de kan overleve. De befolkningsgrupper der er i størst fare befinder sig i Nordafrika og i den del af Afrika der ligger syd for Sahara, foruden i Den nære Orient, og i Ungarn. I rapporten, der er offentliggjort i pariseravisen Le Monde, står der at landbruget anvender omkring 70 procent (i udviklingslandene 90 procent) af jordens ferskvandsforsyninger til kunstig vanding. FAO skønner at op til 60 procent af dette vand går til spilde på grund af ineffektive vandingsmetoder.

Er Japan ved at miste en god tradition?

Den japanske tradition med at vise ældre mennesker dyb ærbødighed synes at være i tilbagegang, hvorimod der er stadig flere tilfælde af fysisk og psykisk mishandling af de ældre. Avisen Mainichi Daily News henviser til en ekspert på området og siger at mange moderne familier kun modvilligt tager sig af deres ældre slægtninge og at de ikke kan klare belastningen. Det fører ofte til voldshandlinger og vanrøgt. Ifølge Mainichi Daily News kom en mand for eksempel „i vane med at slå sin 75-årige fader blå og gul hver gang han nægtede at aflevere sin pension“ til sønnen. Andre typiske eksempler er at binde en senil fader eller moder på hænder og fødder for derefter at låse vedkommende inde på et værelse, eller at stoppe klude i munden på en ældre kvinde.

Aerobic-alarm

Londonavisen The Times skriver at „den næsten sygelige trang til at dyrke aerobic for fuld kraft“ kan medføre skader i det indre øre. For mange træningstimer med ihærdig hoppen kan tilsyneladende anrette permanente skader i det indre øres følsomme små dele. Svimmelhed, tab af balanceevnen, transportsyge og susen for ørerne er blandt de hyppigst forekommende symptomer. En nylig undersøgelse blandt kvinder der to gange om dagen gav aerobicundervisning på højt plan, viste at 83 procent af kvinderne havde problemer med at høre de høje toner. Et andet problem der vækker bekymring er at nogle kvinder synes at udvikle en afhængighed af meget hård træning. Man kalder det „træningsbulimi“. Ifølge The Times bliver ofrene for dette fænomen „fuldstændig udmattede, får overanstrengte muskler, stressfrakturer og, hvis de deltager i undervisningstimer for fuld damp, balanceproblemer“.

Hvorfor så få biler i Kina?

Der findes kun 50.000 privatejede biler i Kina, og det til trods for at der er en befolkning på over en milliard mennesker. Alligevel repræsenterer dette antal biler ifølge bladet China Today „et astronomisk spring“. I 1983 var der nemlig kun 60 private biler i hele landet! Man forventer imidlertid at der vil komme flere bilejere til i den nærmeste fremtid. Men en vordende køber må beregne omkostningerne. I Kina er der over 40 forskellige slags skatter der presser priserne på biler i vejret. En bil der for eksempel „kan sælges for 300.000 kinesiske yuan (cirka 235.000 danske kroner), koster ikke mere end [65.000 kroner] i andre lande“. Hvad koster det så at få et kørekort? Én køreskole tager „det dobbelte af hvad en almindelig lønmodtager tjener på et år,“ bemærker China Today.

Kameraer gør en forskel

Trafikministeriet i London meddeler at der er sket et drastisk fald i antallet af fartovertrædelser i områder hvor man har opsat kameraer til at tage billeder af de hurtigkørende bilers nummerplader. Disse kameraer forsyner myndighederne med billeder som kan bruges i retsforfølgelsen af de fartglade bilister. De kan også bruges som belastende vidnesbyrd mod dem der kører over for rødt. Tidsskriftet New Scientist skriver at efter at kameraerne er opsat „på de veje der blev udvalgt til projektet, er antallet af alvorligt tilskadekomne faldet med en tredjedel“. Da først kameraerne begyndte at klikke, skete der et fald fra 1000 til 30 biler om dagen der gennemsnitlig oversteg fartbegrænsningen med cirka 30 kilometer i timen. Ifølge New Scientist „har der været en nedgang på 40 procent i antallet af bilister der kører over for rødt, og et fald på 60 procent i antallet af ulykker ved vejkryds“.

Generationen fra 1914

Af de 4.743.826 amerikanske mænd og kvinder der deltog i den første verdenskrig, var der i 1984 kun 272.000 tilbage. (Vågn op! for 8. april 1988) I dag er antallet ifølge Ministeriet for Krigsveteraner svundet ind til skønsmæssigt 30.000, og deres gennemsnitsalder er 95 år. I 1992 var der imidlertid på verdensplan stadig 61.486.000 personer i live fra generationen født i 1914 eller før.

Red insekterne

Uden insekter og andre hvirvelløse dyr ville „det globale økosystem bryde sammen. Mennesker og andre hvirveldyr ville sandsynligvis kun kunne leve nogle få måneder, og Jorden ville fortrinsvis være hjemsted for alger og svampe,“ skriver avisen The New York Times. Artiklen i The Times er bygget på en nylig undersøgelse som slår til lyd for at man burde interessere sig lige så meget for de hvirvelløse dyr som man gør for de populære dyr — hvaler, tigre og andre truede arter. Disse små skabninger er ansvarlige for en række vigtige økologiske processer, deriblandt nedbrydningen af det der er ved at gå i forrådnelse, bestøvningen af planter, spredningen af frø og fjernelsen af affald. Alene i De Forenede Stater produceres der cirka 130 millioner tons menneskeekskrementer om året, og husdyrbesætningen producerer andre 12 milliarder tons. Ifølge én ekspert skulle 99 procent af dette affald „blive nedbrudt af hvirvelløse dyr“.

Uddøende sprog

Adskillige sprog er i fare for at uddø i Papua New Guinea, et land med mange forskellige sprog. I løbet af de sidste 40 år er allerede fem sprog forsvundet. Ifølge Papua New Guinea-avisen Post-Courier „er der blot 867 sprog tilbage i landet“. At landet er „så forskelligt hvad sprog angår, skyldes den geografiske isolation af de mange stammer i de bjerg- og skovrige områder i landets midte,“ oplyser Post-Courier. Avisen tilføjer at „22 sprog bruges af færre end 100, 7 sprog af færre end 20, og 10 sprog af færre end 10“. Et af de truede sprog er uruava, som fem mennesker taler. Bina og yoba tales af kun to personer.

Slangens spaltede tunge

Hvad bruger slangen sin spaltede tunge til? Ifølge en artikel i International Herald Tribune hjælper tungen slangen til at følge et duftspor på noget nær samme måde som vore ører arbejder sammen om at registrere hvor en lyd kommer fra. Når slangen er på sporet af sit bytte eller en mage, stikker den konstant sin tunge ud og adskiller tungespidserne så meget som muligt fra hinanden. På denne måde efterprøver slangen duftens styrke to steder, hvilket sætter den i stand til at bestemme det efterstræbte dyrs retning.

Patienter og sexchikane

En nylig undersøgelse viser at sexchikane på arbejdspladsen er et alvorligt problem for mange kvindelige læger. Syvoghalvfjerds procent af dem der medvirkede i undersøgelsen beretter ifølge avisen The Medical Post om at de „til en vis grad er blevet udsat for sexchikane fra patienters side“. Efter manges opfattelse må lægerne selv løse dette problem. De tilskyndes til at optræde forretningsmæssigt og professionelt, og at gå med hvid kittel og vielsesring når de behandler deres patienter. Andre, derimod, mener ikke at kvindelige læger kan stille noget op for at undgå at blive udsat for sexchikane. Avisen, der også giver udtryk for denne opfattelse, siger at „kvindelige læger er en del af et samfund hvor sexchikane og frygten for sådanne overgreb hører med til det at være kvinde“.

Brændte hornhinder

I et lægetidsskrift for nylig stod der at mange unge kvinder kommer til at brænde deres hornhinder når de sætter hår, fordi krøllejernet smutter ind i deres øjne. Ifølge dr. Dean Ouano fra Scheie-øjeninstituttet ved Pennsylvaniens Universitet er dette „sandsynligvis den hyppigst forekommende varmeskade på hornhinden“. Én undersøgelse viser at der i de fleste tilfælde ikke forekommer langtidsskader på øjet, og at det brændte øje i mange tilfælde heler i løbet af tre dage. Dr. Albert Cheskes fra Bochner Øjeninstitut i Toronto i Canada karakteriserer imidlertid disse uheld som værende „meget farlige“. Han siger endvidere at ulykkerne sker „fordi flere og flere kvinder bruger krøllejern og fordi de skal skynde sig“.

Forbrydelser i skolegården

„Den vold der foregår i skolen er grusom. Den er almindeligt udbredt og hurtigt ved at blive det største problem som lærere og politikere står over for,“ hedder det i avisen The Toronto Star. For hvert år der går stiger antallet af voldshandlinger. I 1993 indbefattede forbrydelser i skolegården i Toronto-området 810 overfald, 131 seksualforbrydelser og 7 forgiftninger, foruden 141 anklager for besiddelse af farlige våben. Avisen tilføjer at politiet „faktisk har beslaglagt et arsenal af skydevåben, knive, kæppe, køller og andre våben fra skoleelever“. Frustrerede forældre betragter skolerne som et farligt sted for deres børn at opholde sig. Skolen var engang et sted hvor man lærte noget, „men nu er det et sted med bander, gruppepres og våben,“ fortæller The Toronto Star.